Esekiel 39:18
I skulle æde de Vældiges Kjød, og drikke Fyrsters Blod paa Jorden, Væderes, Lams og Bukkes (og) Studes, (som er) altsammen fedt (Qvæg) af Basan.
I skulle æde de Vældiges Kjød, og drikke Fyrsters Blod paa Jorden, Væderes, Lams og Bukkes (og) Studes, (som er) altsammen fedt (Qvæg) af Basan.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
19 Og I skulle æde det Fede til Mættelse, og drikke Blod til Beruselse, af mit Slagtoffer, som jeg slagter til eder.
20 Og I skulle mætte eder ved mit Bord af Rideheste og Vognheste, Vældige og alle Krigsmænd, siger den Herre Herre.
17 Og du Menneskesøn! saa sagde den Herre Herre: Siig til alle (Slags) Fugle, som have Vinger, og til alle (vilde) Dyr paa Marken: Samler eder og kommer, sanker eder trindt omkring fra til mit Slagtoffer, som jeg slagter for eder, et stort Slagtoffer, paa Israels Bjerge, og I skulle æde Kjød og drikke Blod.
14 Smør af Koer og Melk af Faar, med det Fede af Lam og Vædere, fødte i Basan, og Bukke, med den allerbedste Hvede; og du maatte drikke Viin, som er Viindrueblod.
18 for at æde Kongers Kjød og Krigshøvdingers Kjød og Stærkes Kjød, og Kjødet af Heste og af dem, som sidde paa dem, og Kjødet af Alle, Frie og Trælle, og Smaae og Store.
6 Herrens Sværd er fuldt af Blod, er blevet fedt af Fedme, af Lammenes og Bukkenes Blod, af Vædernes Nyrers Fedme; thi Herrens Slagtoffer er i Bozra, og en stor Slagtning i Edoms Land.
7 Og Eenhjørningerne skulle nedfare med dem, og Studene med de stærke (Øxne), og deres Land skal blive drukkent af Blod, og deres Støv skal blive fedt af Fedme.
17 Da skulle Lammene fødes efter deres Viis, og de Fremmede skulle æde i de Fedes Ørkener.
4 Dog Kjød af det levende (Dyr), hvis Blod er endnu i det, maae I ikke Æde
32 Og Folket lavede Byttet til, og de toge Faar og Øxne og Kalve, og slagtede paa Jorden; og Folket aad med Blodet.
25 Derfor siig til dem: Saa sagde den Herre Herre: I æde (Kjød) tilligemed Blodet, og opløfte eders Øine til eders (stygge) Afguder, og udøse Blod; og I ville eie Landet?
3 I æde Fedmen og klædes med Ulden, I slagte det Fede; I føde ikke Faarene.
13 (Mener du, at) jeg vil æde de stærke (Øxnes) Kjød, eller drikke Bukkeblod?
15 Dog maa du slagte og æde Kjød efter al din Sjæls Lyst, efter Herrens din Guds Velsignelse, som han haver givet dig, i alle dine Porte; (baade) den Urene og den Rene maa æde det som en Raa og som en Hjort.
16 Dog skulle I ikke æde Blodet; paa Jorden skal du udøse det som Vand.
27 Og du skal lave dine Brændoffere, Kjødet og Blodet, paa Herrens din Guds Alter; og Blodet af dine Offere skal udøses paa Herrens din Guds Alter, og Kjødet skal du æde.
22 Visseligen, ligesom man æder en Raa eller en Hjort, saa maa du æde det; den Urene og den Rene tillige maa æde det.
23 Dog hold fast, at du ikke æder Blodet, thi Blodet, det er Sjælen; derfor skal du ikke æde Sjælen med Kjødet.
10 Og hvilkensomhelst af Israels Huus eller af Fremmede, som ere fremmede midt iblandt dem, som æder noget Blod, imod den Person vil jeg sætte mit Ansigt, imod den, som æder Blodet, og udrydde en saadan midt af sit Folk.
11 Thi Kjødets Sjæl, den er i Blodet, og jeg, jeg haver givet eder det paa Alteret, til at gjøre Forligelse for eders Sjæle; thi Blodet er det, som skal gjøre Forligelse for Sjælen.
12 Derfor haver jeg sagt til Israels Børn: Ingen Person af eder skal æde Blod, og den Fremmede, som er fremmed midt iblandt eder, skal ikke æde Blod.
13 Og hvilkensomhelst af Israels Børn og af Fremmede, som ere fremmede midt iblandt dem, som fanger paa Jagt et vildt Dyr eller en Fugl, som maa ædes, han skal udøse Blodet deraf og skjule det med Støv.
14 Thi det er hvert Kjøds Sjæl; dets Blod, det (regnes) for dets Sjæl, og jeg haver sagt til Israels Børn: I skulle ikke æde noget Kjøds Blod; thi alt Kjøds Sjæl er dets Blod; hver den, som æder det, skal udryddes.
4 Disse ere de Dyr, som I maae æde: Oxe, Lam af Faarene og Kid af Gjederne;
18 Og deres Kjød skal høre dig til: ligesom Bevægelsens Bryst og som den høire Bov skal det høre dig til.
17 Og I, mine Faar! saa sagde den Herre Herre: See, jeg dømmer imellem Lam og imellem Lam, imellem Vædrene og imellem Bukkene.
18 Mon det være eder (for) lidet, at I have afædet den gode Føde? og det, som er tilovers af eders Føde, have I nedtraadt med eders Fødder; og I have drukket klart Vand, og rørt det, som var tilovers, med eders Fødder.
19 Og mine Faar, skulle de afæde det, som var nedtraadt med eders Fødder, og drikke det, som I have rørt med eders Fødder?
23 Dog skal du ikke æde Blodet deraf; du skal udøse det paa Jorden som Vand.
29 Og I skulle æde eders Sønners Kjød, og æde eders Døttres Kjød.
24 Men det Fede af Aadsel, og det Fede af det, som er sønderrevet, det maae I gjøre eder til allehaande Nytte, men I skulle ikke æde det.
25 Thi om Nogen æder det Fede af Dyr, af hvilke man skal offre et Ildoffer for Herren, da skal den Person, som æder (deraf), udryddes fra sit Folk.
26 Og I skulle intet Blod æde i alle eders Boliger, hverken af Fugle eller af Dyr.
21 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Lægger eders Brændoffere til eders Slagtoffere, og æder Kjød.
17 (Det skal være) en evig Skik hos eders Efterkommere, i alle eders Boliger: I skulle ikke æde noget Fedt eller noget Blod.
4 Paa Israels Bjerge skal du falde, du og alle dine Hære og de Folk, som (skulle være) med dig; jeg vil give dig til Spise for Rovfuglene, (ja) for alle (Slags) Fugle, som have Vinger, og for (vilde) Dyr paa Marken.
18 og deres Madoffer og deres Drikoffere, til Studene, til Væderne og til Lammene i deres Tal, efter Skikken;
26 Og jeg vil komme dem, som berøvede dig, til at æde deres (eget) Kjød, de skulle blive drukne af deres (eget) Blod som af Most, og alt Kjød skal kjende, at jeg, Herren, er din Frelser, og din Gjenløser den Mægtige i Jakob.
37 deres Madoffer og deres Drikoffere, til Studen, til Væderen og til Lammene i deres Tal, efter Skikken;
2 Taler til Israels Børn og siger: Disse ere de Dyr, som I maae æde iblandt alle Dyr, som ere paa Jorden:
2 De have givet Fuglene under Himmelen dine Tjeneres (døde) Kroppe til Spise; dine Helliges Kjød (gave de) til de (vilde) Dyr i Landet.
34 Og Saul sagde (ydermere): Adspreder eder iblandt Folket og siger til dem: Fører hver sin Oxe og hver sit Lam hid til mig, og slagter dem her og æder, og, synder ikke imod Herren ved at æde med Blodet; da førte alt Folket hver sin Oxe med sin Haand derhen om Natten, og de slagtede der.
19 Men (alt) det Fede af Oxen og af Væderen, (nemlig) Stjerten og (det Fede), det, som skjuler (Indvolden), og Nyrerne, og Hinden og Leveren (toge de).
3 Hvilkensomhelst af Israels Huus, som slagter en Oxe eller Lam eller Gjed i Leiren, eller som slagter den udenfor Leiren,
4 Saa sagde Herren min Gud: Fød de Slagtefaar,
5 Tag det, som er udvalgt af Hjorden, og (gjør) ogsaa et Baal derunder; lad den vel syde, lad ogsaa dens Marvbeen koge midt derudi.
17 Thi den Vold imod Libanon skal skjule dig, og Dyrenes Ødelæggelse skal forskrække dem, for Menneskers Blods Skyld og Vold imod Landet, (ja) imod Staden og alle dem, som boe deri.
31 Og I skulle være mig hellige Mennesker, og ikke æde Kjød, som er sønderrevet paa Marken; for Hunde skulle I kaste det.
38 de, som skulde æde det Fede af deres Slagtoffere, som skulde drikke Viin af deres Drikoffere? lader dem staae op og hjælpe eder, at der kan være et Skjul over eder.
19 Og I skulle offre et Ildoffer, et Brændoffer for Herren: to unge Stude og een Væder og syv Lam, aargamle, de skulle være eder uden Lyde,