1 Og du skal gjøre Tabernaklet af ti Gardiner, af hvidt tvundet Linned og blaat Uldent og Purpur og Skarlagen; Cherubim skal du gjøre med kunstigt Arbeide paa dem.
2 (Hvert) Gardin skal være otte og tyve Alen langt, og (hvert) Gardin skal være fire Alen bredt; alle Gardiner skulle være lige store.
3 Der skulle fem Gardiner fæstes tilsammen, et til det andet; og (atter) fem Gardiner fæstes tilsammen, et til det andet.
4 Og du skal gjøre Hanker af blaat Uldent paa det første Gardins Rand, yderst, der, hvor det skal fæstes tilsammen; og ligesaa skal du gjøre paa det yderste Gardins Rand, der, hvor det skal anden Gang fæstes tilsammen.
5 Du skal gjøre halvtredsindstyve Hanker paa det første Gardin, og gjøre halvtredsindstyve Hanker yderst paa Gardinet, der, hvor det skal fæstes anden Gang tilsammen; at Hankerne kunne hæftes tilsammen, den ene til den anden.
6 Du skal og gjøre halvtredsindstyve Guldhager, og fæste Gardinerne, det ene til det andet, med Hagerne, og det skal være eet Tabernakel.
7 Du skal og gjøre Gardiner af Gjedehaar til Paulunet over Tabernaklet; elleve Gardiner skal du gjøre af dem.
8 Hvert Gardin skal være tredive Alen langt, og hvert Gardin skal være fire Alen bredt; de elleve Gardiner skulle have eet Maal.
9 Og de fem Gardiner skal du fæste tilsammen for sig, og de sex Gardiner for sig, saa at du gjør det sjette Gardin dobbelt, foran ved Paulunet.
10 Og du skal gjøre halvtredsindstyve Hanker i det første Gardins Rand, yderst, der, hvor de skulle fæstes tilsammen, og halvtredsindstyve Hanker paa Gardinets Rand, der, hvor de skulle fæstes til sammen anden Gang.
11 Og du skal gjøre halvtredsindstyve Kobberhager og spænde Hagerne i Hankerne; og du skal føie Paulunet tilsammen, og det skal være eet.
12 Men det Overskydende, som er tilovers af Paulunets Gardiner, (nemlig) det halve Gardin, som er tilovers, skal du lade være overskydende bag over Tabernaklet.
13 Og een Alen skal være paa denne (Side), og een Alen paa hiin (Side) af det, som er tilovers af Paulunets Gardiners Længde; det skal være overskydende paa Siderne af Tabernaklet her og der, til at bedække det.
14 Du skal og gjøre et Dække over Paulunet af rødfarvede Væderskind, og et Dække derover af Grævlingeskind.
15 Og du skal gjøre Fjælene til Tabernaklet af Sithimtræ, staaende.
16 Ti Alen lang skal hver Fjæl være, og een Alen og en halv Alen bred skal enhver Fjæl være.
17 En Fjæl skal have to Tappe udskaarne, den ene (Tap) mod den anden; saaledes skal du gjøre paa alle Tabernaklets Fjæle.
18 Og du skal gjøre Fjæle til Tabernaklet; tyve Fjæle til det søndre Hjørne, imod Sønden.
19 Og du skal gjøre fyrretyve Sølvfødder under de tyve Fjæle; to Fødder under den ene Fjæl for dens to Tappe, og to Fødder under den anden Fjæl for dens to Tappe.
20 Og til Tabernaklets anden Side mod det nordre Hjørne, tyve Fjæle,
21 og deres fyrretyve Sølvfødder, to Fødder under den ene Fjæl, og to Fødder under den anden Fjæl.
22 Og til Bagsiden paa Tabernaklet, imod Vesten, skal du gjøre sex Fjæle.
23 Og du skal gjøre to Fjæle til Tabernaklets Hjørner, paa begge Sider.
24 De to skulle være forenede i den nederste (Part), og iligemaade skulle de være fuldkommeligen (forenede) i den øverste (Part) med een Ring; saaledes skal det være med dem begge, de skulle være paa begge Hjørner.
25 Og der skulle være otte Fjæle, og deres Sølvfødder, sexten Fødder; to Fødder under den ene Fjæl, og to Fødder under den anden Fjæl.
26 Og du skal gjøre Stænger af Sithimtræ, fem til Fjælene ved den ene Side paa Tabernaklet,
27 og fem Stænger til Fjælene ved den anden Side paa Tabernaklet, og fem Stænger til Fjælene paa Siden af Tabernaklet, bag til mod Vesten
28 Og den midterste Stang skal være midt i Fjælene og gaae igjennem fra den (ene) Ende til den anden.
29 Og du skal beslaae Fjælene med Guld, og gjøre deres Ringe af Guld, til at stikke Stængerne udi, og du skal beslaae Stængerne med Guld.
30 Og du skal opreise Tabernaklet efter dets Skik, som blev dig viist paa Bjerget.
31 Og du skal gjøre et Forhæng af blaat Uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt tvundet Linned; du skal gjøre Cherubim med kunstigt Arbeide paa det.
32 Og du skal hænge det paa fire Støtter af Sithimtræ, som ere beslagne med Guld, deres Hager skulle være af Guld, over de fire Fødder af Sølv.
33 Og du skal hænge Forhænget under Hagerne og føre Vidnesbyrdets Ark derhen, indenfor Forhænget; og Forhænget skal skille for eder imellem det Hellige og imellem det Helligste.
34 Og du skal sætte Naadestolen paa Vidnesbyrdets Ark i det Helligste.
35 Men du skal sætte Bordet udenfor Forhænget, og Lysestagen tvært over for Bordet, paa den Side i Tabernaklet mod Sønden; men Bordet skal du sætte paa den nordre Side.
36 Og du skal gjøre et Dække for Paulunets Dør af blaat Uldent og Purpur, Skarlagen og hvidt tvundet Linned, stukket Arbeide
37 Og du skal gjøre fem Støtter til Forhænget af Sithimtræ, og beslaae dem med Guld, deres Hager skulle være af Guld, og du skal støbe til dem fem Kobberfødder.