1 Paa den samme Tid sendte Merodach Baladan, Baladans Søn, Kongen af Babel, Breve og Skjenk til Ezechias; thi han havde hørt, at han havde været syg og var bleven stærk.

2 Og Ezechias blev glad ved dem og lod dem see alt sit Huus, (hvori vare hans) dyrebare Sager, Sølv og Guld og (kostelige) Urter og den bedste Olie, og alt sit Vaabenhuus og alt det, som fandtes i hans Liggendefæ; der var ingen Ting, som Ezechias jo lod dem see i sit Huus og i sit ganske Herredømme.

3 Da kom Esaias, Propheten, til Kong Ezechias og sagde til ham: Hvad have disse Mænd sagt, og hvorfra ere de komne til dig? og Ezechias sagde: De ere komne fra et langt fraliggende Land til mig, fra Babel.

4 Og han sagde: Hvad have de seet i dit Huus? og Ezechias sagde: De have seet alt det, som er i mit Huus; der var ingen Ting, som jeg jo lod dem see i mine Liggendefæ.

5 Da sagde Esaias til Ezechias: Hør den Herre Zebaoths Ord:

6 See, de Dage komme, at alt det, som er i dit Huus, og hvad dine Fædre have samlet til Liggendefæ indtil denne Dag, skal føres til Babel; der skal Intet blive tilovers, siger Herren.

7 Og af dine Børn, som udkomme af dig, som du skal avle, skulle de tage; og de skulle være Kammertjenere i Kongen af Babels Palads.

8 Men Ezechias sagde til Esaias: Det Herrens Ord, som du haver talet, er godt; og han sagde (ydermere): Thi der skal være Fred og Trofasthed i mine Dage.