1 Sandelig, sandelig siger jeg eder: Hvo, som ikke gaaer ind ad Døren i Faarestien, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en Røver.
2 Men den, som gaaer ind ad Døren, er Faarenes Hyrde.
3 For denne lader Dørvogteren op, og Faarene høre hans Røst; og han kalder sine egne Faar ved Navn og fører dem ud.
4 Og naar han haver uddrevet sine egne Faar, gaaer han foran dem; og Faarene følge ham, fordi de kjende hans Røst.
5 Men en Fremmed ville de ikke følge, men flye fra ham, fordi de ikke kjende de Fremmedes Røst.
6 Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talede til dem.
7 Derfor sagde Jesus atter til dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder: Jeg er Faarenes Dør.
8 Alle de, som ere komne før mig, ere Tyve og Røvere; men Faarene hørte dem ikke.
9 Jeg er Døren; dersom Nogen gaaer ind ved mig, han skal blive salig, og han skal gaae ind og gaae ud, og finde Føde.
10 Tyven kommer ikke uden for at stjæle og myrde og ødelægge; jeg er kommen, at de skulle have Liv, og have overflødigt.
11 Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Faarene.
12 Men Leiesvenden og den, som ikke er Hyrde, hvem Faarene ikke tilhøre, seer Ulven komme, og forlader Faarene og flyer; og Ulven røver dem og adspreder Faarene.
13 Men Leiesvenden flyer, fordi han er en Leiesvend, og haver ikke Omsorg for Faarene.
14 Jeg er den gode Hyrde, og jeg kjender Mine og kjendes af Mine.
15 Ligesom Faderen kjender mig, kjender jeg og Faderen; og jeg sætter mit Liv til for Faarene.
16 Og jeg haver andre Faar, som ikke ere af denne Sti; dem bør det mig og at føre did, og de skulle høre min Røst, og der skal blive een Hjord, een Hyrde.
17 Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til, paa det at jeg skal tage det igjen.
18 Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det af mig selv til. Jeg haver Magt at sætte det selv til, og haver Magt at tage det igjen. Denne Befaling annammede jeg af min Fader.
19 Da blev der atter Splid iblandt Jøderne over disse Ord.
20 Men Mange af dem sagde: Han haver Djævelen og er gal; hvi høre I ham?
21 Andre sagde: Disse ere ikke en besat (Mands) Ord; mon en Djævel kan aabne de Blindes Øine?
22 Men (Templets) Indvielsesfest holdtes i Jerusalem, og det var Vinter.
23 Og Jesus vandrede i Templet udi Salomons Buegang.
24 Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: Hvorlænge holder du vor Sjæl i Forventning? Dersom du er Christus, da siig os det frit.
25 Jesus svarede dem: Jeg haver sagt eder det, og I troe ikke; de Gjerninger, som jeg gjør i min Faders Navn, disse vidne om mig.
26 Men I troe ikke; thi I ere ikke af mine Faar, som jeg sagde eder.
27 Mine Faar høre min Røst, og jeg kjender dem, og de følge mig;
28 og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle slet ikke fortabes evindelig, og Ingen skal rive dem af min Haand.
29 Min Fader, som haver givet mig dem, er større end Alle; og Ingen kan rive dem af min Faders Haand.
30 Jeg og Faderen vi ere Eet.
31 Da toge Jøderne atter Stene op for at stene ham.
32 Jesus svarede dem: Mange gode Gjerninger viste jeg eder af min Faders; for hvilken af disse Gjerninger stene I mig?
33 Jøderne svarede ham og sagde: For en god Gjerning stene vi dig ikke, men for Guds-Bespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gjør dig selv til Gud.
34 Jesus svarede dem: Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg haver sagt: I ere Guder?
35 Dersom han kalder dem Guder, til hvilke Guds Ord skede, — og Skriften kan ikke feile —
36 sige I da til den, som Faderen haver helliget og sendt til Verden: Du bespotter Gud, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?
37 Dersom jeg ikke gjør min Faders Gjerninger, da troer mig ikke!
38 Men dersom jeg gjør dem, om I da end ikke ville troe mig, saa troer Gjerningerne, paa det I kunne kjende og troe, at Faderen er i mig, og jeg i ham.
39 Derfor søgte de atter at gribe ham; og han undkom af deres Haand.
40 Og han drog atter bort paa hiin Side Jordan til det Sted, hvor Johannes først døbte, og blev der.
41 Og Mange kom til ham og sagde: Johannes gjorde vel intet Tegn, men alle de Ting, som Johannes sagde om denne, vare sande.
42 Og Mange troede der paa ham.