1 Jesu Christi, Guds Søns, Evangelii Begyndelse.

2 Ligesom skrevet er i Propheterne: See, jeg sender min Engel for dit Ansigt, som skal berede din Vei for dig;

3 det er hans Røst, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vei, gjører hans Stier rette,

4 (saaledes) døbte Johannes i Ørkenen og prædikede Omvendelsens Daab til Syndernes Forladelse.

5 Og det ganske Land Judæa gik ud til ham, ogsaa de af Jerusalem; og alle de, som bekjendte deres Synder, døbtes af ham i Jordans Flod.

6 Men Johannes havde Klæder af Kameelhaar, og et Læderbælte om sin Lænd, og aad Græshopper og vild Honning,

7 og prædikede og sagde: Der kommer den efter mig, som er stærkere end jeg, hvilken jeg ikke er værdig til at bukke mig ned for og opløse hans Skorem.

8 Jeg haver vel døbt eder med Vand, men han skal døbe eder med den Hellig-Aand.

9 Og det skede i de samme Dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa og døbtes af Johannes i Jordan.

10 Og strax, der han steg op af Vandet, saae han Himlene adskilte og Aanden ligesom en Due komme ned over ham.

11 Og der skede en Røst af Himlene: Du er min Søn den Elskelige, i hvilken jeg haver Velbehag.

12 Og strax drev Aanden ham udi Ørkenen.

13 Og han var der i Ørkenen fyrretyve Dage og blev fristet af Satan, og var hos Dyrene: og Englene tjente ham.

14 Men efterat Johannes var overantvordet, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds Riges Evangelium,

15 og sagde: Tiden er fuldkommet, og Guds Rige er nær; omvender eder og troer Evangelium!

16 Men der han vandrede ved den galilæiske Sø, saae han Simon og hans Broder Andreas, der kastede Garn i Søen, — thi de vare Fiskere. —

17 Og Jesus sagde til dem: Følger efter mig, saa vil jeg gjøre eder til Menneske-Fiskere.

18 Og de forlode strax deres Garn og fulgte ham.

19 Og da han gik lidet frem derfra, saae han og Jakobus, Zebedæi (Søn), og hans Broder Johannes, der bødte deres Garn i Skibet.

20 Og han kaldte strax ad dem; og de forlode deres Fader Zebedæus i Skibet med Leiesvendene og fulgte efter ham.

21 Og de gik ind i Capernaum; og strax om Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte.

22 Og de forundrede sig saare over hans Lærdom; thi han lærte dem som den, der havde Myndighed, og ikke som de Skriftkloge.

23 Og der var et Menneske i deres Synagoge med en ureen Aand, og han raabte høit

24 og sagde: Ak! hvad have vi med dig at skaffe, Jesu af Nazareth! er du kommen for at fordærve os? Jeg kjender dig, hvo du er, den Guds Hellige.

25 Og Jesus truede ham og sagde: Ti og far ud af ham!

26 Og den urene Aand sled ham, og raabte med stor Røst og foer ud af ham.

27 Og de bleve alle forfærdede, saa at de bespurgte sig med hverandre og sagde: Hvad er dette? hvad er denne for en ny Lærdom? thi han byder og de urene Aander med Magt, og de lyde ham.

28 Men hans Rygte udkom strax i alt det omkringliggende Land i Galilæa.

29 Og de gik strax ud af Synagogen og kom i Simons og Andreæ Huus med Jakobus og Johannes.

30 Men Simons Hustrues Moder laae og havde Feber; og strax talede de til ham om hende.

31 Og han gik til hende, tog fat paa hendes Haand og reiste hende op, og Feberen forlod hende strax, og hun tjente dem.

32 Men der det var blevet Aften, der Solen var nedgangen, førte de Alle, som havde ondt, og de Besatte til ham.

33 Og den ganske Stad var forsamlet for Døren.

34 Og han helbredede Mange, som havde ondt af adskillige Sygdomme, og uddrev mange Djævle og lod Djævlene ikke tale; thi de kjendte ham.

35 Og aarle, der det endnu var høi Nat, stod han op, gik ud, og gik hen til et øde Sted og bad der.

36 Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham.

37 Og der de fandt ham, sagde de til ham: Alle lede efter dig.

38 Og han sagde til dem: Lader os gaae til de nærmeste smaae Stæder, at jeg og der maa prædike; thi jeg er dertil udgangen.

39 Og han prædikede i deres Synagoger udi hele Galilæa og uddrev Djævle.

40 Og der kom en Spedalsk til ham, bad ham og faldt paa Knæ for ham, og sagde til ham: Dersom du vil, kan du rense mig.

41 Men Jesus ynkedes inderligen, og udrakte Haanden og rørte ved ham og sagde til ham: Jeg vil; du vorde reen!

42 Og da han det sagde, gik Spedalskheden strax af ham, og han blev renset.

43 Og han drev ham strax ud, idet han bød ham strengeligen

44 og sagde til ham: See til, at du siger Ingen Noget herom, men gak hen, betee dig for Præsten og offre for din Renselse det, som Moses haver befalet, dem til et Vidnesbyrd.

45 Men der (den Spedalske) kom ud, begyndte han at prædike meget og udsprede Rygtet om denne Sag, saa at (Jesus) kunde ikke mere gaae aabenbart ind i Staden; men han var udenfor paa øde Steder, og allevegne fra kom de til ham.