1 En Sang paa Trapperne. De trængte mig meget fra min Ungdom, maa Israel nu sige,

2 de trængte mig meget fra min Ungdom; dog kunde de ikke overvælde mig.

3 Plovmændene pløiede paa min Ryg, de uddroge deres Furer langt.

4 Herren er retfærdig, han afhuggede de Ugudeliges Reb.

5 De skulle beskjæmmes og vende tilbage, Alle, som hade Zion.

6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend (Nogen) oprykker det,

7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ei heller den, som binder Neg, sin Kjortelflig.

8 Og de, som gaae forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! vi velsigne eder i Herrens Navn.