1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.

2 Salig er den, som handler forstandeligen imod den Ringe; Herren skal redde ham paa en ond Dag.

3 Herren skal bevare ham og holde ham ved Live; han skal blive lyksalig paa Jorden, og du skal ikke give ham i hans Fjenders Villie.

4 Herren skal opholde ham paa (hans) Sygeseng; du omvender alt hans Leie i hans Sygdom.

5 Jeg, jeg sagde: Herre! vær mig naadig, helbred min Sjæl; thi jeg haver syndet imod dig.

6 Mine Fjender tale Ondt om mig (sigende): Naar skal han døe, og hans Navn forgaae?

7 Og dersom En (af dem) kommer at see (mig), taler han Falskhed, hans Hjerte samler sig Uret (tilsammen); gaaer han ud udenfor, da taler han (derom).

8 Alle mine Hadere hviske tilsammen imod mig; de tænke imod mig det, som er mig Ondt.

9 (De sige:) Der hænger en Belials Handel fast ved ham, og han, som ligger, skal ikke staae op mere.

10 Ogsaa den Mand, (som havde) Fred med mig, som jeg forlod mig paa, som aad mit Brød, han opløftede sin Hæl imod mig.

11 Men du, Herre! vær mig naadig og reis mig op; saa vil jeg betale dem.

12 Derpaa kjender jeg, at du haver Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal raabe (for Glæde) over mig.

13 Og mig (anlangende), du opholder mig for min Oprigtigheds Skyld, og sætter mig for dit Ansigt evindelig.

14 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed! Amen, ja Amen.