1 Og Gud talede alle disse Ord og sagde:

2 (I.) Jeg er Herren din Gud, som udførte dig af Ægypti Land, af Trælles Huus.

3 Du skal ikke have andre Guder for mig.

4 Du skal ikke gjøre dig udskaaret Billede, eller nogen Lignelse efter det, som er i Himmelen oventil, eller det paa Jorden nedentil, eller det, som er i Vandet, under Jorden.

5 Du skal ikke tilbede dem og ikke tjene dem; thi jeg, Herren din Gud, er en nidkjær Gud, som hjemsøger Fædres Misgjerning paa Børn, paa dem i tredie og paa dem i fjerde Led, paa dem, som hade mig;

6 og den, som gjør Miskundhed mod tusinde Led, mod dem, som elske mig, og mod dem, som holde mine Bud.

7 (II.) Du skal ikke tage Herrens din Guds Navn forfængeligen; thi Herren skal ikke lade den være uskyldig, som tager hans Navn forfængeligen.

8 (III.) Kom Sabbatens Dag ihu, at hellige den.

9 Sex Dage skal du arbeide og gjøre al din Gjerning.

10 Men den syvende Dag er Sabbat for Herren din Gud; da skal du ingen Gjerning gjøre, hverken du, eller din Søn, eller din Datter, din Svend, eller din Pige, eller dit Qvæg, eller din Fremmede, som er i dine Porte.

11 Thi i sex Dage gjorde Herren Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, og hvilede paa den syvende Dag; derfor velsignede Herren Sabbatsdagen og helligede den.

12 (IV.) Ær din Fader og din Moder, paa det dine Dage kunne forlænges i Landet, som Herren din Gud giver dig.

13 (V.) Du skal ikke ihjelslaae.

14 (VI.) Du skal ikke bedrive Hor.

15 (VII.) Du skal ikke stjæle.

16 (VIII.) Du skal ikke svare mod din Næste som et falskt Vidne.

17 (IX.) Du skal ikke begjære din Næstes Huus.

18 Og alt Folket saae Tordenen og Blussene og Basunens Lyd, og Bjerget ryge; ja Folket saae det, og de flyede og stode langt borte.

19 Og de sagde til Mose: Tal du med os, og vi ville være lydige; og lad Gud ikke tale med os, at vi ikke døe.

20 Og Mose sagde til Folket: Frygter ikke, thi Gud er kommen for at forsøge eder, og for at hans Frygt skal være over eders Ansigt, at I skulle ikke synde.

21 Og Folket stod langt borte; og Mose gik nær til Mørket, hvor Gud var.

22 Og Herren sagde til Mose: Saa skal du sige til Israels Børn: I have seet, at jeg haver talet af Himmelen med eder.

23 I skulle ikke gjøre (Guder) for mig; Sølv-Guder eller Guld-Guder skulle I ikke gjøre eder.

24 Et Alter af Jord skal du gjøre mig, og derpaa skal du offre dine Brændoffere og dine Takoffere, dine Faar og dine Øxne; paa hvert det Sted, hvor jeg lader ihukomme mit Navn, vil jeg komme til dig og Velsigne dig.

25 Og dersom du vil gjøre mig et Alter af Steen, da skal du ikke bygge det af huggen Steen; thi lader du dit Huggejern komme derover, da vanhelliger du det.

26 Og du skal ikke gaae op ad Trapper til mit Alter, at din Blusel skal ei blottes over det.