2 Kongebok 16:10
Da drog Kong Achas hen at møde Tiglath-Pileser, Kongen af Assyrien, til Damascus, og han saae det Alter, som var i Damascus; da sendte Kong Achas Alterets Lignelse og dets Skikkelse til Uria, Præsten, efter alt dets Arbeide.
Da drog Kong Achas hen at møde Tiglath-Pileser, Kongen af Assyrien, til Damascus, og han saae det Alter, som var i Damascus; da sendte Kong Achas Alterets Lignelse og dets Skikkelse til Uria, Præsten, efter alt dets Arbeide.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11 Og Præsten Uria byggede et Alter; efter Alt, som Kong Achas sendte fra Damascus, saa gjorde Uria, Præsten, indtil Kong Achas kom fra Damascus.
12 Og der Kongen kom fra Damascus, da saae Kongen Alteret, og Kongen nærmede sig til Alteret og offrede paa det.
13 Og han gjorde Røgoffer af sit Brændoffer og sit Madoffer, og udøste sit Drikoffer, og han stænkede Takoffernes Blod, som han havde, paa Alteret.
14 Men Kobberalteret, som (stod) for Herrens Ansigt, (tog han bort) og flyttede det fra Huset, at det ikke (skulde staae) imellem Alteret og imellem Herrens Huus; og han satte det op til Siden af Alteret mod Norden.
15 Og Kong Achas bød Uria, Præsten, og sagde: Gjør Røgoffer paa det store Alter af Brændofferet om Morgenen og Madofferet om Aftenen og Kongens Brændoffer og hans Madoffer og alt Folkets Brændoffer i Landet og deres Madoffer og deres Drikoffere, og alt Brændofferets Blod og alt Slagtofferets Blod skal du stænke derpaa; men det Kobberalter skal være for mig til at adspørge ved.
16 Og Uria, Præsten, gjorde efter alt det, som Kong Achas befoel.
17 Og Kong Achas afbrød Listerne af Stolene og borttog Kjedelen af dem, og Havet tog han ned af de Kobberøxne, som vare derunder, og han satte det paa Steengulvet.
18 Tilmed Sabbatens Dække, som de havde bygget ved Huset, og Kongens yderste Opgang afvendte han fra Herrens Huus for Kongen af Assyriens Skyld.
19 Men det Øvrige af Achas Handeler, hvad han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige Handelers Bog?
20 Og Achas laae med sine Fædre og blev begraven hos sine Fædre i Davids Stad, og Ezechias, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
1 I det syttende Pekahs, Remalias Søns, Aar blev Achas, Jothams, Judæ Konges, Søn, Konge.
2 Achas var tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede sexten Aar i Jerusalem; og han gjorde ikke det, som var ret for Herrens hans Guds Øine, som David, hans Fader.
3 Men han vandrede i Israels Kongers Vei; tilmed lod han sin Søn gaae igjennem Ilden efter Hedningernes Vederstyggeligheder, hvilke Herren havde fordrevet for Israels Børns Ansigt.
4 Han offrede ogsaa og gjorde Røgelse paa de høie Steder og paa Høiene og under alle grønne Træer.
5 Da drog Rezin, Kongen af Syrien, og Pekah, Remalias Søn, Kongen i Israel, op til Jerusalem til Krig og beleirede Achas, men de kunde ikke overvinde den med Strid.
6 Paa den samme Tid bragte Rezin, Kongen af Syrien, Elath igjen til Syrien og udkastede Jøderne af Elath; og de Syrer kom til Elath og boede der indtil denne Dag.
7 Saa sendte Achas Bud til Tiglath-Pileser, Kongen af Assyrien, og lod sige: Jeg er din Tjener og din Søn; kom op og frels mig af Kongen af Syriens Haand og af Israels Konges Haand, som have opreist sig imod mig.
8 Og Achas tog det Sølv og det Guld, som fandtes i Herrens Huus og i Kongens Huses Liggendefæer, og sendte Kongen af Assyrien Skjenk.
9 Og Kongen af Assyrien lød ham, og Kongen af Assyrien drog op til Damascus og indtog den, og førte dem bort til Kir; og han dræbte Rezin.
16 Paa den samme Tid sendte Kong Achas til Kongerne af Assyrien, at de skulde hjælpe ham.
19 Thi Herren ydmygede Juda for Achas, Israels Konges, Skyld, fordi han havde blottet Juda og forgrebet sig saare imod Herren.
20 Og Thilgath-Pilneser, Kongen af Assyrien, kom til ham; og han ængstede ham, men styrkede ham ikke.
21 Thi Achas tog en Deel af Herrens Huus og af Kongens Huus og af Fyrsternes, og han gav Kongen af Assyrien (det), men han hjalp ham intet.
22 Ja paa den Tid, han ængstede ham, da blev han ved at forgribe sig imod Herren; saadan En var Kong Achas.
23 Thi han offrede til Guderne i Damascus, som havde slaget ham, og sagde: Efterdi de Konger af Syriens Guder have hjulpet dem, da vil jeg offre til dem, at de og maae hjælpe mig; men de vare ham og al Israel til Fald.
24 Og Achas samlede Guds Huses Kar, og brød af Guds Huses Kar, og lukkede Dørene paa Herrens Huus, og gjorde sig Altere i alle Hjørner i Jerusalem.
25 Og i alle Stæder i Juda gjorde han Høie til at gjøre Røgelse for andre Guder, og han opirrede Herren, sine Fædres Gud.
26 Men det Øvrige af hans Handeler og alle hans Veie, de første og de sidste, see, de Ting ere skrevne i Judæ og Israels Kongers Bog.
27 Og Achas laae med sine Fædre, og de begrove ham i Staden, i Jerusalem, men de førte ham ikke iblandt Israels Kongers Grave; og hans Søn Ezechias blev Konge i hans Sted.
1 Achas var tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede sexten Aar i Jerusalem, og gjorde ikke det, som var ret for Herrens Øine, som David, hans Fader.
2 Men han vandrede i Israels Kongers Veie; tilmed gjorde han støbte (Billeder) til de Baalim.
1 Og det skede udi Achas, Jothams Søns, Ussias Søns, Judæ Konges, Dage, da drog Rezin, Kongen af Syrien, og Pekah, Remalias Søn, Israels Konge, op til Jerusalem for (at føre) Krig imod den, men kunde ikke (overvinde den) ved at stride imod den.
10 Og Herren blev ved at tale til Achas, og sagde:
12 Har ikke denne Ezechias borttaget hans Høie og hans Altere, og sagt til Juda og til Jerusalem, sigende: I skulle tilbede for det ene Alter og derpaa gjøre Røgelse?
19 Og alle Redskaber, som Kong Achas havde kastet bort, der han var Konge, der han forgreb sig, dem have vi tilberedet og helliget; og see, de ere foran Herrens Alter.
20 Da stod Kong Ezechias tidlig op og samlede de Øverste i Staden, og gik op til Herrens Huus.
7 Men om du vil sige til mig: Vi forlade os paa Herren vor Gud, er det (da) ikke ham, hvis Høie og hvis Altere Ezechias haver borttaget og sagt til Juda og til Jerusalem: For dette Alter skulle I tilbede?
22 Og om I ville sige til mig: Vi forlade os paa Herren vor Gud, er det ikke ham, hvis Høie og hvis Altere Ezechias haver borttaget og sagt til Juda og Jerusalem: For dette Alter skulle I tilbede i Jerusalem?
16 Paa den samme Tid afbrød Ezechias (Guldet af) Dørene paa Herrens Tempel og (af) de Piller, som Ezechias, Judæ Konge, havde ladet beslaae, og gav Kongen af Assyrien det.
16 Men der han var bleven stærk, ophøiede hans Hjerte sig, indtil han fordærvede (sig), og han forgreb sig imod Herren sin Gud, og gik ind i Herrens Tempel for at gjøre Røgelse paa Røgelsealteret.
12 Og de Altere, som vare paa Achas Sals Tag, som Judæ Konger havde gjort, og de Altere, som Manasse havde gjort i de to Herrens Huses Forgaarde, nedbrød Kongen; og han skyndte sig derfra og lod kaste deres Støv i Kidrons Bæk.
18 Da tog Joas, Judæ Konge, alle de hellige Ting, som Josaphat og Joram og Ahasia, hans Fædre, Judæ Konger, havde helliget, og hvad han selv havde helliget, dertil alt det Guld, som man fandt i Herrens Huses og i Kongens Huses Liggendefæer, og sendte det til Hasael, Kongen af Syrien, og han drog bort fra Jerusalem.
37 I de Dage begyndte Herren at sende i Juda Rezin, Kongen af Syrien, og Pekah, Remalias Søn.
28 I det Aar, der Kong Achas døde, skede denne Byrde.
3 Thi i sit Riges ottende Aar, der han var endnu en Dreng, begyndte han at søge sin Faders Davids Gud, og i det tolvte Aar begyndte han at rense Juda og Jerusalem fra Høiene og Lundene og de udskaarne og støbte (Billeder).
29 I Pekahs, Israels Konges, Dage kom Tiglath-Pileser, Kongen af Assyrien, og tog Ijon og Abel-Beth-Maacha og Janoah og Kedes og Hasor og Gilead og Galilæa, alt Naphthali Land; og han førte dem bort til Assyrien.
3 Men Herren sagde til Esaias: Gak nu ud imod Achas, du og Sear-Jasub, din Søn, til Vandløbets Ende ved det øverste Fiskevand, til den alfare Vei ved Blegerens Ager.
22 Og Ezechias havde sagt: Hvad (skal være) Tegn (dertil), at jeg skal gaae op i Herrens Huus?
2 Men Asa udtog Sølv og Guld af Herrens Huses og Kongens Huses Liggendefæer, og sendte til Benhadad, Kongen af Syrien, som boede i Damascus, og lod sige:
18 Men til Judæ Konge, som sendte eder til at adspørge Herren, til ham skulle I sige saaledes: Saa sagde Herren, Israels Gud, (anlangende) de Ord, som du haver hørt: