1 En Psalmesang paa Sabbatens Dag.
2 Det er godt at takke Herren, og at synge dit Navn Psalmer, du Høieste!
3 at kundgjøre din Miskundhed om Morgenen, og din Sandhed om Nætterne,
4 paa de ti Strænge og paa Psalteret, paa Higgajon med Harpe.
5 Thi, Herre! du glædede mig ved din Gjerning; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gjerninger.
6 Herre! hvor store er dine Gjerninger! dine Tanker ere meget dybe.
7 En ufornuftig Mand kjender det ikke, og en Daare forstaaer det ikke,
8 at de Ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gjøre Uret, blomstre, indtil de blive ødelagte stedse og altid.
9 Men du, Herre! er høi evindelig.
10 Thi see, dine Fjender, Herre! thi see, dine Fjender skulle omkomme; alle de, som gjøre Uret, skulle adspredes.
11 Men du skal ophøie mit Horn som en Eenhjørnings; jeg er overgydet med fersk Olie.
12 Og mit Øie skal skue mine Fjender; mine Øren skulle høre om de Onde, som opstode imod mig.
13 Den Retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal voxe som et Cedertræ paa Libanon.
14 De, som ere plantede i Herrens Huus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.
15 De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede; de skulle være saftige og grønne,
16 for at forkynde, at Herren er oprigtig, min Klippe, og at der er ikke Uret i ham.