1 Og Kong David var gammel, var kommen til Alder, og de dækkede ham til med Klæder, og han blev ikke varm.

2 Da sagde hans Tjenere til ham: Lad dem oplede til min Herre Kongen en ung Pige, en Jomfru, at hun kan staae for Kongens Ansigt og pleie ham, og ligge i din Arm, og min Herre Kongen kan blive varm.

3 Og de opledte en deilig ung Pige inden alt Israels Landemærke, og de fandt Abisag, den Sunamitiske, og de førte hende ind til Kongen.

4 Og Pigen var overmaade deilig, og hun pleiede Kongen og tjente ham; men Kongen kjendte hende ikke.

5 Og Adonja, Hagiths Søn, ophøiede sig selv og sagde: Jeg, jeg vil være Konge; og han skaffede sig Vogne og Ryttere og halvtredsindstyve Mænd, som løbe frem for ham.

6 Og hans Fader vilde ikke bedrøve ham i sine Dage, at han maatte have sagt: Hvorfor gjør du saaledes? og han var ogsaa saare deilig af Skikkelse, og (hans Moder) havde født ham (næst) efter Absalom.

7 Og han havde sin Tale med Joab, Zerujas Søn, og med Præsten Abjathar; og de hjalp (og fulgte) efter Adonja.

8 Men Zadok, Præsten, og Benaja, Jojadas Søn, og Nathan, Propheten, og Simei og Rei og de Vældige, som David havde, de vare ikke med Adonja.

9 Og Adonja slagtede stort Qvæg og smaat Qvæg og fedt (Qvæg) ved Soheleths Steen, som ligger ved En-Rogel; og han indbød alle sine Brødre, Kongens Sønner, og alle Judæ Mænd, Kongens Tjenere.

10 Men Nathan, Propheten, og Benaja og de Vældige og Salomo, sin Broder, indbød han ikke.

11 Da talede Nathan til Bathseba, Salomos Moder, sigende: Har du ikke hørt, at Adonja, Hagiths Søn, er bleven Konge, og vor Herre David veed det ikke?

12 Saa gak nu, Kjære, jeg vil give dig et Raad, at du skal redde dit Liv og din Søns Salomos Liv.

13 Gak og kom ind til Kong David, og du skal sige til ham: Du, min Herre Konge, har du ikke svoret din Tjenesteqvinde og sagt: Din Søn Salomo skal være Konge efter mig, og han skal sidde paa min Throne? hvorfor er da Andonja bleven Konge?

14 See, medens du endnu taler der med Kongen, vil og jeg, jeg komme efter dig og fuldende din Tale.

15 Og Bathseba kom ind til Kongen i Kammeret; og Kongen var saare gammel, og Abisag, den Sunamitiske, tjente Kongen.

16 Og Bathseba neiede og bøiede sig ned for Kongen; da sagde Kongen: Hvad (fattes) dig?

17 Og hun sagde til ham: Min Herre! du, du har svoret din Tjenesteqvinde ved Herren din Gud, (sigende:) Din Søn Salomo skal blive Konge efter mig, og han skal sidde paa min Throne.

18 Men nu, see, Adonja er bleven Konge, og nu, min Herre Konge, du veed det ikke.

19 Og han har slagtet Øxne og fedt (Qvæg) og Faar i Mangfoldighed, og han indbød alle Kongens Sønner og Abjathar, Præsten, og Joab, Stridshøvedsmanden; men han indbød ikke din Tjener Salomo.

20 Men du, min Herre Konge, al Israels Øine (see) paa dig, at du skal give dem tilkjende, hvo der skal sidde paa min Herre Kongens Throne efter ham.

21 Ellers skeer det, naar min Herre Kongen ligger med sine Fædre, at jeg, jeg og min Søn Salomo maae være Syndere.

22 Og see, medens hun endnu talede med Kongen, da kom Nathan, Propheten.

23 Og de gave Kongen det tilkjende og sagde: See, (der er) Propheten Nathan; og der han kom for Kongens Ansigt, da bøiede han sig ned for Kongen paa sit Ansigt til Jorden.

24 Og Nathan sagde: Min Herre Konge, har du, du sagt: Adonja skal være Konge efter mig, og han skal sidde paa min Throne?

25 Thi han gik ned idag og slagtede Øxne og fedt (Qvæg) og Faar i Mangfoldighed, og han indbød alle Kongens Sønner og Høvedsmændene for Hæren og Abjathar, Præsten, og see, de æde og drikke for hans Ansigt, og de sige: Kong Adonja leve!

26 Men mig, jeg, som er din Tjener, og Zadok, Præsten, og Benaja, Jojadas Søn, og Salomo, din Tjener, indbød han ikke.

27 Mon denne Sag skulde være skeet af min Herre Kongen? og du lod din Tjener ikke vide, hvo der skal sidde paa min Herre Kongens Throne efter ham?

28 Og Kong David svarede og sagde: Kalder Bathseba til mig; og hun kom for Kongen og stod for Kongens Ansigt.

29 Da svoer Kongen og sagde: (Saa vist som) Herren lever, som har forløst min Sjæl af al Angest,

30 ligesom jeg har svoret dig ved Herren, Israels Gud, og sagt, at Salomo, din Søn, skal være Konge efter mig, og han skal sidde paa min Throne i mit Sted, saaledes vil jeg gjøre i denne Dag.

31 Da neiede Bathseba med Ansigtet til Jorden og bøiede sig ned for Kongen, og hun sagde: Min Herre, Kong David, leve i Evighed!

32 Og Kong David sagde: Kalder mig Zadok, Præsten, og Nathan, Propheten, og Benaja, Jojadas Søn; og de kom ind for Kongens Ansigt.

33 Da sagde Kongen til dem: Tager med eder eders Herres Tjenere, og lader min Søn Salomo ride paa den Muulæselinde, som hører mig til, og fører ham ned til Gihon.

34 Og Zadok, Præsten, og Nathan, Propheten, skulle der salve ham til Konge over Israel; og I skulle blæse i Trompeten og sige: Kong Salomo leve!

35 Og drager op efter ham, saa skal han komme og sidde paa min Throne, og han skal være Konge i mit Sted; thi jeg haver budet ham at være en Fyrste over Israel og over Juda.

36 Da svarede Benaja, Jojadas Søn, Kongen og sagde: Amen! saa sige Herren, min Herre Kongens Gud!

37 Saasom Herren haver været med min Herre Kongen, saa være han med Salomo, og gjøre hans Throne større end min Herres, Kong Davids, Throne!

38 Da gik Zadok, Præsten, og Nathan, Propheten, og Benaja, Jojadas Søn, og de Crethi og de Plethi ned og satte Salomo paa Kong Davids Muulæselinde; og de førte ham til Gihon.

39 Og Zadok, Præsten, tog Oliehornet af Paulunet og salvede Salomo; og de blæste i Trompeten, og alt Folket sagde: Kong Salomo leve!

40 Og alt Folket drog op efter ham, og Folket pibede med Piber og glædede sig med en stor Glæde, saa at Jorden revnede af deres Skrig.

41 Og Adonja hørte det, og alle de Indbudne, som vare hos ham, og de havde endt Maaltidet; og Joab hørte Trompetens Lyd og sagde: Hvorfor (skeer) det Skrig i Staden, som er oprørt?

42 Der han endnu talede, see, da kom Jonathan, Abjathars, Præstens, Søn; og Adonja sagde: Kom, thi du er en duelig Mand og fører et godt Budskab.

43 Og Jonathan svarede og sagde til Adonja: Ja, vor Herre, Kong David, haver gjort Salomo til Konge.

44 Og Kongen sendte Zadok, Præsten, og Nathan, Propheten, og Benaja, Jojadas Søn, og de Crethi og de Plethi med ham; og de lode ham ride paa Kongens Muulæselinde.

45 Og Zadok, Præsten, og Nathan, Propheten, salvede ham til Konge i Gihon, og de droge derfra glade op, saa at Staden er oprørt (derved); det er det Skrig, som I have hørt.

46 Dertilmed sidder og Salomo paa den kongelige Throne.

47 Og Kongens Tjenere kom ogsaa for at velsigne vor Herre, Kong David, og sagde: Din Gud gjøre Salomos Navn bedre end dit Navn, og gjøre hans Throne større end din Throne! og Kongen nedbøiede sig paa Sengen.

48 Ja Kongen sagde ogsaa saaledes: Lovet være Herren, Israels Gud, som haver givet idag den, som sidder paa min Throne, saa mine Øine see (det)!

49 Da bleve Alle forfærdede og stode op, som vare indbudne af Adonja; og de gik hver sin Vei.

50 Og Adonja frygtede for Salomos Ansigt, og han stod op og gik bort, og holdt fast ved Alterets Horn.

51 Og det blev Salomo kundgjort og sagt: See, Adonja frygter for Kong Salomo, og see, han holder fast ved Alterets Horn og siger: Kong Salomo skal sværge mig paa denne Dag, at han ikke vil dræbe sin Tjener med Sværd.

52 Og Salomo sagde: Dersom han vil være en redelig Mand, skal der ikke falde (eet) af hans Haar paa Jorden; men om der bliver fundet Ondt med ham, da skal han døe.

53 Og Kong Salomo sendte hen, og de hentede ham ned fra Alteret, og han kom og bøiede sig ned for Kong Salomo; og Salomo sagde til ham: Gak til dit Huus.