1 Derfor, mine elskelige Brødre! hvilke jeg længes efter, I, min Glæde og Krone! staaer saaledes fast i Herren, I Elskelige!
2 Evodia formaner jeg, og Syntyche formaner jeg at være enige i Herren.
3 Ja, jeg beder dig ogsaa, min retsindige Medbroder! antag dig dem, thi de have stridt med mig i Evangelio, tilligemed Clemens og mine øvrige Medarbeidere, hvis Navne ere i Livsens Bog.
4 Glæder eder i Herren altid! atter siger jeg: Glæder eder!
5 Eders Sagtmodighed vorde vitterlig for alle Mennesker! Herren er nær.
6 Værer ikke bekymrede for Noget, men i alle Ting lader eders Begjæringer fremføres for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;
7 og den Guds Fred, som overgaaer al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Christo Jesu.
8 Iøvrigt, Brødre! hvadsomhelst der er sandt, hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt, hvad der er reent, hvad der er elskeligt, hvad der tales vel om, enhver Dyd og Alt, hvad priseligt er, derpaa giver Agt.
9 Hvad I ogsaa have lært og annammet og hørt og seet paa mig, dette gjører; og Fredens Gud skal være med eder.
10 Men jeg haver høiligen glædet mig i Herren, at I nu engang igjen have oplivet eders Omhu for mig, hvortil I og før havde Villie, men manglede Leilighed.
11 Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg haver lært at nøies med det, jeg haver.
12 Jeg forstaaer baade at være fornedret, og jeg forstaaer at have Overflod; i Alt og hos Alle er jeg vel erfaren, baade i at mættes og at hungre, baade i at have Overflod og at fattes.
13 Jeg formaaer Alt i Christo, som gjør mig stærk.
14 Dog gjorde I vel, at I deeltoge i min Trængsel.
15 Men og I vide det, I Philippenser! at ved Evangelii Begyndelse, der jeg drog fra Macedonien, haver ingen Menighed havt Regning med mig over Givet og Modtaget, uden I alene.
16 Thi ogsaa i Thessalonika sendte I mig een Gang, ja to Gange, hvad jeg behøvede.
17 Ikke at jeg attraaer Gaven, men jeg attraaer den Frugt, som bliver overvættes stor til eders Fordeel.
18 Nu haver jeg fuldkommen nok og overflødigt; jeg fik rigeligen, der jeg annammede af Epaphroditus det fra eder, en god Lugt, et antaget Offer, velbehageligt for Gud.
19 Men min Gud skal fuldeligen give eder Alt, hvad I behøve, efter sin Rigdom i Herlighed, i Christo Jesu.
20 Men vor Gud og Fader være Ære i al Evighed! Amen.
21 Hilser hver Hellig i Christo Jesu.
22 De Brødre, som ere hos mig, hilse eder. Alle Hellige hilse eder, men meest de af Keiserens Huus.
23 Vor Herres Jesu Christi Naade være med eder alle! Amen.