1 Davids (Psalme). Herre! til dig vil jeg raabe; min Klippe! ti ikke for mig, at jeg ikke, (om) du tier for mig, skal blive lignet ved dem, som fare ned i Graven.

2 Hør mine (ydmyge) Begjæringers Røst, naar jeg raaber til dig, naar jeg opløfter mine Hænder til dit hellige Chor.

3 Drag mig ikke hen med de Ugudelige og med dem, som gjøre Uret, som tale Fred med deres Næste, enddog der er Ondt i deres Hjerte.

4 Giv dem efter deres Gjerning og efter deres Idrætters Ondskab; giv dem efter deres Hænders Gjerning, betal dem, hvad de have fortjent.

5 Thi de ville ikke agte paa det, Herren gjør, ei heller paa hans Hænders Gjerning; (derfor) skal han nedbryde dem og ikke opbygge dem.

6 Lovet være Herren! thi han haver hørt mine (ydmyge) Begjæringers Røst.

7 Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.

8 Herren er deres Styrke, ja, han er sin Salvedes Styrke til megen Frelsning.

9 Frels dit Folk og velsign din Arv, og fød dem og ophøi dem indtil evig (Tid).