1 Hører dette, I Præster! og Israels Huus! giver Agt paa, og Kongens Huus! vender Ørene dertil, thi Dommen (angaaer) eder, fordi I vare en Snare for Mizpa, og et udbredt Garn for Thabor.

2 Og de, som ere afvegne, fordybe sig til at slagte; men jeg er den, som tugter dem allesammen.

3 Jeg, jeg kjender Ephraim, og Israel er ikke skjult for mig, at Ephraim haver nu bedrevet Horeri, (og) Israel er besmittet.

4 De skulle ikke ville give deres Idrætter til at vende om til deres Gud; thi der er Horeries Aand midt i dem, og de kjende ikke Herren.

5 Og Israels Hovmodighed svarer imod ham for hans Ansigt, og Israel og Ephraim skulle falde for deres Misgjerning, Juda skal ogsaa falde med dem.

6 Da skulle de gaae med deres Faar og med deres Øxne at søge Herren, og ikke finde ham; han haver draget sig fra dem.

7 De have handlet utro imod Herren, thi de avlede fremmede Børn; nu skal Nymaaneden fortære dem med deres Dele.

8 Blæser i Trompeten i Gibea, i Basunen i Rama, raaber høit i Beth-Aven! bag dig, Benjamin, (er Fjenden).

9 Ephraim skal blive øde paa Straffens Dag; iblandt Israels Stammer haver jeg kundgjort, at det er vist.

10 Judæ Fyrster ere som de, der flytte Landemærke; jeg vil udøse min Grumhed over dem som Vandet.

11 Ephraim lider Vold og knuses med Dom; thi han vilde (saa have det), han vandrede efter Menneskebud.

12 Og jeg, jeg var som Møl for Ephraim, og som Raaddenhed (i Benene) for Judæ Huus.

13 Der Ephraim saae sin Sygdom, og Juda sin Byld, da gik Ephraim til Assyrien, og sendte til Kong Jareb; men han, han kunde ikke læge eder, og ei hele eders Byld for eder.

14 Thi jeg er som en grum Løve for Ephraim, og som en ung Løve for Judæ Huus; jeg, jeg vil sønderrive og gaae, borttage, og Ingen skal redde (dem).

15 Jeg vil gaae, jeg vil vende tilbage til mit Sted, indtil de kjende deres Skyld og søge mit Ansigt; naar de ere i Angest, skulle de aarle søge mig.