1 Thi jeg vil, at I skulle vide, hvor stor en Kamp jeg haver for eder og for dem i Laodicea, og for saa Mange, som ikke have seet min Person i Kjødet,
2 paa det at deres Hjerter maatte opmuntres, idet de sammenføies i Kjærlighed og (komme) til den fuldvisse Indsigts hele Rigdom, til Erkjendelsen af Guds, baade Faderens og Christi Hemmelighed,
3 i hvilken alle Viisdommens og Kundskabens Skatte ere skjulte.
4 Men dette siger jeg, paa det at Ingen skal bedrage eder med lokkende Tale.
5 Thi om jeg endog er fraværende med Legemet, saa er jeg dog hos eder i Aanden og glæder mig, idet jeg seer eders Orden og Fastheden af eders Tro paa Christum.
6 Derfor, ligesom I have antaget Christum Jesum, Herren, saaledes omgaaes i ham,
7 rodfæstede og opbyggede i ham, og stadfæstede i Troen, ligesom I ere lærte, voxende i den med Taksigelse.
8 Seer til, at ikke Nogen gjør eder til sit Rov ved verdslig Viisdom og tomt Bedrageri efter Menneskers Sætninger, efter Verdens Børnelærdom, og ikke efter Christum.
9 Thi i ham boer al Guddommens Fylde legemligen.
10 Og I ere blevne fuldkomne i ham, som er Hovedet for alt Fyrstendømme og Magt.
11 I ham ere I og omskaarne med en Omskjærelse, som ikke er gjort med Hænder, ved Afførelsen af det syndige Legeme i Kjødet, ved Christi Omskjærelse,
12 begravne med ham i Daaben; i ham ere I og medopreiste formedelst Troen paa Guds Kraft, som opreiste ham fra de Døde.
13 Ogsaa eder, som vare døde i Overtrædelserne og i eders Kjøds Forhud, gjorde han levende tilligemed ham, idet han tilgav eder alle Overtrædelserne,
14 og udslettede den Haandskrift, som os angik, med dens Anordninger, hvilken var os imod, og borttog den, idet han naglede den til Korset,
15 og afvæbnede Fyrstendømmerne og Magterne, og viste dem aabenbarligen til Skue, der han førte dem i Triumph ved sig selv.
16 Derfor dømme Ingen eder i Mad eller i Drikke, eller i Henseende til en Høitid eller Nymaane eller Sabbater,
17 hvilke ere en Skygge af det, som skulde komme, men Legemet er Christi.
18 Lader Ingen tage Klenodiet fra eder, som giver sig Skin af Ydmyghed og Engles Dyrkelse, indladende sig i Ting, som han ikke haver seet, forfængeligen opblæst af sit kjødelige Sind,
19 og ikke holdende fast ved Hovedet, af hvilket det ganske Legeme, understøttet og sammenføiet ved Ledemod og Baand, voxer en guddommelig Væxt.
20 Dersom I da ere afdøde med Christo fra Verdens Børnelærdom, hvi lade I eder da, som de, der leve i Verden, besvære med Anordninger:
21 Rør ikke, smag ikke, tag ikke derpaa! —
22 hvilket Alt er til Fordærvelse ved Misbrug —efter Menneskenes Bud og Lærdomme?
23 hvilke (Anordninger) vel have Skin af Viisdom i selvgjort Dyrkelse og Ydmyghed og ved det, at Legemet ikke spares og ikke (holdes) i Ære til Kjødets Mættelse.