1 Halleluja! Min Sjæl, lov Herren!

2 Jeg vil love Herren, medens jeg lever, jeg vil synge min Gud Psalmer, medens jeg endnu (er til).

3 Forlader eder ikke paa Fyrster, paa et Menneskes Barn, hos hvilket er ingen Frelse.

4 Hans Aand udfarer, han bliver til Jord igjen; paa den samme Dag forgaae hans stolte (Anslag).

5 Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren, hans Gud,

6 som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, han, som holder Love evindelig,

7 som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver de Hungrige Brød; Herren løser de Bundne.

8 Herren aabner de Blindes (Øine), Herren opreiser de Nedbøiede, Herren elsker de Retfærdige.

9 Herren bevarer de Fremmede, han opreiser Faderløse og Enker, men forvender de Ugudeliges Vei.

10 Herren skal regjere evindelig, din Gud, o Zion! fra Slægt til Slægt. Halleluja!