1 Et (godt) Navn er mere at udvælge end stor Rigdom, Gunst er bedre end Sølv og end Guld.
2 En Rig og en Arm mødtes; Herren gjorde dem allesammen.
3 En Klog seer Ulykken og skjuler sig, men Vanvittige gaae frem og straffes.
4 Sagtmodigheds Løn er Herrens Frygt, Rigdom og Ære og Livet.
5 Torne (og) Snarer ere paa den Forvendtes Vei, (men) den, som bevarer sin Sjæl, skal vige langt fra den.
6 Oplær den Unge efter hans Veis Beskaffenhed; ogsaa naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
7 En Rig hersker over Arme, og den, som tager tillaans, er den Mands Tjener, som udlaaner.
8 Hvo, som saaer Uret, skal høste Uretfærdighed, og hans Grumheds Riis skal faae Ende.
9 (Den, som haver) et godt Øie, den skal velsignes; thi han gav den Ringe af sit Brød.
10 Uddriv Spotteren, saa gaaer Trætten ud, saa skal Kiv og Forsmædelse aflade.
11 Den, som elsker Hjertets Reenhed, hvis Læber ere yndige, hans Ven er Kongen.
12 Herrens Øine bevare Kundskab, og han omkaster den Troløses Ord.
13 En Lad sagde: Der er en Løve derude, jeg maatte dræbes midt paa Gaderne.
14 De fremmede (Qvinders) Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, skal falde der(udi).
15 Daarlighed er bunden til en Ungs Hjerte; Tugtens Riis skal drive den langt fra ham.
16 Hvo, som fortrykker en Ringe for at formere Sit, (og) hvo, som giver en Rig, (den skal) visseligen (komme) til Mangel.
17 Bøi dit Øre og hør de Vises Ord, og sæt dit Hjerte til min Kundskab.
18 Thi (det skal være) lifligt, dersom du bevarer dem i din Bug, de skulle stadfæstes tilsammen paa dine Læber.
19 Paa det at din Tillid skal være i Herren, haver jeg kundgjort dig det idag, og (mærk) du (det).
20 Haver jeg ikke skrevet dig ypperlige Ting med (mange) Raad og Forstand?
21 at kundgjøre dig Sandheds Tales Vished, at du maa svare dem, som sendte dig, Ord, som ere Sandhed.
22 Røv ikke en Ringe, fordi han er ringe, og knus ikke en Elendig i Porten.
23 Thi Herren skal udføre deres Sag, og berøve deres Sjæl, som berøve dem.
24 Hav ikke Selskab med en vredagtig Mand, og kom ikke til en hastig Mand,
25 at du ei maaskee skulde lære hans Stier og faae en Snare til din Sjæl.
26 Vær ikke iblandt dem, som slaae Haand (i Haand), iblandt dem, som borge for Gjæld.
27 Dersom du ikke haver at betale med, hvorfor skulde han da tage din Seng bort under dig?
28 Flyt ikke (tilbage) det gamle Landemærke, som dine Fædre have gjort.
29 Seer du en Mand, (som er) snar i sin Gjerning, han skal stilles for Konger, han skal ikke stilles for de Uædle.