1 For Salomo. Gud! giv Kongen dine Domme, og Kongens Søn din Retfærdighed,
2 at han kan dømme dit Folk i Retfærdighed, og dine Elendige med Dom.
3 Lad Bjergene bære Fred til Folket, ogsaa Høiene, ved Retfærdighed.
4 Han skal skaffe de Elendige blandt Folket Ret, han skal frelse den Fattiges Børn og sønderstøde Voldsmanden.
5 De skulle frygte dig, saalænge Solen (er til), og saalænge Maanen (varer), fra Slægt til Slægter.
6 Han skal fare ned som Regn paa det afhugne (Græs), som Draaber, der vædske Jorden.
7 Den Retfærdige skal blomstre i hans Dage, og der skal være megen Fred, indtil Maanen er ikke (mere).
8 Og han skal regjere fra et Hav til et andet, og fra Floden indtil Jordens Ender.
9 De, (som boe i) Ørken, skulle bøie sig for hans Ansigt, og hans Fjender skulle slikke Støv.
10 Konger af Tharsis og Øer skulle føre Skjenk tilbage; Konger af Scheba og Seba skulle fremføre Gave.
11 Ja alle Konger skulle tilbede for ham, alle Hedningerne skulle tjene ham.
12 Thi han skal frie en Fattig, som raaber, samt den Elendige, og som haver ingen Hjælper.
13 Han skal spare den Ringe og Fattige, og frelse de Fattiges Sjæle.
14 Han skal gjenløse deres Sjæl fra Bedrageri og fra Vold, og deres Blod skal være dyrebart for hans Øine.
15 Og han skal leve, og man skal give ham af Schebas Guld, og man skal altid bede for ham, man skal love ham den ganske Dag.
16 (Naar) der er lidet Korn i Jorden paa Bjergenes Top, (da) skal Frugten deraf suse som Libanon, og de af Staden skulle blomstre som Urter paa Jorden.
17 Hans Navn skal blive evindelig; saalænge som Solen varer, skal hans Navn forplantes fra Børn til Børnebørn, og de skulle velsigne sig selv i ham; alle Hedninger skulle prise ham salig.
18 Lovet være den Herre Gud, Israels Gud, han, som gjør alene underlige Ting!
19 Og lovet være hans Æres Navn evindelig, og al Jorden skal fyldes med hans Ære. Amen, ja, Amen.
20 Davids, Isai Søns, Bønner have en Ende.