1 Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om, at vore Fædre vare alle under Skyen, og de gik alle igjennem Havet,

2 og de ere alle døbte til Moses i Skyen og i Havet,

3 og de aade alle den samme aandelige Mad,

4 og de drak alle den samme aandelige Drik; thi de drak af den aandelige Klippe, som fulgte dem; men Klippen var Christus;

5 men Gud havde ikke Behag i de Fleste af dem; thi de bleve nedslagne i Ørkenen.

6 Men disse Ting ere blevne Forbilleder for os, at vi ikke skulle have Lyst til det Onde, ligesom de havde Lyst (dertil).

7 Bliver ei heller Afgudsdyrkere, som Nogle af dem, som skrevet er: Folket satte sig ned at æde og at drikke, og stod op at lege.

8 Lader os ei heller bedrive Hor, som Nogle af dem bedreve Hor og faldt paa een Dag tre og tyve tusinde.

9 Lader os ei heller friste Christum, som og Nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af Slanger.

10 Knurrer ei heller, som og Nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af Fordærveren.

11 Men alle disse Ting skede dem som Forbilleder; men det er skrevet os til Advarsel, til hvilke de sidste Tider ere komne.

12 Derfor, hvo, som tykkes at staae, see til, at han ikke falder.

13 Eder er ingen Fristelse paakommen, uden menneskelig; men Gud er trofast, som skal ikke lade eder fristes over eders Formue, men skal gjøre baade Fristelsen og dens Udgang saa, at I det kunne taale.

14 Derfor, mine Elskelige! flyer fra Afgudsdyrkelsen!

15 Jeg taler som til Forstandige; dømmer I det, jeg siger:

16 Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Christi Blods Samfund? det Brød, som vi bryde, er det ikke Christi Legemes Samfund?

17 Thi eet Brød, eet Legeme ere vi mange; thi vi ere alle deelagtige i det ene Brød.

18 Seer til Israel efter Kjødet; de, som æde Offerne, ere de ikke deelagtige i Alteret?

19 Hvad siger jeg da? at en Afgud er Noget? eller at Afguders Offer er Noget?

20 Nei! men, at hvad Hedningerne offre, offre de Djævlene og ikke Gud; men jeg vil ikke, at I skulle have Samfund med Djævlene.

21 I kunne ikke drikke Herrens Kalk og Djævlenes Kalk, I kunne ikke være deelagtige i Herrens Bord og Djævlenes Bord.

22 Eller ville vi opvække Herren til Nidkjærhed? monne vi være stærkere end han?

23 Alt er mig vel tilladt, men ikke Alt er nyttigt; Alt er mig vel tilladt, men ikke Alt opbygger.

24 Ingen søge sit Eget, men hver det, som er den Andens (Bedste).

25 Alt, hvad som sælges i Slagterboden, det æder, og efterspørger Intet for Samvittighedens Skyld;

26 thi Jorden er Herrens og dens Fylde.

27 Og dersom Nogen af de Vantroe indbyder eder, og I ville gaae (derhen), da æder alt det, som sættes for eder, og efterspørger Intet for Samvittighedens Skyld.

28 Men dersom Nogen siger til eder: Det er Afguds-Offer, da æder det ikke, for hans Skyld, som gav det tilkjende, og for Samvittighedens Skyld;

29 Samvittighed, siger jeg, ikke Ens egen, men den Andens. Thi hvorfor dømmes min Frihed af en Andens Samvittighed?

30 Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvi lastes jeg da for det, som jeg takker for?

31 Hvad heller I derfor æde eller drikke, eller hvad I gjøre, da gjører Alt til Guds Ære.

32 Værer uden Forargelse baade for Jøder og Græker og for Guds Menighed;

33 ligesom jeg og i Alt stræber at tækkes Alle, idet jeg ikke søger det, som er mig selv, men det, som er Mange nyttigt, at de kunne frelses.