1 Og Herren talede til Mose og sagde:

2 Byd Israels Børn, at de skulle tage til dig reen stødt Olie af Olietræ til Lysningen, til at holde Lampen stedse tændt.

3 Udenfor Vidnesbyrdets Forhæng, i Forsamlingens Paulun, skal Aron berede den, (at lyse) fra Aftenen til om Morgenen, stedse for Herrens Ansigt, til en evig Skik hos eders Efterkommere.

4 Paa den rene Lysestage skal han berede Lamperne for Herrens Ansigt altid.

5 Og du skal tage Meel og bage deraf tolv Kager; een Kage skal være to Tiendeparter (af en Epha).

6 Og du skal lægge dem i to Rader, sex i hver Rad, paa det rene Bord, for Herrens Ansigt.

7 Og du skal lægge reen Virak paa hver Rad, og det skal være Brød til et Ihukommelsesoffer, et Ildoffer for Herren.

8 Paa hver Sabbatsdag skal man berede det for Herrens Ansigt altid; af Israels Børn (skal dette skee) til en evig Pagt.

9 Og det skal høre Aron og hans Sønner til, og de skulle æde det paa et helligt Sted; thi det er ham en særdeles hellig Ting af Herrens Ildoffere, til en evig Skik.

10 Men der gik en israelitisk Qvindes Søn ud, og han var en ægyptisk Mands Søn, midt iblandt Israels Børn; og den israelitiske Qvindes Søn og en israelitisk Mand trættedes i Leiren.

11 Og den israelitiske Qvindes Søn talede ilde om Navnet og bandede, da førte de ham til Mose; men hans Moders Navn var Selomith, Dibri Datter, af Dans Stamme.

12 Og de satte ham i Forvaring, indtil (Straffen) forklaredes (dem) efter Herrens Mund.

13 Og Herren talede til Mose og sagde:

14 Før ud den, som haver bandet, hen udenfor Leiren, og alle de, som hørte det, skulle lægge deres Hænder paa hans Hoved, og den ganske Menighed skal stene ham.

15 Og du skal tale til Israels Børn og sige: Hvilkensomhelst, der bander sin Gud, den skal bære sin Synd.

16 Og hvilken, som taler ilde om Herrens Navn, skal visseligen dødes, al Menigheden skal visseligen stene ham; ligesom den Fremmede, saa og den Indfødte, naar han taler ilde om det Navn, da skal han dødes.

17 Og naar Nogen slaaer noget Menneske ihjel, da skal han visseligen dødes.

18 Men hvo, der slaaer et Bæst ihjel, skal betale det; Sjæl for Sjæl.

19 Og den, som gjør Lyde paa sin Næste, ved ham skal saaledes gjøres, ligesom han haver gjort:

20 Bræk for Bræk, Øie for Øie, Tand for Tand; ligesom han haver gjort Lyde paa et Menneske, saaledes skal der gjøres ved ham.

21 Og hvo, som slaaer et Bæst, skal betale det; men hvo, der slaaer et Menneske (ihjel), skal dødes.

22 Een Ret skal være for eder; som den Fremmede, saa skal den Indfødte være; thi jeg, Herren, er eders Gud.

23 Og (dette) sagde Mose til Israels Børn, og de førte den ud, som havde bandet, udenfor Leiren, og stenede ham med Stene; og Israels Børn gjorde, ligesom Herren havde befalet Mose.