1 Et (godt) Navn er bedre end en god Salve, og Dødens Dag end Ens Fødselsdag.

2 Det er bedre at gaae til Sorrigs Huus, end at gaae til Gjæstebuds Huus, thi i hiint er hvert Menneskes Ende; og den Levende skal lægge det paa sit Hjerte.

3 Græmmelse er bedre end Latter; thi et Hjerte kan forbedres, naar Ansigtet (seer) ilde (ud).

4 De Vises Hjerte er i Sorrigs Huus, men Daarernes Hjerte er i Glædes Huus.

5 Det er bedre at høre den Vises Skjælden, end at Nogen hører Daarers Sang.

6 Thi som Torne sprage under Gryden, saa er Daarens Latter; dette er ogsaa Forfængelighed.

7 Sandeligen, Fortrykkelse kan gjøre en Viis galen, og Gave kan fordærve et Hjerte.

8 Enden paa en Ting er bedre end Begyndelsen derpaa; en Langmodig er bedre end den, som haver et høit Mod.

9 Vær ikke hastig i dit Sind til at fortørnes; thi Fortørnelse hviler i Daarers Barm.

10 Siig ikke: Hvad var det, at de forrige Dage vare bedre end disse? thi du spørger ikke om Saadant af Viisdom.

11 Viisdom er god med Arvegods, og de, som see Solen, have Fordeel (deraf).

12 Thi (Nogle ere) under Viisdoms Skygge, (Nogle) under Penges Skygge, men Forstand haver den Fordeel, at Viisdommen kan holde dem i Live, som eie den.

13 See Guds Gjerning! thi hvo kan gjøre det lige, som han gjør kroget?

14 Vær ved godt (Mod) paa en god Dag, men see dig for paa en ond Dag; thi Gud haver ogsaa gjort denne ved Siden af den (anden) derfor, at Mennesket ikke skal finde Noget (af det, som skal skee) efter ham.

15 Jeg haver seet Allehaande i min Forfængeligheds Dage; der er en Retfærdig, som omkommer i sin Retfærdighed, og der er en Ugudelig, som lever længe i sin Ondskab.

16 Vær ikke (for) meget retfærdig, og hold dig ikke selv for viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?

17 Vær ikke meget ugudelig, og vær ikke daarlig; hvorfor skulde du døe i Utide?

18 Det er godt, at du holder (fast) ved det (Ene), men du skal og ikke lade din Haand af fra det (Andet); thi den, som frygter Gud, undgaaer det alt.

19 Viisdom styrker en Viis mere, end ti Regenter, som ere i en Stad.

20 Sandelig, der er ikke et Menneske retfærdigt paa Jorden, som gjør Godt og ikke synder.

21 Læg ikke heller paa dit Hjerte alle de Ord, som man siger, at du skal ikke høre din Tjener bande dig.

22 Thi dit Hjerte veed ogsaa mange Gange, at du haver ogsaa bandet Andre.

23 Alt dette haver jeg forsøgt med Viisdom; jeg sagde: Jeg vil faae Viisdom; men den (veg) langt fra mig.

24 Det, som har været, er langt borte og meget dybt; hvo kan finde det?

25 Jeg vendte mig omkring, (jeg) og mit Hjerte, at forstaae og at opsøge og at lede efter Viisdom og Fornuftighed, og at forstaae Daarligheds Ugudelighed og Galenskabers Daarlighed.

26 Og jeg fandt (en Ting) beskere end Døden, en Qvinde, hvis Hjerte var (som) Jægergarn og (som) Fiskergarn, (og) hvis Hænder vare (som) Baand; den, som er god for Guds Ansigt, skal undkomme fra hende, men en Synder skal fanges ved hende.

27 See, dette haver jeg fundet, sagde Prædikeren, det Ene efter det Andet, for at finde Fornuftighed;

28 hvilken min Sjæl endnu søger, men jeg haver ikke fundet (den); iblandt Tusinde fandt jeg eet Menneske, men fandt ikke en Qvinde iblandt dem alle.

29 Alene see, dette haver jeg fundet, at Gud gjorde et Menneske oprigtigt, men de, de opsøgte mange Fornuftigheder.