1 Og Bezaleel gjorde Arken af Sithimtræ, halvtredie Alen lang, og halvanden Alen bred, og halvanden Alen høi.
2 Og han beslog den med puurt Guld, inden og uden, og han gjorde en Guldkrands trindt omkring til den.
3 Og han støbte fire Guldringe til den, paa dens fire Hjørner, nemlig to Ringe paa dens ene Side, og to Ringe paa dens anden Side.
4 Og han gjorde Stænger af Sithimtræ, og beslog dem med Guld.
5 Og han stak Stængerne i Ringene ved Siderne paa Arken, at bære Arken med.
6 Og han gjorde en Naadestol af puurt Guld, halvtredie Alen lang, og halvanden Alen bred.
7 Og han gjorde to Cherubim af Guld; med drevet Arbeide gjorde han dem, paa begge Enderne af Naadestolen:
8 Een Cherub paa den ene Ende, og een Cherub paa den anden Ende; han gjorde Cherubim ud af Naadestolen, paa begge dens Ender.
9 Og Cherubim udbredte (deres) Vinger ovenover, og skjulte over Naadestolen med deres Vinger; og deres Ansigter vare den enes mod den andens, Cherubims Ansigter vare mod Naadestolen.
10 Og han gjorde Bordet af Sithimtræ, to Alen langt, og een Alen bredt, og halvanden Alen høit.
11 Og han beslog det med puurt Guld, og han gjorde dertil en Krands af Guld omkring.
12 Han gjorde og dertil en List trindt omkring, en Haandbred (høi), og gjorde en Guldkrands trindt omkring dets List.
13 Og han støbte fire Guldringe dertil, og satte Ringene i de fire Hjørner, som vare paa dets fire Fødder.
14 Tvært over for Listen vare Ringene, at Stængerne kunde stikkes deri, til at bære Bordet.
15 Og han gjorde Stængerne af Sithimtræ, og beslog dem med Guld, til at bære Bordet.
16 Og han gjorde Redskaberne, som skulde til Bordet, Fade dertil, og Røgelseskeer dertil, og Skaaler dertil, og Kander, i hvilke skulde udgydes (Drikoffer), (alt) af puurt Guld.
17 Og han gjorde Lysestagen af puurt Guld; med drevet Arbeide gjorde han Lysestagen; dens Stang og dens Grene, dens Skaaler, dens Knapper og dens Blomster udgik af den.
18 Og sex Grene gik ud af dens Sider; tre Grene paa Lysestagen af dens ene Side, og tre Grene paa Lysestagen af dens anden Side.
19 Tre mandelformige Skaaler vare paa een Green, en Knap og et Blomster, og tre mandelformige Skaaler paa en (anden) Green, en Knap og et Blomster; saaledes var det paa de sex Grene, som udgik af Lysestagen.
20 Men paa Lysestagen vare fire mandelformige Skaaler, deres Knapper og deres Blomster;
21 nemlig en Knap under de to Grene deraf, og en Knap under de to (andre) Grene deraf, og en Knap under de to (øvrige) Grene deraf, paa de sex Grene, som udgik af den.
22 Deres Knapper og deres Grene udgik af samme, det var altsammen eet drevet Arbeide af puurt Guld.
23 Og han gjorde dens syv Lamper og dens Saxe og dens Tandekar af puurt Guld.
24 Af et Centner puurt Guld gjorde han den og alle dens Redskaber
25 Og han gjorde Røgelsealteret af Sithimtræ, en Alen langt, og en Alen bredt, fiirkantet, og to Alen høit; dets Horn udgik af det samme.
26 Og han beslog det med puurt Guld, dets Overdeel og dets Sider omkring og dets Horn, og gjorde til det en Guldkrands omkring.
27 Og han gjorde to Guldringe dertil, under dets Krands, paa begge Sider derpaa, (ja) paa begge Sider derpaa, til at stikke Stængerne deri, at bære det med dem.
28 Men Stængerne gjorde han af Sithimtræ, og beslog dem med Guld.
29 Og han gjorde den hellige Salveolie og den rene Røgelse af (vellugtende) Urter efter Apothekerens Kunst.