1 Til Sangmesteren paa Scheminith; Davids Psalme.

Beklager Fordærvelse og Hykleri

2 Frels, Herre! thi en From er borte, thi de Trofaste ere blevne faa iblandt Menneskens Børn.

3 De tale Forfængelighed, hver med sin Næste, med smigrende Læber; de tale (snart) af et, (snart) af et (andet) Hjerte.

4 Herren skal udrydde alle smigrende Læber, (ja) en Tunge, som taler store (Ord),

5 dem, som sige: Ved vor Tunge ville vi faae Overhaand, vore Læber (staae) med os; hvo er vor Herre?

Gud skal dømme og frelse de Fromme

6 For de Elendiges Ødelæggelse, for de Fattiges Jamren, vil jeg nu opstaae, siger Herren; jeg vil sætte en Frelse for den, som han blæser ad.

7 Herrens Taler ere rene Taler, (lige) som Sølv, (der er) smeltet i en Ovn af Jord, (og) som er luttret syv Gange.

8 Du, Herre! du skal bevare dem, du skal vogte dem fra denne Slægt evindeligen.

9 De Ugudelige gaae frem trindt omkring, naar Skarn ophøies iblandt Menneskens Børn.