1 Salige ere de, (som vandre) fuldkommeligen paa Veien, de, som vandre i Herrens Lov.

2 Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, ham søge af ganske Hjerte,

3 ja de, som ikke gjøre Uretfærdighed, som vandre paa hans Veie.

4 Du, du haver budet at holde saare (flitteligen) dine Befalinger.

5 Ak, at mine Veie maatte stadfæstes, at holde dine Skikke!

6 Da skal jeg ikke beskjæmmes, naar jeg seer hen til alle dine Bud.

7 Jeg vil takke dig af et oprigtigt Hjerte, idet jeg lærer din Retfærdigheds Domme.

8 Jeg vil holde dine Skikke; forlad mig ikke saa saare.

9 Hvormed skal en Ung holde sin Sti reen? derved, at han holder sig efter dit Ord.

10 Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte; lad mig ikke fare vild fra dine Bud.

11 Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.

12 Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.

13 Jeg fortalte med mine Læber alle din Munds Rette.

14 Jeg glædede mig i dine Vidnesbyrds Vei, som over alt Gods.

15 Jeg vil tale om dine Befalinger, og see til dine Stier.

16 Jeg vil forlyste mig i dine Skikke, jeg vil ikke glemme dit Ord.

17 Gjør vel mod din Tjener, at jeg maa leve og holde dit Ord.

18 Aabne mine Øine, at jeg maa see de underlige Ting af din Lov.

19 Jeg er fremmed paa Jorden; skjul ikke dine Bud for mig.

20 Min Sjæl er knust for Længsel efter dine Rette altid.

21 Du skjældte paa de Hovmodige, de Forbandede, som fore vild fra dine Bud.

22 Vælt af fra mig Forhaanelse og Foragtelse, thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.

23 Der sadde ogsaa Fyrster, og de talede imod dig; men din Tjener taler om dine Skikke.

24 Jeg forlyster mig i dine Vidnesbyrd, de ere mine Raadgivere.

25 Min Sjæl hænger ved Støv; hold mig i Live efter dit Ord.

26 Jeg fortalte mine Veie, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke.

27 Lad mig forstaae dine Befalingers Vei, saa vil jeg tale om dine underlige Gjerninger.

28 Min Sjæl flyder hen for Bedrøvelse; opreis mig efter dit Ord.

29 Vend fra mig en falsk Vei, og skjenk mig din Lov.

30 Jeg udvalgte Sandheds Vei, jeg satte dine Rette for (mig).

31 Jeg hængte ved dine Vidnesbyrd; Herre! lad mig ikke beskjæmmes.

32 Jeg vil løbe dine Buds Vei, naar du udbreder mit Hjerte.

33 Herre! lær mig dine Skikkes Vei, og jeg vil bevare den indtil Enden.

34 Underviis mig, saa vil jeg bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.

35 Gjør, at jeg fremgaaer paa dine Buds Sti, thi jeg haver Lyst dertil.

36 Bøi mit Hjerte til dine Vidnesbyrd, og ikke til Gjerrighed.

37 Bortvend mine Øine, at de ikke see til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vei.

38 Befæst for din Tjener dit Ord, som (tjener) til din Frygt.

39 Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for, thi dine Domme ere gode.

40 See, jeg havde Begjærlighed til dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed.

41 Og, Herre! lad din megen Miskundhed komme over mig, din Frelse efter dit Ord.

42 Og jeg vil svare den, som forhaaner mig for nogen Ting, at jeg haver forladt mig paa dit Ord.

43 Og tag ikke Sandheds Ord saa saare fra min Mund, thi jeg venter paa dine Domme.

44 Og jeg vil stedse holde din Lov, evindelig og altid.

45 Og jeg skal vandre paa det vide Rum, thi jeg søger dine Befalinger.

46 Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger, og ikke beskjæmmes.

47 Og jeg vil forlyste mig i dine Bud, hvilke jeg elsker.

48 Og jeg vil opløfte mine Hænder til dine Bud, hvilke jeg elsker, og tale om dine Skikke.

49 Kom det Ord ihu til din Tjener, paa hvilket du lod mig haabe.

50 Denne er min Trøst i min Elendighed, at dit Ord holder mig i Live.

51 De Hovmodige bespotte mig saa saare; jeg bøiede mig ikke af fra din Lov.

52 Herre! jeg kom dine Domme fra Evighed ihu, og blev trøstet.

53 Der betog mig en heftig Bevægelse for de Ugudelige, som forlade din Lov.

54 Dine Skikke have været mine Psalmer i min Udlændigheds Huus.

55 Herre! jeg kom om Natten dit Navn ihu, og holdt din Lov.

56 Dette skede mig, fordi jeg holdt dine Befalinger.

57 Jeg sagde: Herren er min Deel, jeg vil holde dine Ord.

58 Jeg bad ydmygeligen for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord.

59 Jeg betænkte mine Veie, og jeg vil vende mine Fødder til dine Vidnesbyrd.

60 Jeg hastede og tøvede ikke at holde dine Bud.

61 De Ugudeliges Hobe berøvede mig, (men) jeg glemte ikke din Lov.

62 Jeg staaer op om Midnat at takke dig for din Retfærdigheds Domme.

63 Jeg haver Samqvem med alle dem, som frygte dig, og med dem, som holde dine Befalinger.

64 Herre! Jorden er fuld af din Miskundhed; lær mig dine Skikke.

65 Du gjorde vel imod din Tjener, Herre! efter dit Ord.

66 Lær mig god Sands og Forstand, thi jeg troer paa dine Bud.

67 Før jeg blev ydmyget, foer jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.

68 Du er god og gjør vel; lær mig dine Skikke.

69 De Hovmodige have sammensyet Løgn imod mig; men jeg, jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.

70 Deres Hjerte blev fedt som af Fedme; men jeg, jeg forlyster mig ved din Lov.

71 Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.

72 Din Munds Lov er mig bedre end tusinde (Stykker) Guld og Sølv.

73 Dine Hænder have gjort mig og beredt mig; underviis mig, saa vil jeg lære dine Bud.

74 De, som frygte dig, skulle see mig og glæde sig, thi jeg haaber paa dit Ord.

75 Herre! jeg veed, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du ydmygede mig troligen.

76 Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.

77 Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve, thi din Lov er min store Lyst.

78 Lad de Hovmodige beskjæmmes, thi de ville forvende mig med Løgn; (men) jeg, jeg vil tale om dine Befalinger.

79 Lad dem vende om til mig, som dig frygte, og som kjende dine Vidnesbyrd.

80 Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Skikke, at jeg ikke skal beskjæmmes.

81 Min Sjæl længes efter din Salighed; jeg haaber paa dit Ord.

82 Mine Øine forsmægtede for dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?

83 Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; (dog) glemte jeg ikke dine Skikke.

84 Hvor mange skulle din Tjeners Dage være? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?

85 De Hovmodige grove Grave for mig, hvilket ikke er efter din Lov.

86 Alle dine Bud ere Sandhed; de forfølge mig med Løgn; hjælp mig.

87 De havde paa et Lidet nær udryddet mig paa Jorden; men jeg, jeg forlod ikke dine Befalinger.

88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd.

89 Herre! dit Ord bestaaer evindelig i Himlene.

90 Din Sandhed (varer) fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den skal bestaae.

91 De bestaae endnu denne Dag efter dine Domme, thi de ere alle dine Tjenere.

92 Dersom din Lov ikke havde været min (store) Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.

93 Jeg vil i Evighed ikke forglemme dine Befalinger, thi du holdt mig i Live ved dem.

94 Jeg hører dig til, frels mig, thi jeg søger dine Befalinger.

95 De Ugudelige biede (og agtede) paa mig at omkomme mig; (men) jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.

96 Jeg haver seet Ende paa alle Ting, (men) dit Bud (strækker sig) saare vidt.

97 Hvor haver jeg din Lov kjær! den er min Betænkning den ganske Dag.

98 Du skal gjøre mig visere end mine Fjender med dine Bud, thi (hvert af) dem er for mig evindelig.

99 Jeg er bleven klogere end alle de, som lærte mig, thi dine Vidnesbyrd have været min Betænkning.

100 Jeg er bleven forstandigere end de Gamle, thi jeg haver bevaret dine Befalinger.

101 Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al ond Sti, at jeg kunde holde dit Ord.

102 Jeg veg ikke fra dine Domme, thi du, du lærte mig.

103 Hvor vare dine Ord sødere for min Gane, end Honning for min Mund!

104 Jeg er bleven forstandig af dine Befalinger; derfor hader jeg al falsk Sti.

105 Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.

106 Jeg haver svoret og vil holde det, at jeg vil bevare din Retfærdigheds Domme.

107 Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.

108 Herre! lad dog min Munds frivillige (Offere) behage dig, og lær mig dine Domme.

109 Mit Liv er altid i min Haand; dog haver jeg ikke glemt din Lov.

110 De Ugudelige lagde en Strikke for mig; dog foer jeg ikke vild fra dine Befalinger.

111 Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelig, thi de ere mit Hjertes Glæde.

112 Jeg bøiede mit Hjerte til at gjøre efter dine Skikke evindeligen, indtil Enden.

113 Jeg hader dem, som have onde Tanker, og jeg elsker din Lov.

114 Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.

115 Viger fra mig, I Onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.

116 Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke beskjæmmes over mit Haab.

117 Understøt mig, at jeg maa blive frelst, saa vil jeg altid forlyste mig i dine Skikke.

118 Du nedtræder alle dem, som fare vild fra dine Skikke, thi deres Svig er Løgn.

119 Du lod alle Ugudelige paa Jorden høre op som Skum; derfor elskede jeg dine Vidnesbyrd.

120 (Haaret paa) mit Kjød reiste sig af Frygt for dig, og jeg frygtede for dine Domme.

121 Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; overgiv mig ikke til dem, som ville gjøre mig Vold.

122 Vær Borgen for din Tjener til det Gode, at de Hovmodige ikke maae gjøre mig Vold.

123 Mine Øine længes efter din Salighed og efter din Retfærdigheds Ord.

124 Gjør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke.

125 Jeg er din Tjener, underviis mig, at jeg maa kjende dine Vidnesbyrd.

126 (Det er) Tid, at Herren gjør (noget derved); de have sønderrevet din Lov.

127 Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld, og mere end fiint Guld.

128 Derfor holder jeg alle dine Befalinger om Alting rette at være; jeg hader al falsk Vei.

129 Dine Vidnesbyrd ere underlige; derfor bevarer min Sjæl dem.

130 Dine Ords Opladelse oplyser, og gjør de Eenfoldige forstandige.

131 Jeg oplod min Mund og higede (efter dit Ord), thi jeg haver Begjærlighed til dine Bud.

132 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig, eftersom du pleier imod dem, der elske dit Navn.

133 Befæst mine Trin i dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig.

134 Forløs mig fra Menneskens Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.

135 Lad dit Ansigt lyse for din Tjener, og lær mig dine Skikke.

136 Der nedfløde Vandstrømme af mine Øine, fordi de ikke holdt din Lov.

137 Herre! du er retfærdig, og dine Domme ere rette.

138 Du haver budet dine Vidnesbyrds Retfærdighed og Sandhed saare.

139 Min Nidkjærhed havde nær udryddet mig, thi mine Modstandere havde glemt dine Ord.

140 Dit Ord er saare luttret, og din Tjener elsker det.

141 Jeg er liden og foragtet, men jeg glemmer ikke dine Befalinger.

142 Din Retfærdighed er Retfærdighed evindelig, og din Lov er Sandhed.

143 Angest og Trængsel rammede mig, (men) dine Bud vare min store Lyst.

144 Dine Vidnesbyrds Retfærdighed er evindelig; underviis mig, saa lever jeg.

145 Jeg haver raabt af ganske Hjerte, bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.

146 Jeg haver raabt til dig, frels mig; saa vil jeg holde dine Vidnesbyrd.

147 Jeg kom aarle i Tusmørket og raabte; jeg haver haabet paa dit Ord.

148 Mine Øine vare vaagne før Nattevagterne, at tale om dit Ord.

149 Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter din Ret.

150 De nærmede sig, som efterjage (skalkagtige) Anslag, de vare langt borte fra din Lov.

151 Herre! du er nær, og alle dine Bud ere Sandhed.

152 Jeg haver fra fordum (Tid) vidst om dine Vidnesbyrd, at du haver grundfæstet dem evindeligen.

153 See min Elendighed og udfri mig, thi jeg haver ikke glemt din Lov.

154 Udfør min Sag og gjenløs mig, hold mig i Live for dit Ords Skyld.

155 Salighed er langt fra de Ugudelige, thi de søge ikke dine Skikke.

156 Herre! dine Barmhjertigheder ere mange; hold mig i Live efter dine Domme.

157 Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; (men) jeg haver ikke bøiet mig (af Veien) fra dine Vidnesbyrd.

158 Jeg haver seet dem, som handle fortrædeligen, og kjedes ved dem, thi de holde ikke dit Ord.

159 See, at jeg haver elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.

160 Begyndelsen paa dit Ord er Sandhed, og al din Retfærdigheds Dom (varer) evindelig.

161 Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.

162 Jeg glædede mig over dit Ord, som den, der finder et stort Bytte.

163 Jeg hadede Løgn og havde Vederstyggelighed, dertil, (men) jeg elskede din Lov.

164 Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.

165 Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og (der skal) ikke (være) Anstød for dem.

166 Herre! jeg ventede paa din Salighed, og jeg gjorde efter dine Bud.

167 Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elsker dem saare.

168 Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd, thi alle mine Veie ere for dig.

169 Herre! lad mit Raab komme nær for dit Ansigt; underviis mig efter dit Ord.

170 Lad min (ydmyge) Begjæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord.

171 Mine Læber skulle udgyde Lov, naar du lærer mig dine Skikke.

172 Min Tunge skal prise din Tale, thi alle dine Bud ere Retfærdighed.

173 Lad din Haand være mig til Hjælp, thi jeg haver udvalgt dine Befalinger.

174 Herre! jeg haver Begjærlighed til din Salighed, og din Lov er min (store) Lyst.

175 Lad min Sjæl leve og love dig, og lad dine Rette hjælpe mig.

176 Jeg haver faret vild som et Lam, der omkommer; opsøg din Tjener, thi jeg haver ikke glemt dine Bud.