1 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

2 Taler til Israels Børn, og siger til dem: Hvosomhelst det er, naar det flyder af hans Kjød, da er han ureen i sit Flod.

3 Og denne skal være hans Ureenhed i hans Flod: Naar hans Kjød udgyder sit Flod, eller hans Kjød forstopper sig fra sit Flod, det er hans Ureenhed.

4 Hvert Leie, som han, der haver Flod, ligger paa, skal være ureent, og alt det Tøi, som han sidder paa, skal være ureent.

5 Og hver, som rører ved hans Leie, han skal toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen

6 Og hvo, som sætter sig paa det Tøi, som den haver siddet paa, der haver Flod, skal toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen.

7 Og hvo, som rører ved hans Kjød, som haver Flod, skal toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen.

8 Og naar den, som haver Flod, spytter paa En, som er reen, da skal denne toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen.

9 Og hver den Sadel, som han, der haver Flod, rider paa, skal være ureen.

10 Og hver, som rører ved noget af det, som han haver havt under sig, skal være ureen indtil Aftenen, og hvo, som bærer de Ting, skal toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen.

11 Og hver, som den rører ved, der haver Flod og haver ikke skyllet sine Hænder i Vand, skal ogsaa toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen.

12 Og det Leerkar, som han rører ved, der haver Flod, skal sønderbrydes; men alt Trækar skal skylles i Vand.

13 Og naar den, som haver Flod, bliver reen af sit Flod, da skal han tælle sig syv Dage til sin Renselse og toe sine Klæder; og han skal bade sit Kjød i rindende Vand, saa er han reen.

14 Og paa den ottende Dag skal han tage sig to Turtelduer eller to Dueunger, og komme for Herrens Ansigt, til Forsamlingens Pauluns Dør, og skal give Præsten dem.

15 Og Præsten skal lave dem, een til Syndoffer, og een til Brændoffer, og Præsten skal gjøre Forligelse for ham for Herrens Ansigt, for hans Flod.

16 Og naar fra en Mand udgaaer Sæd, da skal han bade alt sit Kjød i Vandet og være ureen indtil Aftenen.

17 Og alt det Klæde og alt det Skind, som Sæd er kommen paa, skal toes i Vand og være ureent indtil Aftenen.

18 Iligemaade en Qvinde, som en Mand ligger hos med Sæd; de skulle bade sig i Vand og være urene indtil Aftenen.

19 Og naar en Qvinde haver Flod, at Blod af hendes Flod er paa hendes Kjød, da skal hun være i syv Dage i hendes Fraskillelse, og hver, som rører ved hende, skal være ureen indtil Aftenen.

20 Og alt det, hun ligger paa i hendes Fraskillelse, skal være ureent, og alt det, hun sidder paa, skal være ureent.

21 Og hver den, som rører ved hendes Leie, skal toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen.

22 Og hver den, som rører ved noget Tøi, som hun haver siddet paa, skal toe sine Klæder, og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen.

23 Og dersom Nogen (ligger) paa det Leie eller paa det Tøi, som hun haver siddet paa, saa han rører derved, skal han være ureen indtil Aftenen

24 Og dersom en Mand jo ligger hos hende, og hendes Ureenhed kommer paa ham, saa bliver han ureen i syv Dage, og hvert Leie, som han ligger paa, skal være ureent.

25 Og naar en Qvinde haver sit Blods Flod mange Dage, uden hendes Fraskillelses Tid, eller naar det flyder over hendes Fraskillelses Dage, alle de Dage, hun haver sin Ureenheds Flod, skal hun være som i hendes Fraskillelses Dage; hun er ureen.

26 Hvert Leie, som hun ligger paa alle de Dage, hun haver sit Flod, skal være hende ligesom hendes Fraskillelses Leie, og alt det Tøi, som hun sidder paa, skal være ureent som hendes Fraskillelses Ureenhed.

27 Og hver den, som rører ved de Ting, skal være ureen, og skal toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen.

28 Men dersom hun bliver reen af sit Flod, da skal hun tælle sig syv Dage, og siden skal hun være reen.

29 Og paa den ottende Dag skal hun tage sig to Turtelduer eller to Dueunger, og fremføre dem til Præsten, til Forsamlingens Pauluns Dør.

30 Og Præsten skal lave den ene til Syndoffer, og den anden til Brændoffer, og Præsten skal gjøre Forligelse for hende for Herrens Ansigt, for hendes Ureenheds Flod.

31 Og I skulle skille Israels Børn fra deres Ureenhed, at de ikke døe i deres Ureenhed, idet de gjøre mit Tabernakel ureent, som er midt iblandt dem.

32 Denne er Loven om den, som haver Flod, og om den, som Sæd gaaer fra, at han bliver ureen derved,

33 og for hende, som er svag i hendes Fraskillelse, og for den, som er beheftet med Flod, Mand eller Qvinde, og for en Mand, som ligger hos en ureen Qvinde.