Hosea 2:9
Derfor vil jeg komme igjen og tage mit Korn igjen paa sin Tid, og min Most paa sin bestemte Tid, og jeg vil borttage min Uld og min Hør, (som hun havde) at skjule sin Blusel med.
Derfor vil jeg komme igjen og tage mit Korn igjen paa sin Tid, og min Most paa sin bestemte Tid, og jeg vil borttage min Uld og min Hør, (som hun havde) at skjule sin Blusel med.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10 Og nu vil jeg blotte hendes Daarlighed for hendes Boleres Øine, og ingen Mand skal redde hende fra min Haand.
11 Og jeg vil lade ophøre al hendes Glæde, hendes Høitider, hendes Nymaaneder og hendes Sabbater og alle hendes bestemte Høitider.
12 Og jeg vil ødelægge hendes Viintræ og hendes Figentræ, efterdi hun sagde: Det er min Horeløn, som mine Bolere gave mig; og jeg vil gjøre dem til en Skov, og (vilde) Dyr paa Marken skulle æde dem.
13 Og jeg vil hjemsøge over hende Baalims Dage, for hvilke hun gjorde Røgelse, og prydede sig med sit Smykke og sine Halskjæder, og gik efter sine Bolere; men hun forglemte mig, siger Herren.
14 Derfor, see, jeg vil lokke hende og føre hende i Ørken, og jeg vil tale kjærligen med hende.
15 Og jeg vil give hende derfra hendes Viingaarde og Achors Dal til Haabets Dør; og der skal hun synge (imod mig) som i sin Ungdoms Dage og som den Dag, hun drog op af Ægypti Land.
2 Gaaer irette med eders Moder, gaaer irette (med hende), thi hun er ikke min Hustru, og jeg er ikke hendes Mand; og lader hende bortskaffe sine Horerier fra sit Ansigt, og sit Skjørlevnet fra sine Bryster,
3 paa det jeg skal ikke drage hende nøgen af og fremstille hende som den Dag, hun blev født, ja sætte hende som Ørken, og lægge hende som et tørt Land, og lade hende døe af Tørst.
4 Og jeg skal ikke forbarme mig over hendes Børn; thi de ere Horebørn.
5 Thi deres Moder bedriver Horeri, hun gjør sig selv tilskamme, som undfangede dem; thi hun sagde: Jeg vil løbe efter mine Bolere, som give (mig) mit Brød og mit Vand, min Uld og min Hør, min Olie og min Drikke.
6 Derfor, see, jeg vil sætte Gjærde om din Vei med Torne, og gjærde hendes Gjærde, og hun skal ikke finde sine Stier.
7 Og hun skal jage efter sine Bolere og ikke gribe dem, og lede efter dem og ikke finde; da skal hun sige: Jeg vil gaae og vende tilbage til min første Mand; thi jeg havde det da bedre end nu.
8 Og hun, hun vidste ikke, at jeg, jeg haver givet hende Kornet og Mosten og Olien; og jeg haver givet hende meget Sølv og Guld, (som) de brugte Baal (til Ære).
35 Derfor, du Hore! hør Herrens Ord:
36 Saa sagde den Herre Herre: Fordi du udøser dine Kobberpenge, og din Blusel er blottet i dine Horerier for dine Bolere, og for alle dine vederstyggelige (stygge) Afguder, og efter dine Børns Blod, som du haver givet dem,
37 derfor, see, jeg samler alle dine Bolere, hvilke du haver været behagelig, og alle dem, som du elskede, med alle dem, som du hadede, og jeg vil samle dem imod dig trindt omkring fra, og blotte din Blusel for dem, og de skulle see al din Blusel.
38 Og jeg vil dømme dig med Horqvinders og Blodsudgyderskers Domme, og jeg vil hengive dig til (dem, som udøse) Blod med Grumhed og Nidkjærhed.
39 Og jeg vil give dig i deres Haand, og de skulle nedbryde din Hvælving, og afbryde dine Høie, og føre dig af dine Klæder, og tage din Prydelses Tøi, og lade dig sidde nøgen og blot.
3 Din Blusel skal blottes, ja din Skam skal sees; jeg vil hevne mig og ikke falde an paa (dig, som) et Menneske.
16 Og du tog af dine Klæder, og gjorde dig brogede Høie, og bedrev Horeri paa dem, (hvilket) ikke haver været og ei skal skee (mere).
17 Du tog og din Prydelses Tøi af mit Guld og af mit Sølv, som jeg havde givet dig, og gjorde dig Mandsbilleder; og du bedrev Horeri med dem.
18 Og du tog dine stukkede Klæder og klædte dem (dermed), og du lagde min Olie og min Røgelse for deres Ansigter.
11 Ogsaa Juda (er besmittet; dog) haver han sat en Høst for dig, naar jeg omvender mit Folks Fængsel.
17 Og Babels Børn kom til hende, at ligge (hos hende) af Kjærlighed, og de besmittede hende med deres Horeri; og hun besmittede sig med dem, derefter blev hendes Sjæl dragen fra dem.
18 Og hun aabenbarede sit Horeri, og aabenbarede sin Blusel, og min Sjæl blev dragen fra hende, ligesom min Sjæl var dragen fra hendes Søster.
7 Og alle dens udskaarne Billeder skulle sønderslaaes, og al dens Horeløn opbrændes med Ild, og jeg vil gjøre alle dens Afguder til en Ødelæggelse; thi den samlede (dem) af Horeløn, og de skulle blive til Horeløn igjen.
8 Derfor maa jeg græde og hyle, jeg maa gaae røvet og blottet, jeg maa anstille en Hylen som Dragerne, og Sorg som Strudsungerne.
26 Og jeg, jeg haver ogsaa opslaget dine Sømme over dit Ansigt, og din Skam er seet.
5 See, (jeg vil) til dig, siger den Herre Zebaoth, og opslaae dine Klæders Sømme over dit Ansigt, og jeg vil lade Hedningerne see din Blusel, og Rigerne din Skam.
8 Og jeg gik forbi hos dig og saae dig, og see, (det var) din Tid, Kjærlighedens Tid, og jeg bredte mine Fliger over dig og skjulte din Blusel; og jeg tilsvoer dig og kom i en Pagt med dig, siger den Herre Herre, og du blev min.
7 Og jeg sagde, efterat hun havde gjort alt dette: Hun skal omvende sig til mig, men hun omvendte sig ikke, og hendes troløse Søster Juda saae det.
8 Og jeg saae, da jeg for alle de Sagers Skyld, i hvilke den forvendte Israel havde bedrevet Hor, lod hende fare og gav hende hendes Skilsmissebrev, at den troløse Juda, hendes Søster, ikke frygtede, men gik bort og bedrev ogsaa Horeri.
9 Og det skede for hendes Horeries Letfærdighed, at hun besmittede Landet; thi hun bedrev Horeri med Steen og med Træ.
15 Hvad haver min Elskelige (at gjøre) i mit Huus? efterdi hun bedriver skjændelige Ting med Mange, og (de, som offre) det hellige Kjød, ere henfarne fra dig; thi (naar) du gjør Ondt, da fryder du dig.
29 Og de skulle handle med dig af Had, og tage alt dit Arbeide, og forlade dig nøgen og blot; og dit Horeries Blusel og din Skjændsel og dit Horeri skal aabenbares,
30 (saa de skulle) gjøre dig dette, fordi du haver bedrevet Horeri efter Hedningerne, med hvilke du er besmittet ved deres (stygge) Afguder.
1 Man siger: See, om en Mand lader sin Hustru fare, og hun gaaer fra ham og bliver en anden Mands, mon han ydermere maa komme til hende igjen? mon ikke det samme Land (blev da) saare besmittet? men du haver bedrevet Horeri med mange Bolere; dog kom igjen til mig! siger Herren.
2 Loen og Persen skulle ikke føde dem, og Most skal slaae hende feil.
9 Derfor gav jeg hende i hendes Boleres Haand, i Assurs Børns Haand, mod hvilke hun brændte af Kjærlighed.
26 Og de skulle drage dine Klæder af dig, og tage din Prydelses Tøi.
14 Og jeg vil omvende mit Folks Israels Fængsel, og de skulle bygge de ødelagte Stæder og boe (der), og plante Viingaarde og drikke Viin af dem, og de skulle gjøre Haver og æde Frugt af dem.
1 Og Herren sagde til mig: Gak endnu, (og) elsk en Qvinde, som din Næste haver elsket, og som haver bedrevet Hor, efter den Kjærlighed, som Herren haver til Israels Børn, og de vendte (dog) Ansigtet til fremmede Guder og elskede Viinflaskerne.
2 Og jeg kjøbte mig hende for femten (Sekel) Sølv og en Homer Byg og en Lethech Byg.
3 Og jeg sagde til hende: Bliv mig (til Villie) mange Dage, bedriv ikke Hor, og bliv ikke en (anden) Mands; saa vil jeg ogsaa (bie) efter dig.
43 Fordi at du haver ikke ihukommet din Ungdoms Dage, men fortørnet mig ved alle disse Ting, saa haver jeg ogsaa, see jeg, lagt (dig) din Vei paa Hovedet, siger den Herre Herre; og du haver ikke gjort dig en Tanke at omvende dig fra alle dine Vederstyggeligheder.
20 Da jeg havde fra fordum (Tid) sønderbrudt dit Aag, sønderrevet dine Baand, da sagde du: Jeg vil ikke tjene (dem mere); dog løb du om paa alle ophøiede Høie og under hvert grønt Træ (som) en Skjøge.
14 Omvender eder, I forvendte Børn! siger Herren, thi jeg, jeg haver været eders Huusbonde, og jeg vil antage eder (igjen), Een af en Stad, og To af en Slægt, og jeg vil føre eder til Zion.
25 Og jeg vil give eder Aarene igjen, som Græshoppen, Oldenborren og Kornormen og Kaalormen aade, (som vare) min store Hær, som jeg havde sendt paa eder.
35 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Fordi du glemte mig og kastede mig bag din Ryg, saa bær du nu ogsaa din Skjændsel og dine Horerier!
8 Hyl som en Jomfru, der haver ombundet en Sæk, for sin Ungdoms Mand.