1 Min Søn! bevar mine Taler, og gjem mine Bud hos dig.
2 Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øiesteen.
3 Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle.
4 Siig til Viisdom: Du er min Søster, og Forstand skal du kalde en Kynding,
5 at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
6 Thi jeg saae ud af mit Huses Vindue, igjennem mit Sprinkelværk.
7 Og jeg saae iblandt de Vanvittige, jeg blev vaer iblandt Sønnerne en ung Karl, som fattedes Forstand,
8 som gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne, og gik frem paa Veien ved hendes Huus,
9 i Tusmørket, om Aftenen paa Dagen, der Natten var sort, og det var mørkt.
10 Og see, en Qvinde mødte ham i Horesmykke og forborgen i Hjertet.
11 Hun larmer og er gjenstridig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Huus.
12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne, og lurer ved alle Hjørner.
13 Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun forhærdede sit Ansigt og sagde til ham:
14 (Jeg haver) Takoffers Offere hos mig; idag haver jeg betalt mine Løfter;
15 derfor gik jeg ud at møde dig, at søge aarle dit Ansigt, og jeg haver fundet dig.
16 Jeg haver prydet mit Leie med Tapeter, med udhugget (Arbeide), med (kosteligt) Linklæde fra Ægypten;
17 jeg haver overstænket min Seng med Myrrha, Aloe og Caneel.
18 Kom, lad os (overflødigen) vederqvæges i (indbyrdes) Venlighed indtil Morgen, lad os fryde os i (megen) Kjærlighed;
19 thi Manden er ikke i sit Huus, han er faren lang Vei bort;
20 han tog Pengeknuden med sig, han skal komme hjem til den bestemte Dag.
21 Hun bøiede ham med sin megen Lærdom, hun tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
22 Han gik hasteligen efter hende, ligesom en Oxe kommer til Slagterbænken, og ligesom Bolten (kommer) til at tugte en Daare;
23 indtil en Piil sønderskjærer hans Lever, ligesom en Fugl skynder sig til en Snare, og veed ikke, at det (gjælder) dens Liv.
24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Taler.
25 Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
26 thi hun haver fældet mange Saarede, og alle de af hende Ihjelslagne, ere mange.
27 Hendes Huus er Veie til Helvede, som fare ned til Dødens (inderste) Kammere.