1 Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed?

2 Jordens Konger fremstille sig, og Fyrsterne raadslaae tilsammen imod Herren og imod hans Salvede, (sigende):

3 Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb fra os.

4 (Men) den, som boer i Himmelen, leer (ad dem), Herren bespotter dem.

5 Da skal han tale til dem i sin Vrede og forfærde dem i sin Grumhed, (sigende):

6 Jeg, jeg haver dog salvet min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.

7 Jeg vil fortælle om et beskikket (Raad): Herren sagde til mig: Du er min Søn, jeg, jeg fødte dig idag.

8 Begjær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til Arv, og Verdens Ender til din Eiendom.

9 Du skal sønderslaae dem med et Jernspiir; ligesom en Pottemagers Kar skal du sønderbryde dem.

10 Og nu, I Konger! handler klogeligen; lader eder undervise, I Dommere paa Jorden!

11 Tjener Herren med Frygt, og fryder eder med Bævelse.

12 Kysser Sønnen, at han ikke bliver vred, og I skulle omkomme paa Veien, naar hans Vrede om et Lidet skal optændes; salige ere alle de, som forlade sig paa ham.