1 Og Herren sagde til Mose: Gak til Pharao, og du skal sige til ham: Saa siger Herren: Lad mit Folk fare, at de kunne tjene mig.

2 Og dersom du vægrer dig for at lade dem fare, see, da vil jeg plage al din Grændse med Frøer.

3 Og Floden skal vrimle med Frøer, og de skulle hoppe op og komme i dit Huus, og i dit Sengkammer, og paa din Seng, og i dine Tjeneres Huus, og iblandt dit Folk, og i dine Ovne, og i dine Deigtruge.

4 Og Frøerne skulle hoppe op paa dig, og paa dit Folk, og paa alle dine Tjenere.

5 Og Herren sagde til Mose: Siig til Aron: Ræk din Haand ud med din Kjep over Strømmene, over Floderne og over Søerne, og lad Frøer komme op over Ægypti Land.

6 Og Aron rakte sin Haand ud over Vandene i Ægypten; og der kom Frøer op og skjulte Ægypti Land.

7 Og Koglerne gjorde ligesaa med deres Besværgelser, og de lode Frøer komme op over Ægypti Land.

8 Da kaldte Pharao ad Mose og Aron, og sagde: Beder til Herren, at han borttager Frøerne fra mig og fra mit Folk, saa vil jeg lade Folket fare, og de maae offre til Herren.

9 Og Mose sagde til Pharao: Hav du Æren for mig, og siig, naar jeg skal bede for dig og for dine Tjenere og for dit Folk, at Frøerne skulle udryddes fra dig og fra dine Huse; de skulle blive tilbage aleneste i Floden.

10 Og han sagde: Imorgen. Og han (Mose) sagde: Efter dit Ord, at du skal fornemme, at der er ikke Nogen som Herren vor Gud.

11 Saa skulle Frøerne vige fra dig og fra dine Huse, og fra dine Tjenere og fra dit Folk; de skulle blive tilbage aleneste i Floden.

12 Saa gik Mose og Aron ud fra Pharao; og Mose raabte til Herren formedelst Frøerne, som han havde skikket over Pharao.

13 Og Herren gjorde efter Mose Ord; saa døde Frøerne af Husene, af Gaardene og af Agrene.

14 Og de samlede dem sammen, Hob ved Hob, og Landet stinkede.

15 Der Pharao saae, at han havde faaet Luft, da blev hans Hjerte forhærdet, og han hørte dem ikke, saasom Herren havde sagt.

16 Og Herren sagde til Mose: Siig til Aron: Ræk din Kjep ud og slaa Støvet paa Jorden, og det skal blive til Luus i alt Ægypti Land.

17 Og de gjorde saa; og Aron udrakte sin Haand med sin Kjep og slog Støvet paa Jorden, og det blev til Luus paa Mennesker og paa Fæet; alt Støvet i Landet blev Luus, i ganske Ægypti Land.

18 Og Koglerne gjorde ligesaa med deres Besværgelser, for at lade Luus komme frem, men de kunde ikke; og der vare Luus paa Menneskene og paa Fæet.

19 Da sagde Koglerne til Pharao: Det er Guds Finger; men Pharaos Hjerte forhærdedes, at han hørte dem ikke, saasom Herren havde sagt.

20 Og Herren sagde til Mose: Staa aarle op om Morgenen og stil dig for Pharao; see, han gaaer ud til Vandet, og du skal sige til ham: Saa siger Herren: Lad mit Folk fare, at de maae tjene mig.

21 Thi dersom du ikke lader mit Folk fare, see, da lader jeg komme allehaande Utøi paa dig og paa dine Tjenere, og paa dit Folk og i dine Huse, at de Ægypters Huse skulle vorde fulde af allehaande Utøi, og tilmed Landet, som de ere udi.

22 Og paa den samme Dag vil jeg fraskille Gosen Land, i hvilket mit Folk er, at der skal ikke være allehaande Utøi, paa det du skal fornemme, at jeg er Herren midt i Landet.

23 Og jeg vil sætte en Befrielse imellem mit Folk og imellem dit Folk; imorgen skal det Tegn skee.

24 Og Herren gjorde saa; og der kom en svar (Hob) Utøi i Pharaos Huus og i hans Tjeneres Huus; og i alt Ægypti Land blev Landet fordærvet af allehaande Utøi.

25 Og Pharao kaldte ad Mose og ad Aron, og sagde: Gaaer hen, offrer til eders Gud i dette Land.

26 Og Mose sagde: Det maa ikke skee, at vi saa gjøre; thi vi skulde (da) offre Ægypternes Vederstyggelighed til Herren vor Gud; see, skulde vi offre Ægypternes Vederstyggelighed for deres Øine, og de skulde ikke stene os?

27 Vi ville gaae tre Dages Reise i Ørken og offre til Herren vor Gud, saasom han skal sige os.

28 Da sagde Pharao: Jeg, jeg vil lade eder fare, at I skulle offre til Herren eders Gud i Ørken, dog saa, at I skulle ikke drage længere bort; beder for mig.

29 Og Mose sagde: See, naar jeg kommer ud fra dig, da vil jeg bede til Herren, at allehaande Utøi skal vige fra Pharao og fra hans Tjenere og fra hans Folk imorgen; men aleneste, at Pharao ikke bedrager mig mere, saa han ei lader Folket fare, at offre til Herren.

30 Og Mose gik ud fra Pharao og bad til Herren.

31 Saa gjorde Herren efter Mose Ord, og borttog allehaande Utøi fra Pharao, fra hans Tjenere og fra hans Folk, der blev ikke een igjen.

32 Men Pharao forhærdede ogsaa denne Gang sit Hjerte og lod ikke Folket fare.