1 Davids Psalme; der han var i Judæ Ørk.

2 Gud! du er min Gud, jeg vil søg aarle til dig; min Sjæl tørster efter dig, mit Kjød længes efter dig udi et tørt og træt Land, hvor intet Vand er.

3 Saaledes saae jeg dig i Helligdommen, idet jeg saae din Magt og Ære.

4 Thi din Miskundhed er bedre end Livet; mine Læber skulle prise dig.

5 Saaledes vil jeg love dig i mit Livs (Dage); jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn.

6 Min Sjæl skal mættes som af det Fede og af Fedme, og min Mund skal love (dig) med frydefulde Læber.

7 Naar jeg kommer dig ihu paa mit Leie, da vil jeg eftertænke om dig i Nattevagterne.

8 Thi du haver været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med (Fryd).

9 Min Sjæl hængte efter dig; din høire Haand holdt paa mig.

10 Men de, som søge efter mit Liv at ødelægge det, de skulle komme i Jordens nederste (Stæder).

11 Man skal adsprede dem formedelst Sværdet, de skulle vorde Ræves Deel.

12 Men Kongen skal glædes i Gud; hver den, som sværger ved ham, skal rose sig, thi deres Mund skal stoppes, som tale Løgn.