2 Mosebok 10:15
Thi de skjulte al Landets Kreds, og Landet blev formørket, og de aade alle Urter i Landet og al Frugt paa Træerne, som Hagelen lod blive tilovers, og der blev intet Grønt tilovers paa Træer eller paa Urter i Marken i alt Ægypti Land.
Thi de skjulte al Landets Kreds, og Landet blev formørket, og de aade alle Urter i Landet og al Frugt paa Træerne, som Hagelen lod blive tilovers, og der blev intet Grønt tilovers paa Træer eller paa Urter i Marken i alt Ægypti Land.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 Thi dersom du vægrer dig for at lade mit Folk fare, see, da vil jeg imorgen lade Græshopper komme i din Grændse.
5 Og de skulle skjule Landets Kreds, at man ikke skal kunne see Landet, og de skulle opæde det Øvrige, som er reddet og blevet eder tilovers fra Hagelen, og de skulle æde hvert Træ, som oprinder hos eder af Marken.
6 Og dine Huse skulle opfyldes, og alle dine Tjeneres Huse, og alle Ægypternes Huse; hvilket dine Fædre eller dine Forfædre ikke have seet, fra den Tid, de bleve til paa Jorden, indtil denne Dag; saa vendte han sig og gik ud fra Pharao.
12 Da sagde Herren til Mose: Ræk din Haand ud over Ægypti Land efter Græshopper, og de skulle opkomme over Ægypti Land og æde alle Urter i Landet, ja alt det, som Hagelen lod blive tilovers.
13 Saa rakte Mose sin Kjep ud over Ægypti Land, og Herren lod komme Østenveir i Landet den samme hele Dag og hele Nat; og det skede om Morgenen, at Østenveiret opførte Græshopperne.
14 Og der kom Græshopper op over alt Ægypti Land og lode sig ned i al Ægypti Grændse; de vare meget svare; før dem vare der ikke saaledes Græshopper, og efter dem skal der ikke være saaledes.
18 See, jeg vil imorgen paa denne Tid lade regne en saare svar Hagel, hvis Lige var aldrig før i Ægypten, fra den Dag, den blev grundfæstet, og hidindtil.
19 Saa send nu hen, samle dit Qvæg, og alt det, du haver paa Marken; thi alle Mennesker og Bæster, som findes paa Marken og ikke ere samlede i Huus, og som Hagelen falder ned paa, skulle døe.
20 Hvo, som da frygtede Herrens Ord af Pharaos Tjenere, han lod sine Tjenere og sit Fæ flye til Husene.
21 Men hvo, som ikke lagde Herrens Ord paa sit Hjerte, den lod sine Tjenere og sit Fæ blive paa Marken.
22 Da sagde Herren til Mose: Ræk din Haand op mod Himmelen, og der skal vorde Hagel over alt Ægypti Land, over Mennesker og over Bæster og over alle Urter paa Marken i Ægypti Land.
23 Og Mose rakte sin Kjep op mod Himmelen, og Herren lod tordne og hagle, og der foer Ild over Jorden; og Herren lod regne Hagel over Ægypti Land.
24 Og der blev Hagel og Ild, som slog omkring sig midt i Hagelen, saare svar, saaledes som der ikke havde været i ganske Ægypti Land, fra den Tid det havde været et Folks Land.
25 Og Hagelen slog i alt Ægypti Land alt det, som var paa Marken, baade Mennesker og Bæster; og alle Urter paa Marken slog Hagelen, og brød alle Træer paa Marken.
26 Alene i Gosen Land, hvor Israels Børn vare, var ikke Hagel.
32 Han gjorde deres Regn til Hagel; Ildslue var i deres Land.
33 Og han slog deres Viintræer og deres Figentræer, og sønderbrød Træerne i deres Landemærke.
34 Han talede, saa kom der Græshopper og Oldenborrer, at der var ikke Tal derpaa.
35 Og de aade alle Urter i deres Land, og de aade Frugten paa deres Mark.
36 Han slog og alt Førstefødt i deres Land, al deres første Kraft.
19 Og Herren vendte et saare stærkt Vestenveir, og det optog Græshopperne og kastede dem i det røde Hav; der blev ikke een Græshoppe tilovers i al Ægypti Grændse.
31 Da blev baade Hør og Byg nedslaget, thi Bygget var (skudt i) Ax, og Hørren i Stilke
32 Men Hveden og Spelten bleve ikke nedslagne, thi de vare skjulte (endnu i Straaet).
33 Og Mose gik fra Pharao ud af Staden og udbredte sine Hænder til Herren; saa lod det af at tordne og hagle, og Regnen blev ikke (mere) udøst paa Jorden.
21 Og Herren sagde til Mose: Ræk din Haand op imod Himmelen, at der bliver Mørke over Ægypti Land, at man kan føle Mørket.
22 Og Mose rakte sin Haand op mod Himmelen; da blev der et tykt Mørke i alt Ægypti Land i tre Dage.
42 Alle dine Træer og dit Lands Frugt skal Græshoppen eie.
3 En Ild fortærer foran det, og efter det skal en Lue optænde; foran det er Landet som Edens Have, men efter det som en (meget) øde Ørk, og Ingen skal undkomme for det.
4 Og de leirede sig imod dem, og de fordærvede Landets Grøde, indtil man kommer til Assa; og de lode ikke Føde blive tilovers i Israel, hverken Faar eller Oxe eller Asen.
5 Thi de kom op med deres Fæ og deres Pauluner; de kom ligesom Græshopper i Mangfoldighed, saa at der var intet Tal paa dem og deres Kameler; og de kom i Landet, at fordærve det.
9 Og den skal vorde til Støv over alt Ægypti Land, og den skal blive til Bylder, som skulle løbe ud med Blegner, paa Folket og paa Bæster i alt Ægypti Land.
10 Saa toge de Aske af Ovnen og stode for Pharao, og Mose slog den ud mod Himmelen; og der blev Bylder, som løb ud med Blegner, paa Folket og paa Bæster.
47 Han slog deres Viintræer med Hagelen, og deres Morbærtræer med Hagelstene.
4 Og der blev sagt til dem, at de ikke maatte skade Græsset paa Jorden, ei heller noget Grønt, ei heller noget Træ, men alene de Mennesker, som ikke have det Guds Segl i deres Pander.
4 Hvad Kaalormen lod overblive, aad Græshoppen, og hvad Græshoppen lod overblive, aad Oldenborren, og hvad Oldenborren lod overblive, aad Kornormen.
30 Og syv Hungersaar skulle opkomme efter dem, at al den Overflødighed skal glemmes i Ægypti Land; og Hungeren skal fortære Landet.
27 Og de, som boede deri, bleve afmægtige, vare knuste og beskjæmmede; de bleve som Græs paa Marken og (som) de grønne Urter, (som) Hø paa Tagene og en (forbrændt) Ager, før (Kornet) staaer (i Ax).
13 Og der var ikke Brød i alt Landet, thi Hungeren var saare svar, saa at Ægypti Land og Canaans Land forsmægtede for Hungerens Skyld.
24 Og Herren gjorde saa; og der kom en svar (Hob) Utøi i Pharaos Huus og i hans Tjeneres Huus; og i alt Ægypti Land blev Landet fordærvet af allehaande Utøi.
29 Og det skede om Midnatten, da slog Herren alle Førstefødte i Ægypti Land, fra Pharaos Førstefødte, som sad paa hans Throne, indtil den Fangnes Førstefødte, som var i Fængslets Huus, og alle Førstefødte af Bæster
30 Da opstod Pharao samme Nat, og alle hans Tjenere og alle Ægypterne, og der blev et stort Skrig i Ægypten; thi der var ikke et Huus, at der jo var en Død udi.