1 Vær ikke nidkjær imod onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem.

2 Thi deres Hjerte betænker Ødelæggelse, og deres Læber udtale Møie.

3 Ved Viisdom bygges et Huus, og ved Forstand befæstes det,

4 og ved Kundskab blive de inderste Kammere fulde af alt dyrebart og lifligt Gods.

5 En viis Mand er stærk, og en forstandig Mand bestyrker (sine) Kræfter.

6 Thi med (vise) Raadslag skal du føre Krig for dig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.

7 Al Viisdom er en Daare (for) høi; han kan ikke oplade sin Mund i Porten.

8 Hvo, som betænker at gjøre Ondt, den kalder man en skalkagtig Mand.

9 Daarligheds skjændelige (Bedrift) er Synd, og en Bespotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.

10 Er du efterladen paa Nøds Dag, (da) er din Kraft ringe.

11 Red dem, som ere grebne til Døden, som ere snublende (og nær ved) at ihjelslaaes, dersom du vilde holde dig tilbage (fra dem).

12 Naar du siger: See, vi kjende ikke (denne), mon da ikke han, som veier Hjerter, han skal forstaae det, og han, som tager vare paa din Sjæl, han skal kjende det? thi han betaler et Menneske efter sin Gjerning.

13 Æd Honning, min Søn! thi det er godt, og Honningkage er sød for din Gane.

14 Saaledes skal og Viisdoms Kundskab være for din Sjæl; naar du finder (den), da er der (Belønning) paa det Sidste, og din Forhaabning skal ikke udryddes.

15 Lur ikke, du Ugudelige! paa en Retfærdigs Bolig, forstyr ikke hans Leie.

16 Thi en Retfærdig kan falde syv Gange, og staae op (igjen), men de Ugudelige skulle støde sig i Ulykke.

17 Du skal ikke glæde dig, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke frydes, naar han støder sig,

18 at Herren ikke skal see det, og (det maatte være) ondt for hans Øine, og han maatte vende sin Vrede fra ham (til dig).

19 Lad (din Vrede) ikke optændes over de Onde, vær ikke nidkjær over de Ugudelige;

20 thi den Onde skal ingen (Belønning) have paa det Sidste, de Ugudeliges Lygte skal udslukkes.

21 Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt de Foranderlige;

22 thi deres Ulykke skal hastelig opkomme, og hvo kjender Begges Fordærvelse?

23 Disse (Sprog) høre og de Vise til: At ansee Personer i Dom er ikke godt.

24 Hvo, som siger til en Ugudelig: Du er retfærdig, ham skulle Folkene forbande, Folkene skulle blive (saare) vrede paa ham.

25 Men dem, som straffe (ham), skal det være lifligt, og der skal komme en god Velsignelse over dem.

26 Man skal kysse Læberne paa den, som svarer rette Ord.

27 Beskik din Gjerning derude, og bered det for dig paa Ageren, og derefter byg dit Huus.

28 Bliv ikke uden Aarsag Vidne imod din Næste; thi skulde du besvige med dine Læber?

29 Du skal ikke sige: Saasom han gjorde mig, saa vil jeg gjøre ham; jeg vil betale Enhver efter sin Gjerning.

30 Jeg gik over en lad Mands Ager og over et Menneskes Viingaard, som fattedes Forstand,

31 og see, der vare opkomne idel Tidsler paa den, dens Overflade var skjult med Nelder, og Steengjærdet derom var nedbrudt.

32 Der jeg saae det, lagde jeg mig det paa Hjertet; jeg saae til, jeg annammede Tugt.

33 (Vil du) sove lidet (endnu), slumre lidet, slaae Hænderne lidet tilsammen for at ligge,

34 da skal din Armod komme som en Vandringsmand, og din Mangel som En, (der er bevæbnet) med Skjold.