1 Og Herren sagde til Mose: Nu skal du see, hvad jeg vil gjøre Pharao; thi ved en stærk Haand skal han lade dem fare, og ved en stærk Haand skal han uddrive dem af sit Land.
2 Og Gud talede til Mose og sagde til ham: Jeg er Herren.
3 Og jeg er aabenbaret Abraham, Isak og Jakob som en almægtig Gud; men ved mit Navn: Herre, er jeg ikke kjendt af dem.
4 Og jeg haver ogsaa oprettet min Pagt med dem, at give dem Canaans Land, deres Udlændigheds Land, i hvilket de have været Udlændinge.
5 Og jeg, jeg haver ogsaa hørt Israels Børns Suk, hvilke Ægypterne have gjort til Trælle, og jeg haver ihukommet min Pagt.
6 Derfor siig til Israels Børn: Jeg er Herren, og vil udføre eder fra (at være) under de Ægypters Byrder, og frie eder af deres Trældom; og jeg vil forløse eder med en udrakt Arm og ved store Domme.
7 Og jeg vil tage eder mig til et Folk, og jeg vil være eder en Gud, og I skulle fornemme, at jeg er Herren eders Gud, den, som udfører eder fra (at være) under de Ægypters Byrder.
8 Og jeg vil indføre eder i Landet, om hvilket jeg haver opløftet min Haand (og svoret) at give Abraham, Isak og Jakob det; og jeg vil give eder det til Eiendom, jeg er Herren.
9 Og Mose sagde saaledes til Israels Børn; men de hørte ikke Mose for Aands Angest og for den haarde Trældom.
10 Da talede Herren til Mose og sagde:
11 Gak ind (og) tal til Pharao, Kongen af Ægypten, at han lader Israels Børn fare af sit Land.
12 Og Mose talede for Herrens Ansigt og sagde: See, Israels Børn høre mig ikke, og hvorledes skulde Pharao høre mig? og (dertil med) er jeg uomskaaren paa Læberne.
13 Og Herren talede til Mose og Aron, og gav dem Befaling til Israels Børn og til Pharao, Kongen af Ægypten, at udføre Israels Børn af Ægypti Land.
14 Disse vare Hovederne i deres Fædres Huus: Rubens, Israels Førstefødtes, Sønner vare: Hanoch og Pallu, Hezron og Charmi; disse vare Rubens Slægter.
15 Og Simeons Sønner vare: Jemuel og Jamin og Ohad og Jachin og Zohar og Saul, den Cananæiskes Søn; disse vare Simeons Slægter.
16 Og disse vare Levi Børns Navne i deres Slægter: Gerson og Kahath og Merari; men Levi blev hundrede og syv og tredive Aar gammel.
17 Gersons Børn vare: Libni og Simei i deres Slægter.
18 Og Kahaths Børn vare: Amram og Jizehar og Hebron og Ussiel; og Kahath blev hundrede og tre og tredive Aar gammel.
19 Og Merari Børn vare: Maheli og Musi; disse ere Levi Slægter i deres Afkom.
20 Og Amram tog sin Faders Søster Jochebed sig til Hustru, og hun fødte ham Aron og Mose; og Amram blev hundrede og syv og tredive Aar gammel.
21 Og Jizehars Sønner vare: Korah og Nepheg og Sichri.
22 Og Ussiels Sønner vare: Misael og Elzaphan og Sithri.
23 Og Aron tog Eliseba, Amminadabs Datter, Nahessons Søster, sig til Hustru, og hun fødte ham Nadab og Abihu, Eleasar og Ithamar.
24 Og Korahs Børn vare: Assir og Elkana og Abiasaph; disse ere de Korhiters Slægter.
25 Men Eleasar, Arons Søn, tog sig (en) af Putiels Døttre sig til en Hustru, og hun fødte ham Pinehas; disse ere Hovederne iblandt Leviternes Fædre, efter deres Slægter.
26 Dette er Aron og Mose, som Herren sagde til: Fører Israels Børn ud af Ægypti Land, efter deres Hære.
27 De ere de, som talede til Pharao, Kongen af Ægypten, om at udføre Israels Børn af Ægypten, denne Mose og Aron.
28 Og det skede paa den Dag, at Herren talede til Mose i Ægypti Land.
29 Og Herren talede til Mose, sigende: Jeg er Herren, tal til Pharao, Kongen af Ægypten, Alt, hvad jeg taler til dig.
30 Og Mose sagde for Herrens Ansigt: See, jeg er uomskaaren paa Læberne, og hvorledes skulde Pharao høre mig?