1 Og den femte Engel basunede, og jeg saae en Stjerne, nedfalden fra Himmelen paa Jorden, og til den blev Nøglen given til Afgrundens Brønd.

2 Og den oplod Afgrundens Brønd; og en Røg steg op af Brønden, lig Røgen af en stor Ovn, og Solen og Luften blev formørket af Brøndens Røg.

3 Og af Røgen udkom Græshopper paa Jorden, og dem blev givet Magt, som Jordens Skorpioner have Magt.

4 Og der blev sagt til dem, at de ikke maatte skade Græsset paa Jorden, ei heller noget Grønt, ei heller noget Træ, men alene de Mennesker, som ikke have det Guds Segl i deres Pander.

5 Og det blev dem givet, ikke at dræbe dem, men at pine dem i fem Maaneder; og Pinen, de voldte, var som Pinen af en Skorpion, naar den stikker et Menneske.

6 Og i de samme Dage skulle Menneskene søge Døden og ikke finde den, og begjære at døe, og Døden skal flye fra dem.

7 Og Græshoppernes Skikkelser lignede Heste, udrustede til Krig, og paa deres Hoveder vare som Kroner af Guld, og deres Ansigter vare som Menneskers Ansigter.

8 Og de havde Haar som Qvinders Haar, og deres Tænder vare som Løvers.

9 Og de havde Pantsere som Jernpantsere, og deres Vingers Lyd var som Lyd af Vogne, naar mange Heste løbe i Krig.

10 Og de havde Stjerter ligesom Skorpioner, og der vare Braadde i deres Stjerter, og deres Magt var til at skade Menneskene i fem Maaneder.

11 Og de havde en Konge over sig, den Afgrundens Engel; hans Navn er paa Ebraisk Abaddon, og paa Græsk haver han Navnet Apollyon.

12 Det første Vee er bortfaret; see, der kommer endnu to Vee efter dette.

13 Og den sjette Engel basunede, og jeg hørte en Røst af de fire Horn paa det Guldalter, som (stod) for Gud;

14 den sagde til den sjette Engel, der havde Basunen: Løs de fire Engle, som ere bundne ved den store Flod Euphrates.

15 Og de fire Engle bleve løste, som til Time og Dag og Maaned og Aar vare beredte at ihjelslaae den tredie Deel af Menneskene.

16 Og Tallet paa Rytternes Hær var to Gange ti tusinde Gange ti tusinde; og jeg hørte deres Tal.

17 Og saaledes saae jeg Hestene i Synet, og dem, som sad derpaa, hvilke havde ildrøde og fiolblaae og svovelgule Pantsere; og Hestenes Hoveder vare som Løvers Hoveder, og af deres Munde udgik Ild og Røg og Svovel.

18 Af disse tre, af Ilden og Røgen og Svovlet, som udgik af deres Munde, blev Trediedelen af Menneskene ihjelslagen.

19 Thi deres Magt er i deres Mund; thi deres Stjerter ere ligesom Hugorme og have Hoveder, og med dem gjøre de Skade.

20 Og de øvrige Mennesker, som ikke vare ihjelslagne i disse Plager, hverken omvendte sig fra deres Hænders Gjerninger, saa de ikke tilbade Djævlene og Afguderne, dem af Guld og dem af Sølv og dem af Kobber og dem af Steen og dem af Træ, hvilke hverken kunne see eller høre eller gaae;

21 ei heller omvendte de sig fra deres Mord, eller fra deres Trolddom, eller fra deres Horeri, eller fra deres Tyverier.