Saa lader nu Ezechias ikke bedrage eder og ikke tilskynde eder paa denne Maade, og troer ham ikke; thi ingen Gud, intet Folk eller Rige haver kunnet frie sit Folk fra min Haand og fra mine Fædres Haand, hvormeget mindre skulde eders Guder frie eder fra min Haand?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13 Vide I ikke, hvad jeg, jeg og mine Fædre have gjort ved alle Folk i Landene? kunde vel Hedningernes Guder i Landene frie deres Land af min Haand?
14 Hvilken iblandt alle disse Hedningernes Guder, hvilke mine Fædre have sat i Band, er der, som kunde frie sit Folk af min Haand, at eders Gud skulde kunne frie eder af min Haand?
29 Saa sagde Kongen: Lader Ezechias ikke bedrage eder; thi han formaaer ikke at redde eder af hans Haand.
30 Og lader ikke Ezechias komme eder til at forlade eder paa Herren, idet han siger: Herren skal visseligen frie os, og denne Stad skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand.
31 Adlyder ikke Ezechias; thi saa sagde Kongen af Assyrien: Gjører Velsignelse med mig og gaaer ud til mig, og æder hver af sit Viintræ, og hver af sit Figentræ, og drikker hver Vand af sin Grøft,
32 indtil jeg kommer og henter eder til et Land som eders Land, et Land, (i hvilket der er) Korn og Viin, et Land, (i hvilket der er) Brød og Viingaarde, et Land, (i hvilket der ere) Olietræer, Olie og Honning, saa skulle I blive ved Live og ikke døe; og adlyder ikke Ezechias, naar han tilskynder eder og siger: Herren skal frie os.
33 Have Hedningernes Guder aldeles friet hver sit Land af Kongen af Assyriens Haand?
34 Hvor ere de Guder af Hamath og Arphad? hvor ere de Guder af Sepharvaim, Hena og Ivva? mon de have reddet Samaria af min Haand?
35 Hvo er iblandt alle Landes Guder, som haver friet deres Land af min Haand, at Herren skulde redde Jerusalem fra min Haand?
18 Lader Ezechias ikke tilskynde eder, idet han siger: Herren skal frie os. Have Hedningernes Guder friet hver sit Land af Kongen af Assyriens Haand?
19 Hvor ere de Guder af Hamath og Arphad? hvor ere de Guder af Sepharvaim? og mon de have friet Samaria af min Haand?
20 Hvo er iblandt alle disse Landes Guder, som have friet deres Land af min Haand, at Herren skulde frie Jerusalem af min Haand?
14 Saa sagde Kongen: Lader Ezechias ikke bedrage eder; thi han formaaer ikke at redde eder.
15 Og lader ikke Ezechias komme eder til at forlade eder paa Herren, idet han siger: Herren skal visseligen frie os, denne Stad skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand.
16 Adlyder ikke Ezechias; thi saa sagde Kongen af Assyrien: Gjører Velsignelse med mig, og gaaer ud til mig, og æder, hver af sit Viintræ, og hver af sit Figentræ, og drikker, hver Vand af sin Grøft,
10 Saa skulle I sige til Ezechias, Judæ Konge, sigende: Lad din Gud ikke bedrage dig, paa hvilken du forlader dig og siger: Jerusalem skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand.
11 See, du, du haver hørt, hvad Kongerne af Assyrien have gjort ved alle Landene, at (de have) ødelagt dem; og du, skulde du blive friet?
12 Have Hedningernes Guder friet dem, som mine Fædre fordærvede, nemlig Gosan og Charan og Rezeph og Edens Børn, som vare i Thelassar?
13 Hvor er Kongen af Hamath og Kongen af Arphad og Kongen af Sepharvaims Stad, Hena og Ivva?
10 Saa skulle I sige til Ezechias, Judæ Konge, sigende: Lad din Gud ikke bedrage dig, som du forlader dig paa og siger: Jerusalem skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand.
11 See du, du haver hørt, hvad Kongerne af Assyrien have gjort ved alle Landene, at de have ødelagt dem; og skulde du, du blive friet?
12 Have Hedningernes Guder friet dem, som mine Fædre fordærvede, nemlig Gosan og Charan og Rezeph og Edens Børn, som vare i Thelassar?
13 Hvor er Kongen af Hamath og Kongen af Arphad og Kongen af Sepharvaims Stad, Hena og Ivva?
16 Tilmed talede hans Tjenere ydermere imod Gud Herren og imod hans Tjener Ezechias.
17 Han skrev og Breve til at forhaane Herren, Israels Gud, og at tale mod ham, sigende: Ligesom Hedningernes Guder i Landene, som ikke friede deres Folk af min Haand, saa skal ikke heller Ezechias Gud frie sit Folk fra min Haand.
7 Værer frimodige og værer stærke, frygter ikke og ræddes ikke for Kongen af Assyrien, ei heller for al den Hob, som er med ham; thi der er en Større med os end med ham.
8 Med ham er en kjødelig Arm, men Herren vor Gud er med os, at hjælpe os og at stride vore Krige; og Folket forlod sig fast paa Ezechias, Judæ Konges, Ord.
9 Derefter sendte Senacherib, Kongen af Assyrien, sine Tjenere til Jerusalem, — men han laae for Lachis, og al hans Herredømmes (Magt) med ham — til Ezechias, Judæ Konge, og til al Juda, som var i Jerusalem, og lod sige:
10 Saa sagde Senacherib, Kongen af Assyrien: Hvorpaa forlade I eder? at I boe i Befæstningen i Jerusalem?
11 Tilskynder ikke Ezechias eder at give eder hen til at døe af Hunger og af Tørst, og siger: Herren vor Gud skal frie os af Kongen af Assyriens Haand?
20 Men nu, Herre, vor Gud! frels os fra hans Haand, at alle Riger paa Jorden maae kjende, at du er Herren, du alene.
21 Da sendte Esaias, Amoz Søn, til Ezechias og lod sige: Saa siger Herren, Israels Gud: (Jeg haver hørt,) hvad du haver bedet til mig imod Senacherib, Kongen af Assyrien.
19 Men nu, Herre vor Gud! Kjære, frels os fra hans Haand, at alle Riger paa Jorden maae kjende, at du, Herre, du er alene Gud.
7 Men om du vil sige til mig: Vi forlade os paa Herren vor Gud, er det (da) ikke ham, hvis Høie og hvis Altere Ezechias haver borttaget og sagt til Juda og til Jerusalem: For dette Alter skulle I tilbede?
22 Saa frelste Herren Ezechias og Indbyggerne i Jerusalem af Senacheribs, Kongen af Assyriens, Haand og af Alles Haand, og ledede dem trindt omkring.
5 Da sagde Esaias til Ezechias: Hør den Herre Zebaoths Ord:
22 Og om I ville sige til mig: Vi forlade os paa Herren vor Gud, er det ikke ham, hvis Høie og hvis Altere Ezechias haver borttaget og sagt til Juda og Jerusalem: For dette Alter skulle I tilbede i Jerusalem?
18 Det er sandt, Herre! Kongerne af Assyrien have ødelagt alle (Hedninger i) Landene og deres Land.
19 Og Rabsake sagde til dem: Kjære, siger til Ezechias: Saa siger den store Konge, Kongen af Assyrien: Hvad er denne for en Tillid, som du forlader dig paa?
20 Du siger, — dog det er ikkun Læbers Ord —(at der er endnu) Raad og Styrke til Krigen; nu, paa hvem forlader du dig, at du er affalden fra mig?
6 Og jeg vil frie dig og denne Stad fra Kongen af Assyriens Haand, og beskjærme denne Stad.
24 Hvorledes vilde du da drive een Fyrstes Magt tilbage af de mindste min Herres Tjenere? men du forlader dig paa Ægypten for Vognes og for Rytteres Skyld.
6 da sagde Esaias til dem: Saa skulle I sige til eders Herre: Saa sagde Herren: Frygt ikke for de Ord, som du hørte, med hvilke Kongen af Assyriens Tjenere forhaanede mig.
16 Herre! bøi dine Øren og hør, Herre! oplad dine Øine og see, og hør Senacheribs Ord, som sendte ham hid til at forhaane den levende Gud.
17 Det er sandt, Herre! Kongerne af Assyrien have ødelagt Hedningerne og deres Land,
5 Jeg maatte sige, — dog det er ikkun Læbers Ord — (at der er endnu) Raad og Styrke til Krigen; nu, paa hvem forlader du dig, da du er affalden fra mig?
6 da sagde Esaias til dem: Saa skulle I sige til eders Herre: Saa sagde Herren: Frygt ikke for de Ord, som du hørte, hvormed Kongen af Assyriens Tjenere forhaanede mig.
13 fordi han sagde: Jeg haver gjort det ved min Haands Kraft og ved min Viisdom, thi jeg var forstandig, og jeg haver borttaget Folkenes Landemærker og røvet deres Forraad og nedkastet Indbyggere, som den Mægtige.
16 Da sagde Esaias til Ezechias: Hør Herrens Ord:
10 Og nu, mon jeg er dragen op foruden Herren imod dette Land for at fordærve det? Herren sagde til mig: Drag op imod dette Land og fordærv det.