1 Og du, du skal lade din Broder Aron komme frem til dig, og hans Sønner med ham, midt ud af Israels Børn, til at gjøre Præsteembede for mig: Aron, Nadab og Abihu, Eleasar og Ithamar, Arons Sønner.
2 Og du skal gjøre Aron, din Broder, hellige Klæder, til Ære og til Prydelse.
3 Og du skal tale med Alle, som ere vise i Hjertet, hvilke jeg haver opfyldt med Viisdoms Aand; og de skulle gjøre Aron Klæder til at hellige ham, at han maa gjøre Præsteembede for mig.
4 Og disse ere de Klæder, som de skulle gjøre: Et Brystspan og en Livkjortel, og en Overkjortel og en knyttet Kjortel, en (stor) Hue og et Bælte; og de skulle gjøre Aron, din Broder, og hans Sønner hellige Klæder, at de maae gjøre Præsteembede for mig.
5 Og de skulle tage Guldet og det blaae Uldne og Purpuret og Skarlagenet og det hvide Linned.
6 Og de skulle gjøre Livkjortelen af Guld, blaat Uldent og Purpur, Skarlagen og hvidt tvundet Linned, med kunstig Gjerning.
7 To Axler, som kunne sammenføies, skal den have ved begge dens Ender, og den skal sammenføies.
8 Og (angaaende) hans Livkjortels kunstige (Bælte), som er over den, det skal være, ligesom dens Arbeide er, af den samme (Materie) skal det være, (nemlig) af Guld, blaat Uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt tvundet Linned.
9 Og du skal tage to Onyxstene, og grave paa dem Israels Børns Navne.
10 Sex af deres Navne paa den ene Steen, og de øvrige sex Navne paa den anden Steen, efter deres Fødsel.
11 Efter Udgraveres Gjerning i Steen, som man udgraver et Signet, skal du lade udgrave begge Stenene efter Israels Børns Navne; du skal lade dem indfatte rundt omkring i Guldstykker.
12 Og du skal sætte begge Stenene paa Axlerne af Livkjortelen, de skulle være Stene til en Ihukommelse for Israels Børn; og Aron skal bære deres Navne for Herrens Aasyn paa begge sine Axler, til en Ihukommelse.
13 Du skal gjøre de (Stykker), som de indfattes udi, af Guld.
14 Og to Kjæder af puurt Guld, dem skal du gjøre, at de fæstes ved Enderne omkring, sammensnoede; og du skal fæste Kjæderne, som ere sammensnoede, over de (Stykker), som (Stenene) indfattes udi
15 Og du skal gjøre Rettens Brystspan, med kunstig Gjerning, som Livkjortelens Gjerning skal du gjøre det; af Guld, blaat Uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt tvundet Linned skal du gjøre det.
16 Det skal være fiirkantet, dobbelt, et Spand langt og et Spand bredt.
17 Og du skal fylde det med indfattede Stene, med fire Rader Stene: en Rad af en Sarder, en Topas og en Smaragd, (som er) den første Rad.
18 Og den anden Rad: en Carbunkel, en Saphir og en Demant.
19 Og den tredie Rad: en Lyncurer, en Achat og en Ametyst.
20 Og den fjerde Rad: en Turkous og en Onyx og en Jaspis; de skulle være indfattede i Guld i deres Udhulinger.
21 Og de Stene skulle være efter Israels Børns Navne, tolv efter deres Navne; som man udgraver et Signet, skulle de være, hver med sit Navn, efter de tolv Stammer.
22 Og du skal gjøre Kjæder over Brystspannet, ved Enden omkring, saa de gjøres sammensnoede af puurt Guld.
23 Og du skal gjøre to Guldringe paa Brystspannet, og sætte de to Ringe paa de tvende Ender af Brystspannet.
24 Og du skal sætte de to sammensnoede Guldkjæder i de to Ringe, ved Enderne af Brystspannet.
25 Men de to Ender af de to sammensnoede (Kjæder) skal du sætte paa de to Guldstykker, og sætte dem paa Axlerne af Livkjortelen, tvært over for hverandre.
26 Og du skal gjøre to Guldringe og sætte dem paa de to (andre) Ender af Brystspannet, paa Kanten derpaa, som er paa Siden af Livkjortelen, ind ad.
27 Og du skal gjøre to Guldringe og sætte dem paa de to Axler af Livkjortelen, nedentil tvært over for hverandre, der, hvor den fæstes sammen, ovenfor Livkjortelens kunstige (Bælte).
28 Og man skal opbinde Brystspannet med sine Ringe til Ringene paa Livkjortelen med en blaa ulden Snor, at det skal være over Livkjortelens kunstige (Bælte), og Brystspannet skal ikke skilles fra Livkjortelen.
29 Og Aron skal bære Israels Børns Navne i Rettens Brystspan paa sit Hjerte, naar han kommer i Helligdommen, til en Ihukommelse for Herrens Ansigt altid.
30 Du skal og sætte i Rettens Brystspan de Urim og de Thummim, og de skulle være over Arons Hjerte, naar han gaaer ind for Herren; og Aron skal bære Israels Børns Ret paa sit Hjerte for Herrens Ansigt altid.
31 Du skal og gjøre en Overkjortel til Livkjortelen, ganske af blaat Uldent.
32 Og der skal være et Hul oven i den, midt derpaa; der skal være en Kant om Hullet derpaa rundtomkring, vævet Arbeide, som et Pantsers Hul skal der være derpaa, at det ikke rives ud.
33 Og du skal gjøre paa Sømmene derpaa Granatæbler af blaat Uldent og Purpur og Skarlagen, paa Sømmene derpaa trindt omkring, og Guldbjælder midt imellem dem trindt omkring;
34 en Guldbjælde og et Granatæble, (og atter) en Guldbjælde og et Granatæble, paa Overkjortelens Sømme trindt omkring.
35 Og Aron skal have den paa, naar han tjener, at Lyden deraf høres, naar han kommer til Helligdommen for Herrens Aasyn, og naar han gaaer ud, at han skal ikke døe.
36 Du skal og gjøre en Plade af puurt Guld og udgrave derpaa, som man udgraver et Signet: Herrens Hellighed.
37 Og du skal sætte den paa en blaa ulden Snor, og den skal være paa den (store) Hue; for paa den (store) Hue skal den være.
38 Og den skal være over Arons Pande, og Aron skal bære Skylden af de hellige Ting, som Israels Børn helliggjøre, i alle deres Helliggjørelsers Gaver; og den skal være over hans Pande altid, til Velbehagelighed for dem for Herrens Ansigt.
39 Du skal og knytte en Kjortel af hvidt Linned og gjøre en (stor) Hue af hvidt Linned, og du skal gjøre et Bælte med stukket Arbeide.
40 Du skal og gjøre Arons Sønner Kjortler, og gjøre den: Bælter, og du skal gjøre dem høie Huer, til Ære og til Prydelse.
41 Og du skal iføre Aron, din Broder, dem, og hans Sønner med ham; og du skal salve dem og fylde deres Hænder og hellige dem, og de skulle gjøre Præsteembede for mig.
42 Og du skal gjøre dem linnede Underklæder til at skjule (deres) Blusels Kjød; fra Lænderne indtil Laarene skulle de være.
43 Og dem skulle Aron og hans Sønner have paa, naar de gaae ind i Forsamlingens Paulun, eller de gaae nær til Alteret, for at tjene i Helligdommen, at de ikke skulle bære Misgjerning og døe; (denne skal være) ham en evig Skik og hans Sæd efter ham.