1 Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin (Fødsels-)Dag.

2 Og Job svarede og sagde:

3 Fortabt vorde den Dag, paa hvilken, jeg er født, og den Nat, der man sagde: En Dreng er undfangen!

4 Den samme Dag skal være (heel) mørk, Gud skal fra oven af ikke spørge efter den, og intet Skin skal skinne over den.

5 Mørkhed og Døds Skygge skulle besmitte den, en Sky skal boe over den, den hede Damp om Dagen skal forfærde den.

6 Mørkhed skal indtage den samme Nat, den skal ikke glæde sig iblandt Aarets Dage, den skal ikke komme i Maanedernes Tal.

7 See, den samme Nat skal være eenlig, intet Frydeskrig skal komme paa den.

8 De, som forbande Dagen, skulle forbande den, de, som ere rede til at opvække Leviathan.

9 Stjerner i dens Tusmørke skulle formørkes, den skal vente paa Lys, og det skal ikke (komme), og den skal ikke see Morgenrødens Øienlaage;

10 fordi den ikke lukkede min (Moders) Livs Døre, og ikke skjulte Møie for mine Øine.

11 Hvorfor døde jeg (ikke) fra Moders Liv af? (hvorfor) udkom jeg af Livet og opgav (ikke strax) Aanden?

12 Hvorfor forekom Knæerne mig, og hvorfor er jeg opfostret med Bryst?

13 Thi (da) havde jeg nu ligget og været stille; jeg havde sovet, (og) da havde jeg hvilet,

14 med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de øde Stæder,

15 eller med Fyrsterne, som havde Guld, som opfyldte deres Huse med Sølv;

16 eller jeg havde ikke været til som et skjult utidigt Foster, som de spæde Børn, der ikke have seet Lyset.

17 Der have Ugudelige afladt (at gjøre) Uro, og der hvile de Kraftesløse.

18 Der have de Bundne Ro tillige, de høre ikke Trængerens Røst.

19 Der er Liden og Stor, og Tjeneren fri for sin Herre.

20 Hvorfor giver han en Ussel Lyset, og dem Livet, som ere beskeligen bedrøvede i Sjælen?

21 dem, som bie efter Døden, men den (kommer) ikke, og grave efter den mere end efter de skjulte (Liggendefæer),

22 dem, som glæde sig med Fryd, (og) fryde sig, naar de finde Graven,

23 den Mand, hvis Vei er skjult, og Gud haver gjort Skjul omkring ham.

24 Thi før (jeg æder) mit Brød, kommer mit Suk, og min Hylen udøses som Vandet.

25 Thi det, jeg frygtede saare for, det kom over mig, og det, jeg gruede for, kom paa mig.

26 Jeg var ikke rolig og var ikke stille og hvilede ikke, og der kom Uro.