1 Men af det blaa Uldne og Purpuret og Skarlagenet gjorde de Tjenestens Klæder, til at tjene i Helligdommen, og de gjorde hellige Klæder, som skulde være til Aron, saasom Herren havde befalet Mose.
2 Og han gjorde Livkjortelen af Guld, blaat Uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt tvundet Linned.
3 Og de hamrede Guldet i Plader og udskare det til Traade, at virke iblandt det blaa Uldne, og iblandt Purpuret, og iblandt Skarlagenet, og iblandt det hvide Linned, med kunstig Gjerning.
4 De gjorde Axler paa den, som kunde sammenføies; den blev sammenføiet ved begge dens Ender.
5 Og hans Livkjortels kunstige (Bælte), som var over den, det var af den samme (Materie), ligesom dens Arbeide var, af Guld, blaat Uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt tvundet Linned, saasom Herren havde befalet Mose.
6 Og de beredte Onyxstene til at indfattes i Guldstykker, udgravne, som man udgraver et Signet, efter Israels Børns Navne.
7 Og man satte dem paa Axlerne paa Livkjortelen, de Stene skulde være til en Ihukommelse for Israels Børn, saasom Herren havde befalet Mose.
8 Og han gjorde Brystspannet med kunstig Gjerning, som Livkjortelens Gjerning, af Guld, blaat Uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt tvundet Linned.
9 Det var fiirkantet, de gjorde Brystspannet dobbelt, et Spand langt, og et Spand bredt, og Spannet var dobbelt.
10 Og de fyldte fire Rader Stene deri: en Rad, (i hvilken var) en Sarder, en Topas og en Smaragd; den første Rad.
11 Og den anden Rad: en Carbunkel, en Saphir og en Demant.
12 Og den tredie Rad: en Lyncurer, en Achat og en Amethyst.
13 Og den fjerde Rad: en Turkous, en Onyx og en Jaspis; de vare rundt omkring indfattede i Guldstykker, i deres (Huller), som de opfyldte.
14 Og de Stene vare efter Israels Børns Navne, de vare tolv efter deres Navne, som man udgraver et Signet, hver med sit Navn, efter de tolv Stammer.
15 Og de gjorde paa Brystspannet Kjæder ved Enderne, som vare sammensnoede af puurt Guld.
16 Og de gjorde to Guldstykker at sætte (Stenene) udi, og to Guldringe, og de satte de to Ringe i de tvende Ender paa Brystspannet.
17 Og de satte de to sammensnoede Guldkjæder i de to Ringe, ved Enderne paa Brystspannet.
18 Men de to Ender af de to sammensnoede (Kjæder) satte de op til de to Guldstykker, og de satte dem paa Axlerne af Livkjortelen, tvært over for hverandre.
19 Og de gjorde to Guldringe, og satte dem paa de to (andre) Ender af Brystspannet, paa Kanten derpaa, som var paa Siden af Livkjortelen, ind ad.
20 Og de gjorde to Guldringe, og satte dem paa de to Axler af Livkjortelen, nedentil, tvært over for hverandre, der, hvor den skulde sammenfæstes, ovenfor Livkjortelens kunstige (Bælte).
21 Og de opbandt Brystspannet med sine Ringe til Ringene paa Livkjortelen, med en blaa ulden Snor, at det var over Livkjortelens kunstige (Bælte), og Brystspannet ikke skulde skilles fra Livkjortelen, saasom Herren befoel Mose.
22 Og han gjorde en Overkjortel til Livkjortelen, vævet Arbeide, ganske af blaat Uldent.
23 Og Hullet paa Kjortelen var midt paa den, som et Pantserhul; en Bord var om Hullet derpaa rundt omkring, at det ikke skulde rives ud.
24 Og de gjorde Granatæbler paa Kjortelens Sømme, af blaat Uldent og Purpur og Skarlagen; tvundet Arbeide.
25 Og de gjorde Bjælder af puurt Guld, og de satte Bjælderne imellem Granatæblerne paa Kjortelens Sømme trindt omkring imellem Granatæblerne;
26 (saa at der var) en Bjælde og et Granatæble, (og atter) en Bjælde og et Granatæble paa Kjortelens Sømme trindt omkring, til at tjene derudi, saasom Herren havde befalet Mose
27 Og de gjorde Kjortler af hvidt Linned, vævet Arbeide, til Aron og til hans Sønner,
28 og en (stor) Hue af hvidt Linned, og de høie Huers Prydelser af hvidt Linned, og de linnede Underklæder af hvidt tvundet Linned,
29 og Bæltet af hvidt tvundet Linned og blaat Uldent og Purpur og Skarlagen, stukket Arbeide, saasom Herren havde befalet Mose.
30 Og de gjorde en Plade paa den hellige Krone af puurt Guld, og de skreve derpaa en Skrift, som man udgraver et Signet: Herrens Hellighed.
31 Og de satte en blaa ulden Snor paa den, at sætte den paa den store Hue, oventil, saasom Herren havde befalet Mose.
32 Saa blev den ganske Forsamlingens Tabernakels Pauluns Gjerning fuldkommet; og Israels Børn gjorde det, efter alt det, som Herren havde befalet Mose, saa gjorde de.
33 Og de førte Tabernaklet til Mose, Paulunet og alle dets Redskaber, dets Hager, dets Fjæle, dets Stænger, og dets Støtter og dets Fødder,
34 og Dækket af rødfarvede Væderskind, og Dækket af Grævlingeskind, og det indre Forhæng,
35 Vidnesbyrdets Ark med sine Stænger, og Naadestolen,
36 Bordet med alle dets Redskaber, og Skuebrødet,
37 den rene Lysestage med dens Lamper, de tilberedte Lamper, med alle dens Redskaber, og Olien til Lysningen,
38 og Guldalteret, og Salveolien, og Røgelse af (vellugtende) Urter, og Dækket til Paulunets Dør,
39 Kobberalteret og den Kobberrist, som var dertil, dets Stænger og alle dets Redskaber, Kjedelen og dens Fod,
40 Omhængene til Forgaarden, dens Støtter og dens Fødder, og Dækket for Forgaardens Port, dens Snorer og dens Søm, og alle Tabernaklets Tjenestes Redskaber, til Forsamlingens Paulun,
41 Tjenestens Klæder, til at tjene i Helligdommen: Arons, Præstens, hellige Klæder og hans Sønners Klæder, at gjøre Præsteembede udi.
42 Efter alt det, som Herren havde befalet Mose, saaledes gjorde Israels Børn al Gjerningen.
43 Og Mose saae al Gjerningen, og see, de havde gjort den; eftersom Herren havde befalet, saaledes havde de gjort; og Mose velsignede dem.