2 Mosebok 14:4
Og jeg vil forhærde Pharaos Hjerte, at han skal forfølge dem, og jeg vil blive æret paa Pharao og paa al hans Hær, og Ægypterne skulle fornemme, at jeg er Herren. Og de gjorde saa.
Og jeg vil forhærde Pharaos Hjerte, at han skal forfølge dem, og jeg vil blive æret paa Pharao og paa al hans Hær, og Ægypterne skulle fornemme, at jeg er Herren. Og de gjorde saa.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16 Og opløft du din Kjep, og udræk din Haand over Havet, og skil det ad; og Israels Børn skulle gaae ind midt i Havet paa det Tørre.
17 Og jeg, see, jeg vil forhærde Ægypternes Hjerte, at de skulle forfølge eder; saa vil jeg blive æret paa Pharao og paa al hans Hær, paa hans Vogne og paa hans Ryttere.
18 Og Ægypterne skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg haver indlagt mig Ære paa Pharao, paa hans Vogne og paa hans Ryttere.
5 Og det blev Kongen af Ægypten tilkjendegivet, at Folket flyede; da omvendtes Pharaos og hans Tjeneres Hjerte imod Folket, og de sagde: Hvi gjorde vi dette, at vi lode Israel fare, at de ikke skulde tjene os?
6 Saa lod han spænde for sin Vogn og tog sit Folk med sig.
7 Og han tog sex hundrede udvalgte Vogne, og alle Vogne i Ægypten, og Høvedsmændene over al sin (Hær).
8 Thi Herren forhærdede Pharaos, Kongen af Ægyptens, Hjerte, at han forfulgte Israels Børn; men Israels Børn vare uddragne ved en høi Haand.
9 Saa forfulgte Ægypterne dem og naaede dem, da de havde leiret sig ved Havet, alle Pharaos Vognheste og hans Ryttere og hans Hær, ved Pi-Hachiroth, tvært over for Baal-Zephon.
10 Og Pharao kom nær til; og Israels Børn opløftede deres Øine, og see, Ægypterne droge efter dem, da frygtede de saare, og Israels Børn raabte til Herren
1 Og Herren sagde til Mose: Gak ind til Pharao; thi jeg, jeg haver forhærdet hans Hjerte og hans Tjeneres Hjerte, for at jeg vil gjøre disse mine Tegn iblandt dem,
2 og for at du skal forkynde det for dine Børns og dine Børnebørns Øren, hvad jeg haver udrettet i Ægypten, og mine Tegn, som jeg haver sat iblandt dem; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
3 Saa gik Mose og Aron ind til Pharao og sagde til ham: Saa siger Herren, de Ebræers Gud: Hvor længe vægrer du dig for at ydmyge dig for mit Ansigt? lad mit Folk fare, at de maae tjene mig.
21 Og Herren sagde til Mose: Naar du gaaer for at vende tilbage til Ægypten, da see til, at du gjør alle disse Tegn for Pharaos Aasyn, som jeg haver givet i din Haand; men jeg vil forhærde hans Hjerte, at han skal ikke lade Folket fare.
22 Og du skal sige til Pharao: Saa siger Herren: Israel er min Søn, min Førstefødte.
3 Men jeg vil forhærde Pharaos Hjerte og mangfoldiggjøre mine Tegn og mine underlige Gjerninger i Ægypti Land.
4 Og Pharao skal ikke høre eder, og jeg vil lægge min Haand paa Ægypterne og udføre mine Hære, mit Folk, Israels Børn, af Ægypti Land ved store Domme.
5 Og Ægypterne skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg udrækker min Haand over Ægypten og fører Israels Børn midt ud fra dem.
3 Thi Pharao skal sige om Israels Børn: De ere forvildede i Landet, Ørken haver indesluttet dem.
27 Men Herren forhærdede Pharaos Hjerte, og han vilde ikke lade dem fare.
9 Og Herren havde sagt til Mose: Pharao skal ikke høre eder, paa det mine underlige Ting skulle mangfoldiggjøres i Ægypti Land.
10 Og Mose og Aron gjorde alle disse underlige Ting for Pharao; men Herren forhærdede Pharaos Hjerte, og han lod ikke Israels Børn fare af sit Land.
20 Men Herren forhærdede Pharaos Hjerte, og han lod ikke Israels Børn fare.
12 Men Herren forhærdede Pharaos Hjerte, at han ikke hørte dem, saasom Herren havde sagt til Mose.
13 Da sagde Herren til Mose: Staa aarle op om Morgenen og stil dig for Pharao, og siig til ham: Saa siger Herren, de Ebræers Gud: Lad mit Folk fare, at de kunne tjene mig.
14 Thi denne Gang vil jeg sende alle mine Plager i dit Hjerte, baade paa dine Tjenere og paa dit Folk, at du skal fornemme, at der er Ingen som jeg paa al Jorden
13 Og Pharaos Hjerte forhærdedes, at han hørte dem ikke, saasom Herren havde sagt.
14 Og Herren sagde til Mose: Pharaos Hjerte er haardt, han vægrer sig for at lade Folket fare.
34 Der Pharao saae, at det holdt op at regne og hagle og tordne, da syndede han endda; og han forhærdede sit Hjerte, han og hans Tjenere.
35 Saa blev Pharaos Hjerte forhærdet, og han lod ikke Israels Børn fare, saasom Herren havde sagt formedelst Mose.
15 Der Pharao saae, at han havde faaet Luft, da blev hans Hjerte forhærdet, og han hørte dem ikke, saasom Herren havde sagt.
13 Da sagde Mose til Herren: Saa høre Ægypterne det; thi du haver opført dette Folk med din Kraft midt ud af dem.
17 Thi Skriften siger til Pharao: Just til dette har jeg opreist dig, at jeg vilde vise min Magt paa dig, og paa det at mit Navn skulde forkyndes paa al Jorden.
19 Og jeg vil udføre (mine) Domme i Ægypten, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
6 Og hvorfor ville I forhærde eders Hjerte, ligesom Ægypterne og Pharao forhærdede deres Hjerte? (er det) ikke (saa), at der han havde handlet (underlig) imod dem, da lode de dem fare, og de gik hen?
20 Og jeg skal udrække min Haand og slaae Ægypterne med alle mine underlige Ting, som jeg vil gjøre midt deri, og derefter skal han lade eder fare
22 Og de egyptiske Koglere gjorde ligesaa med deres Besværgelser; og Pharaos Hjerte forhærdedes, at han hørte dem ikke, som Herren havde sagt.
23 Og Ægypterne forfulgte og droge efter dem, (nemlig) alle Pharaos Heste, hans Vogne og hans Ryttere, til midt i Havet.
24 Og det skede, der Morgenvagten kom, da saae Herren til de Ægypters Hær i Ildens og Skyens Støtte, og forfærdede de Ægypters Hær.
25 Og han stødte Hjulene af deres Vogne og førte dem besværligen ned; da sagde Ægypterne: Lader os flye for Israel, thi Herren strider for dem imod Ægypterne.
26 Da sagde Herren til Mose: Udræk din Haand over Havet, og Vandene skulle falde tilbage over Ægypterne, over deres Vogne og over deres Ryttere.
19 Da sagde Koglerne til Pharao: Det er Guds Finger; men Pharaos Hjerte forhærdedes, at han hørte dem ikke, saasom Herren havde sagt.
20 Og Herren sagde til Mose: Staa aarle op om Morgenen og stil dig for Pharao; see, han gaaer ud til Vandet, og du skal sige til ham: Saa siger Herren: Lad mit Folk fare, at de maae tjene mig.
2 Og Pharao sagde: Hvo er den Herre, hvis Røst jeg skal adlyde, at lade Israel fare; jeg kjender ikke den Herre, jeg vil heller ikke lade Israel fare.
1 Og Herren sagde til Mose: Nu skal du see, hvad jeg vil gjøre Pharao; thi ved en stærk Haand skal han lade dem fare, og ved en stærk Haand skal han uddrive dem af sit Land.
32 Men Pharao forhærdede ogsaa denne Gang sit Hjerte og lod ikke Folket fare.
4 Og jeg vil overantvorde de Ægypter i haarde Herrers Haand, og en stærk Konge skal herske over dem, sagde Herren, den Herre Zebaoth.
4 Og Mose sagde: Saa siger Herren: Om Midnat vil jeg gaae ud, midt igjennem Ægypten.
6 Og alle Ægyptens Indbyggere skulle fornemme, at jeg er Herren, fordi de have været Israels Huus en Rørkjæp.
4 Han kastede Pharaos Vogne og hans Hær i Havet, og hans udvalgte Høvedsmænd bleve druknede i det røde Hav.
7 Og Pharao sendte (Bud derom), og see, der var end ikke eet (Stykke) død af Israels Fæ; men Pharaos Hjerte forhærdedes, og han lod ikke Folket fare.