Dommerne 16:27
Og Huset var fuldt af Mænd og Qvinder, der vare og alle Philisternes Fyrster; og paa Taget vare ved tre tusinde Mænd og Qvinder, som saae til, da Samson legede.
Og Huset var fuldt af Mænd og Qvinder, der vare og alle Philisternes Fyrster; og paa Taget vare ved tre tusinde Mænd og Qvinder, som saae til, da Samson legede.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18 Der Dalila saae, at han havde givet hende alt sit Hjerte tilkjende, da sendte hun hen og lod kalde Philisternes Fyrster og sige: Kommer denne Gang op, thi han haver givet mig alt sit Hjerte tilkjende; da kom Philisternes Fyrster op til hende og førte Sølvet op i deres Haand.
19 Og hun lod ham sove paa sine Knæe, og kaldte ad en Mand og lod rage hans syv Hovedlokker af; og hun begyndte at plage ham, da var hans Kraft vegen fra ham.
20 Og hun sagde: Philisterne ere over dig, Samson! og han vaagnede op af sin Søvn og sagde: Jeg vil gaae ud, som (jeg har) mange Gange (gjort), og slide mig løs; men han, han vidste ikke, at Herren var vegen fra ham.
21 Men Philisterne grebe ham og stak hans Øine ud; og de førte ham ned til Assa og bandt ham med to Kobberlænker, og han malede i Fangernes Huus.
22 Og hans Hovedhaar begyndte at groe, der hvor han var raget.
23 Men Philisternes Fyrster samledes for at offre til deres Gud Dagon et stort Offer og at være glade; thi de sagde: Vor Gud har givet vor Fjende Samson i vor Haand.
24 Og der Folket saae ham, da lovede de deres Gud, thi de sagde: Vor Gud har givet vor Fjende i vor Haand, og den, som ødelagde vort Land, og som gjorde vore Ihjelslagne mangfoldige.
25 Og det skede, der deres Hjerte var vel (tilmode), da sagde de: Kalder ad Samson og lader ham lege for os; da kaldte de Samson af Fangernes Huus, og han legede for deres Aasyn, og de stillede ham imellem Støtterne.
26 Men Samson sagde til den unge Karl, som holdt ham ved hans Haand: Lad mig hvile og lad mig føle paa de Støtter, som Huset staaer fast paa, at jeg kan hælde mig op til dem.
28 Men Samson kaldte paa Herren og sagde: Herre, Herre! Kjære, kom mig ihu, og Kjære, styrk mig dog, o Gud! denne Gang, at jeg maa eengang hevne mig tilgavns paa Philisterne for begge mine Øines Skyld!
29 Og Samson greb omkring de to midterste Støtter, som Huset (stod) fast paa, og støttede sig derpaa; den ene var i hans høire, og den anden i hans venstre Haand.
30 Og Samson sagde: Min Sjæl døe med Philisterne! og han bøiede sig med Kraft; da faldt Huset paa Fyrsterne og paa alt Folket, som der vare udi; og de Døde vare flere, som han dræbte, der han døde, end som han dræbte i sit Liv.
31 Da kom hans Brødre ned, og hans Faders ganske Huus, og toge ham op, og førte ham op og begrove ham imellem Zora og Esthaol i hans Faders Manoahs Grav; men han havde dømt Israel tyve Aar.
10 Og Judæ Mænd sagde: Hvi ere I dragne op imod os? og de sagde: Vi ere komne op for at binde Samson, for at gjøre ved ham, saasom han haver gjort ved os.
11 Da neddroge tre tusinde Mænd af Juda til Hulen i den Klippe Etham, og de sagde til Samson: Veed du ikke, at Philisterne herske over os, og hvorfor har du gjort dette imod os? og han sagde til dem: Ligesom de gjorde ved mig, saa har jeg gjort ved dem.
12 Og de sagde til ham: Vi ere nedkomne for at binde dig, for at give dig i Philisternes Haand; og Samson sagde til dem: Sværger mig, at I ikke ville falde an paa mig.
10 Og der hans Fader kom ned til Qvinden, da gjorde Samson der et Gjæstebud; thi saaledes (pleiede) de unge Karle at gjøre.
11 Og det skede, der de saae ham, da toge de tredive Selskabsbrødre, og de vare hos ham.
12 Da sagde Samson til dem: Kjære, jeg vil fremsætte for eder en mørk Tale; dersom I forklare mig den i disse syv Gjæstebudsdage og finde paa den, da vil jeg give eder tredive Skjorter og tredive Klædninger til at omskifte med.
1 Og Samson gik til Assa, og han saae der en Qvinde, en Skjøge, og kom til hende.
2 Og man sagde til de Assiter: Samson er kommen hid, og de gik omkring og lurede paa ham den ganske Nat ved Stadsporten; men de vare stille den ganske Nat, sigende: Naar det bliver lyst imorgen, da ville vi slaae ham ihjel.
3 Og Samson laae indtil Midnatten, og han stod op om Midnat og tog fat paa Dørene af Stadens Port og paa begge Stolperne, og løftede dem op med Bommen og lagde dem paa sine Skuldre; og han bar dem op paa Bjergets Top, som er lige for Hebron.
4 Og det skede derefter, at han fik Kjærlighed til en Qvinde ved den Bæk Sorek; og hendes Navn var Dalila.
5 Og Philisternes Fyrster kom op til hende og sagde til hende: Lok ham og see, hvorudi hans store Kraft (bestaaer), og hvormed vi formaae Noget imod ham, saa ville vi binde ham for at plage ham; og vi ville give dig hver tusinde og hundrede (Sekel) Sølv.
6 Og Dalila sagde til Samson: Kjære, giv mig tilkjende, hvorudi din store Kraft (bestaaer), og hvormed du kan bindes, at man kan plage dig.
8 Da førte Philisternes Fyrster op til hende syv grønne Bast, som ikke vare tørre; og hun bandt ham med dem.
9 Og hun havde den, som lurede paa, siddende i Kammeret; og hun sagde til ham: Philisterne ere over dig, Samson! men han sønderrev Bastene, som en Traad af Blaar sønderrives, naar den finder Ilden, og hans Kraft blev ikke kjendt.
1 Og Samson gik ned til Thimna og saae en Qvinde i Thimna af Philisternes Døttre.
2 Og han kom op og gav sin Fader og sin Moder tilkjende, og sagde: Jeg haver seet en Qvinde i Thimna af Philisternes Døttre; saa tager mig nu hende til Hustru.
3 Og hans Fader og hans Moder sagde til ham: Er der ingen Qvinde iblandt dine Brødres Døttre og iblandt alt mit Folk, at du gaaer hen at tage en Hustru af de uomskaarne Philister? og Samson sagde til sin Fader: Tag mig denne, thi hun er den rette for mine Øine.
3 Da sagde Samson til dem: Jeg er denne Gang uskyldig mere end Philisterne, naar jeg gjør Ondt imod dem.
4 Og Samson gik hen og greb tre hundrede Ræve, og han tog Blus og vendte Stjert til Stjert, og satte et Blus midt imellem to Stjerter.
5 Og han tændte Ild i Blussene og lod dem fare ind i Philisternes staaende Korn; og han satte Ild baade paa Neg og paa staaende Korn og paa Oliehaver.
6 Da sagde Philisterne: Hvo haver gjort dette? og de sagde: Samson, den Thimniters Svoger, fordi han tog hans Hustru og gav hans Selskabsbroder hende. Da droge Philisterne op og opbrændte hende og hendes Fader med Ild.
7 Men Samson sagde til dem: Ville I saa gjøre? naar jeg har faaet hevnet mig paa eder, da vil jeg derefter holde op.
8 Og han slog dem Hoften og Laarene med et stort Slag; og han gik ned og boede i en Hule i den Klippe Etham.
19 Og Herrens Aand kom heftig over ham, og han gik ned til Asklon og slog tredive Mænd af dem, og tog deres Klæder og gav dem, som forklarede den mørke Tale, (Klædningerne) til at omskifte med; og hans Vrede optændtes, og han gik op til sin Faders Huus.
20 Men Samsons Hustru blev given hans Selskabsbroder, som havde været i Selskab med ham.
15 Og det skede paa den syvende Dag, da sagde de til Samsons Hustru: Lok din Mand til, at han forklarer os den mørke Tale, at vi ikke skulle brænde dig og din Faders Huus med Ild; have I indbudet os, at I ville eie os eller ei?
16 Da græd Samsons Hustru over ham og sagde: Du hader mig ikkun og har mig ikke kjær, du har fremsat en mørk Tale for mit Folks Børn og ikke forklaret den for mig; og han sagde til hende: See, jeg haver ikke forklaret den for min Fader og for min Moder, og skulde jeg forklare den for dig?
17 Og hun græd over ham paa den syvende Dag, som de havde Gjæstebud; og det skede paa den syvende Dag, da forklarede han den for hende, thi hun trængte ham; og hun forklarede den mørke Tale for sit Folks Børn.
16 Og han førte ham ned, og see, de vare adspredte over den ganske Jord, de aade og drak og holdt Høitid over alt det store Rov, som de havde taget af Philisternes Land og af Judæ Land.
12 Da tog Dalila nye Reb og bandt ham med dem, og hun sagde til ham: Philisterne ere over dig, Samson! men hun havde den, som lurede paa, siddende i Kammeret; og han sønderrev dem af sine Arme som en Traad.
13 Og Dalila sagde til Samson: Hidindtil haver du bedraget mig og sagt Løgn for mig, giv mig dog tilkjende, hvormed du kan bindes; og han sagde til hende: Dersom du vævede mine syv Hovedlokker om Væverstangen.
14 Og hun fæstede dem til med en Nagle, og hun sagde til ham: Philisterne ere over dig, Samson! men han vaagnede op af sin Søvn og foer hen med Vævernaglen og med Væverstangen.
15 Og han fandt en frisk Asenkjæft, og han udrakte sin Haand og tog den, og slog dermed tusinde Mænd.
16 Og Samson sagde: Med en Asenkjæft (har jeg slaget) en Hob, (ja) to Hobe; med en Asenkjæft har jeg slaget tusinde Mænd.
7 Og han kom ned og talede med Qvinden, og hun var den rette for Samsons Øine.
1 Og det skede (nogle) Dage derefter, udi Hvedehøstens Dage, at Samson besøgte sin Hustru med et Gjedekid, og han sagde: Jeg vil gaae til min Hustru ind i Kammeret, og hendes Fader tilstedede ham ikke at komme ind.
24 Og Qvinden fødte en Søn og kaldte hans Navn Samson; og Drengen blev stor, og Herren velsignede ham.