1 Og de sadde (stille) tre Aar; der var ingen Krig imellem de Syrer og imellem Israel.
2 Men det skede i det tredie Aar, da drog Josaphat, Judæ Konge, ned til Israels Konge.
3 Og Israels Konge sagde til sine Tjenere: Vide I, at Ramoth i Gilead hører os til, og vi tie (stille) om at tage den (igjen) af Kongens Haand i Syrien?
4 Derefter sagde han til Josaphat: Vil du drage med mig til Krig til Ramoth i Gilead? og Josaphat sagde til Israels Konge: Jeg vil være som du, mit Folk skal være som dit Folk, mine Heste som dine Heste.
5 Fremdeles sagde Josaphat til Israels Konge: Kjære, spørg idag om Herrens Ord.
6 Da samlede Israels Konge Propheterne, ved fire hundrede Mænd, og sagde til dem: Skal jeg drage til Ramoth i Gilead i Krig eller lade det være? og de sagde: Drag op, og Herren skal give den i Kongens Haand.
7 Men Josaphat sagde: Er her ikke endnu en Herrens Prophet, at vi kunde spørge ham ad?
8 Og Israels Konge sagde til Josaphat: (Her er) endnu en Mand, ved hvem man kan spørge Herren ad; men jeg, jeg hader ham, fordi han spaaer ikke Godt over mig, men Ondt; (det er) Michæas, Jimlas Søn; og Josaphat sagde: Kongen sige ikke saa.
9 Da kaldte Israels Konge ad en af Kammertjenerne og sagde: Hent snart Michæas, Jimlas Søn.
10 Og Israels Konge og Josaphat, Judæ Konge, sadde hver paa sin Throne, førte udi Klæder, i Gaarden ved Døren paa Samarias Port, og alle Propheterne spaaede for deres Ansigt.
11 Og Zedekias, Kenaanas Søn, havde gjort sig Jernhorn, og han sagde: Saaledes sagde Herren: Med disse skal du stange de Syrer, indtil de aldeles udryddes.
12 Og alle Propheterne spaaede saaledes og sagde: Drag op til Ramoth i Gilead og vær lykkelig, og Herren skal give den i Kongens Haand.
13 Og Budet, som var gaaet hen for at kalde Michæas, talede til ham, sigende: Kjære, see Propheternes Ord ere (som af) een Mund gode for Kongen; Kjære, lad dit Ord være ligesom Ens Ord af dem, og tal Godt.
14 Da sagde Michæas: (Saa vist som) Herren lever, det, som Herren siger mig, det vil jeg tale.
15 Og han kom til Kongen, og Kongen sagde til ham: Michæas, skulle vi drage til Ramoth i Gilead i Krig eller lade være? og han sagde til ham: Drag op og vær lykkelig, og Herren skal give den i Kongens Haand.
16 Og Kongen sagde til ham: Hvor mange Gange skal jeg besværge dig, at du Intet siger mig uden Sandheden i Herrens Navn?
17 Da sagde han: Jeg saae al Israel adspredt paa Bjergene ligesom Faarene, der have ingen Hyrde, og Herren sagde: Disse have ingen Herre, lad dem vende tilbage, hver til sit Huus med Fred.
18 Da sagde Israels Konge til Josaphat: Har jeg ikke sagt dig: Han spaaer ikke Godt over mig, men Ondt?
19 Og han sagde: Hør derfor Herrens Ord: Jeg saae Herren sidde paa sin Throne, og al Himmelens Hær staaende hos ham ved hans høire og ved hans venstre Side.
20 Og Herren sagde: Hvo vil overtale Achab, at han skal drage op og falde ved Ramoth i Gilead? og den (Ene) sagde saa, og den (Anden) sagde saa.
21 Da gik en Aand ud og stod for Herrens Ansigt og sagde: Jeg, jeg vil overtale ham; og Herren sagde til ham: Hvormed?
22 Og han sagde: Jeg vil udgaae og være en løgnagtig Aand i alle hans Propheters Mund; og han sagde: Du skal overtale (ham) og ogsaa formaae det; gak ud og gjør saa.
23 Og nu, see, Herren har givet en løgnagtig Aand i alle disse dine Propheters Mund; men Herren har talet Ondt over dig.
24 Da gik Zedekias, Kenaanas Søn, frem og slog Michæas paa Kindbenet og sagde: Hvor er den (Vei, paa hvilken) Herrens Aand er gaaen over fra mig til at tale med dig?
25 Og Michæas sagde: See, du skal see det paa den samme Dag, naar du gaaer ind fra et Kammer til det andet for at skjule dig.
26 Da sagde Israels Konge: Tag Michæas og før ham tilbage til Amon, Stabens Fyrste, og til Joas, Kongens Søn.
27 Og du skal sige: Saa siger Kongen: Sætter denne i Fængsels Huus og bespiser ham med Trængsels Brød og Trængsels Vand, indtil jeg kommer med Fred.
28 Og Michæas sagde: Dersom du kommer (tilbage) med Fred, da haver ikke Herren talet ved mig; og han sagde: Hører, I Folk allesammen!
29 Saa drog Israels Konge og Josaphat, Judæ Konge, op til Ramoth i Gilead.
30 Og Israels Konge sagde til Josaphat: Jeg vil forklæde mig og komme i Krigen, men tag du dine Klæder paa; og Israels Konge forklædte sig og kom i Krigen.
31 Men Kongen af Syrien bød de Øverste for Vognene, som han havde, to og tredive, og sagde: I skulle ikke stride imod Liden eller Stor, uden imod Israels Konge alene.
32 Og det skede, der de Øverste for Vognene saae Josaphat, da sagde de: Han er visseligen Israels Konge, og de vege (hen) imod ham at stride; da raabte Josaphat.
33 Og det skede, der de Øverste for Vognene saae, at han var ikke Israels Konge, da vendte de sig tilbage bag fra ham.
34 Og en Mand spændte Buen i sin Uskyldighed og skjød Israels Konge imellem Sværdremmerne og Pantseret; da sagde han til sin Kjøresvend: Vend din Haand og før mig ud af Leiren, thi jeg er saaret.
35 Og Krigen tog til paa den samme Dag, og Kongen blev staaende i Vognen mod de Syrer; og han døde om Aftenen, og Blodet flød af Saaret midt i Vognen.
36 Og man udraabte igjennem Leiren, der Solen gik ned, og sagde: Hver (gaae) til sin Stad, og hver til sit Land.
37 Saa døde Kongen og blev ført til Samaria, og de begrove Kongen i Samaria.
38 Og man skyllede Vognen ved Samarias Fiskevand, og Hundene slikkede hans Blod, der man toede hans Krigsklæder, efter Herrens Ord, som han havde talet.
39 Men det Øvrige af Achabs Handeler og alt det, han gjorde, og om det Elfenbeens Huus, som han byggede, og om alle Stæderne, som han byggede, er det ikke skrevet i Israels Kongers daglige Handelers Bog?
40 Og Achab laae med sine Fædre, og Ahasia, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
41 Og Josaphat, Asas Søn, blev Konge over Juda i det fjerde Achabs, Israels Konges, Aar.
42 Josaphat var fem og tredive Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede fem og tyve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Asuba, Silhi Datter.
43 Og han vandrede i alle sin Faders Asas Veie og veg ikke derfra i at gjøre det, som ret var for Herrens Øine.
44 Dog bleve Høiene ikke borttagne; Folket offrede endnu og gjorde Røgelse paa Høiene.
45 Og Josaphat holdt Fred med Israels Konge.
46 Men det Øvrige af Josaphats Handeler og om hans Vælde, hvad han haver gjort, og hvorledes han haver stredet, er det ikke skrevet i Judæ Kongers daglige Handelers Bog?
47 Og de, som vare tilovers af Skjørlevnere, som overbleve i Asas, hans Faders, Dage, borttog han af Landet.
48 Og der var ingen Konge i Edom, (men) en Befalingsmand var Konge.
49 Og Josaphat havde ti Tharsis-Skibe, som skulde drage til Ophir efter Guld, men de droge ikke (derhen), thi Skibene bleve sønderbrudte i Ezion-Geber.
50 Da sagde Ahasia, Achabs Søn, til Josaphat: Lad mine Tjenere fare med dine Tjenere paa Skibene; men Josaphat vilde ikke.
51 Og Josaphat laae med sine Fædre og blev begraven med sine Fædre i Davids, sin Faders, Stad, og Joram, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
52 Ahasia, Achabs Søn, blev Konge over Israel i Samaria udi det syttende Josaphats, Judæ Konges, Aar, og var Konge over Israel to Aar.
53 Og han gjorde det, som ondt var for Herrens Øine, og vandrede i sin Faders Vei og i sin Moders Vei og i Jeroboams, Nebats Søns, Vei, som kom Israel til at synde.
54 Og han tjente Baal og tilbad ham, og opirrede Herren, Israels Gud, efter alt det, som hans Fader gjorde.