Lukas 19:16
Da traadte den første frem og sagde: Herre! dit Pund haver forhvervet ti Pund.
Da traadte den første frem og sagde: Herre! dit Pund haver forhvervet ti Pund.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du haver været tro i det Mindste, skal du have Magt over ti Stæder.
18Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund haver indbragt fem Pund.
19Men til denne sagde han ogsaa: Og du skal være over fem Stæder.
20Og en anden kom og sagde: Herre! see, her er dit Pund, hvilket jeg havde henlagt i en Klud.
21Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er et strengt Menneske; du tager det, som du ikke lagde, og høster det, som du ikke saaede.
22Men han sagde til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! du vidste, at jeg er et strengt Menneske, som tager det, jeg ikke lagde, og høster det, jeg ikke saaede;
23hvi gav du da ikke mine Penge til Vexlebordet? Og naar jeg var kommen, havde jeg indkrævet dem med Rente.
24Og han sagde til dem, som stode hos: Tager det Pund fra ham og giver det til den, som haver de ti Pund; —
25— og de sagde til ham: Herre! han haver ti Pund; —
26thi jeg siger eder, at hver den, som haver, ham skal gives; men fra den, som ikke haver, fra ham skal tages ogsaa det, han haver.
12Han sagde da: En høibaaren Mand drog til et Land langt borte, at tage sig et Rige (i Besiddelse), og (saa) at komme igjen.
13Men han kaldte ti af sine egne Tjenere, og gav dem ti Pund og sagde til dem: Kjøbslaaer, indtil jeg kommer.
14Men hans (Riges) Borgere hadede ham, og skikkede Sendebud efter ham og lode sige: Vi ville ikke, at denne skal regjere over os.
15Og det begav sig, der han kom igjen, efterat han havde faaet Riget, sagde han, at hine Tjenere, hvilke han havde givet Pengene, skulde kaldes til ham, at han kunde vide, hvad hver havde vundet.
14Thi ligesom et Menneske, der vilde drage udenlands, kaldte sine Tjenere og overantvordede dem sit Gods,
15og gav En fem Talenter, men en Anden to, men en Anden eet, hver efter hans Evne; og han drog strax udenlands.
16Da gik den bort, som havde annammet fem Talenter, og kjøbslog med dem og vandt andre fem Talenter.
17Ligesaa og den, som havde annammet de to Talenter, ogsaa han vandt andre to.
18Men den, som havde annammet det ene, gik bort, og grov i Jorden og skjulte sin Herres Penge.
19Men en lang Tid derefter kom disse Tjeneres Herre og holdt Regnskab med dem.
20Da gik den frem, som havde annammet fem Talenter, og frembragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overantvordede mig fem Talenter; see, jeg haver vundet fem andre Talenter med dem.
21Men hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du haver været tro over det Lidet, jeg vil sætte dig oven Meget; gak ind til din Herres Glæde.
22Da gik og den frem, som havde annammet to Talenter, og sagde: Herre! du overantvordede mig to Talenter; see, jeg haver vundet to andre Talenter med dem.
23Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du haver været tro over Lidet, jeg vil sætte dig over Meget; gak ind til din Herres Glæde.
24Men den traadte og frem, som havde annammet eet Talent, og sagde: Herre, jeg kjendte dig, at du er en haard Mand, som høster der, du ikke saaede, og samler der, du ikke spredte.
25Og da jeg frygtede, gik jeg bort og, skjulte dit Talent i Jorden; see, der haver du Dit.
26Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster der, jeg ikke saaede, og samler der, jeg ikke spredte;
27derfor burde det dig at have overantvordet Vexelererne mine Penge, og naar jeg kom, da havde jeg faaet Mit igjen med Rente.
28Tager derfor det Talent fra ham og giver det til den, som haver ti Talenter.
29Thi hver, som haver, ham skal gives, og han skal have til Overflod; men hvo, som ikke haver, ham skal endog fratages det, han haver.
30Og kaster den unyttige Tjener ud i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
9Og de kom, som vare leiede ved den ellevte Time, og fik hver en Penning.
10Men der de Første kom, meente de, at de skulde faae Mere, og de fik og hver en Penning.
11Men der de fik den, knurrede de imod Huusbonden og sagde.
12Disse Sidste have ikkun arbeidet een Time, og du haver gjort dem lige med os, som have baaret Dagens Byrde og Hede.
5Og han fremkaldte enhver af sin Herres Skyldnere og sagde til den første: Hvor meget er du min Herre skyldig?
1Men han sagde og til sine Disciple: Der var et rigt Menneske, som havde en Huusholder, og denne blev beført for ham som den, der ødte hans Gods.
2Og han kaldte ham og sagde til ham: Hvi hører jeg dette om dig? Gjør Regnskab for din Huusholdning; thi du kan ikke længere forestaae Huset.
23Derfor lignes Himmeriges Rige med et Menneske, som var Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.
24Men der han begyndte at holde Regnskab, blev En fremført for ham, som var ti tusinde Talenter skyldig.
16Men han talede (i) en Lignelse til dem og sagde: Der var et rigt Menneske, hvis Land havde baaret vel.
43Salig er den Tjener, hvilken hans Herre vil finde saaledes at gjøre, naar han kommer.
44Sandelig siger jeg eder: Han skal sætte ham over alt sit Gods.
10Hvo, som er tro i det Mindste, er og tro i Meget, og hvo, som er uretfærdig, i det Mindste, er og uretfærdig i Meget.
11Dersom I da ikke have været troe i den urette Mammon, hvo vil betroe eder den sande?
12Og dersom I ikke have været troe i det Fremmede, hvo vil give eder Noget selv at eie?
7Derefter sagde han til en anden: Men du, hvormeget er du skyldig? Men denne sagde: Hundrede Maader Hvede. Og han sagde til ham: Tag dit Brev og skriv fiirsindstyve.
46Salig er den Tjener, hvilken hans Herre, naar han kommer, vil finde saaledes at gjøre.
47Sandelig jeg siger eder, at han skal sætte ham over alt sit Gods.
2Men der han blev enig med Arbeiderne om en Penning om Dagen, sendte han dem i sin Viingaard.