Lukas 9:33

Original Norsk Bibel 1866

Og det begav sig, der disse skiltes fra ham, sagde Peder til Jesum: Mester! det er godt, at vi blive her, og vi ville gjøre tre Boliger, dig een, og Moses een, og Elias een; dog han vidste ikke, hvad han sagde.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Mark 9:5-6 : 5 Og Peder svarede og sagde til Jesum: Rabbi! her er os godt at være, og vi ville gjøre tre Boliger, dig een, og Moses een, og Elias een. 6 Thi han vidste ikke, hvad han talede; thi de vare heel forfærdede.
  • Mark 10:38 : 38 Men Jesus sagde til dem: I vide ikke, hvad I bede; kunne I drikke den Kalk, som jeg drikker, og døbes med den Daab, som jeg døbes med?
  • Luk 5:5 : 5 Og Simon svarede og sagde til ham: Mester, vi have arbeidet den ganske Nat og fik Intet; men paa dit Ord vil jeg udkaste Garnet.
  • Joh 14:8 : 8 Philippus siger til ham: Herre! viis os Faderen, og det er os nok.
  • 2 Kor 4:6 : 6 Thi Gud, som sagde, at Lyset skulde skinne frem af Mørket, er den, som haver ladet det skinne i vore Hjerter til Oplysning af Kundskaben om Guds Herlighed i Jesu Christi Aasyn.
  • Sal 4:6-7 : 6 Offrer Retfærdigheds Offere, og forlader eder paa Herren. 7 De ere mange, som sige: Hvo vil vise os Godt? (men) Herre! opløft dit Ansigts Lys over os.
  • Sal 27:4 : 4 Een Ting haver jeg begjæret af Herren, den vil jeg søge efter: at (jeg maa) boe i Herrens Huus alle mit Livs Dage, at beskue Herrens Deilighed og at undersøge i hans Tempel.
  • Sal 63:2-5 : 2 Gud! du er min Gud, jeg vil søg aarle til dig; min Sjæl tørster efter dig, mit Kjød længes efter dig udi et tørt og træt Land, hvor intet Vand er. 3 Saaledes saae jeg dig i Helligdommen, idet jeg saae din Magt og Ære. 4 Thi din Miskundhed er bedre end Livet; mine Læber skulle prise dig. 5 Saaledes vil jeg love dig i mit Livs (Dage); jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn.
  • Sal 73:28 : 28 Men jeg (tænkte): Det er mig godt, jeg holder mig nær til Gud; (derfor) sætter jeg mit Haab paa den Herre Herre, at fortælle alle dine Gjerninger.
  • Matt 17:14 : 14 Og der de kom til Folket, gik et Menneske til ham, og faldt paa Knæ for ham og sagde:

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 94%

    1 Og han sagde til dem: Sandelig siger jeg eder: Der ere Nogle af dem, som her staae, som ingenlunde skulle smage Døden, førend de see Guds Rige at være kommet med Kraft.

    2 Og sex Dage derefter tog Jesus Petrus og Jakobus og Johannes til sig, og førte dem alene afsides op paa et høit Bjerg; og han blev forvandlet for deres Øine.

    3 Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, som Snee, saa at ingen Bleger paa Jorden kan gjøre dem saa hvide.

    4 Og Elias og Moses bleve seede af dem, og de talede med Jesu.

    5 Og Peder svarede og sagde til Jesum: Rabbi! her er os godt at være, og vi ville gjøre tre Boliger, dig een, og Moses een, og Elias een.

    6 Thi han vidste ikke, hvad han talede; thi de vare heel forfærdede.

    7 Og en Sky kom, som overskyggede dem, og en Røst kom af Skyen, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige, hører ham!

    8 Og strax, der de saae sig omkring, saae de Ingen mere, men Jesum alene hos dem.

    9 Men der de gik ned af Bjerget, bød han dem, at de ikke skulde fortælle Nogen, hvad de havde seet, førend Menneskens Søn var opstanden fra de Døde.

    10 Og de holdt det Ord hos sig (selv), og bespurgte sig med hverandre, hvad det er, at opstaae fra de Døde.

  • 90%

    1 Og sex Dage derefter tog Jesus Petrus og Jakobus og hans Broder Johannes til sig, og førte dem afsides op paa et høit Bjerg.

    2 Og han blev forvandlet for dem, og hans Ansigt skinnede som Solen, men hans Klæder bleve hvide som Lyset.

    3 Og see, Moses og Elias bleve seede af dem og talede med ham.

    4 Da svarede Peder og sagde til Jesum: Herre! her er os godt at være; vil du, da ville vi gjøre tre Boliger her, dig een, og Moses een, og Elias een.

    5 Der han endnu talede, see, da overskyggede dem en klar Sky, og see, en Røst kom af Skyen, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige, i hvilken jeg haver Velbehag; hører ham!

    6 Og der Disciplene hørte det, faldt de paa deres Ansigt og frygtede saare.

  • 81%

    28 Men det begav sig henved otte Dage efter denne Tale, at han tog til sig Petrus og Johannes og Jakobus, og gik op paa Bjerget for at bede.

    29 Og der han bad, blev hans Ansigts Skikkelse anderledes, og hans Klædebon blev hvidt og skinnende.

    30 Og see, to Mænd talede med ham, hvilke vare Moses og Elias,

    31 som bleve seede i Herlighed og talede om hans Udgang (af Verden), som han skulde fuldkomme i Jerusalem.

    32 Men Peder og de, som vare med ham, vare betyngede med Søvn; men der de vaagnede op, saae de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham.

  • 81%

    34 Men der han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de forfærdedes, der de kom ind i Skyen.

    35 Og en Røst kom af Skyen, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige; hører ham!

    36 Og idet Røsten skede, blev Jesus funden alene; og de taug og forkyndte Ingen Noget i de Dage af det, de havde seet.

    37 Men det begav sig Dagen derefter, der de kom ned af Bjerget, da kom meget Folk ham imøde.

  • 3 Og der han sad paa Oliebjerget, lige over for Templet, spurgte Peder og Jakob og Johannes og Andreas ham ad i Eenrum:

  • 73%

    8 Men der de opløftede deres Øine, saae de Ingen, uden Jesum alene.

    9 Og der de gik ned af Bjerget, bød Jesus dem og sagde: I skulle Ingen sige dette Syn, førend Menneskens Søn er opstanden fra de Døde.

  • 72%

    32 Men de forstode ikke det Ord, og frygtede for at spørge ham.

    33 Og han kom til Capernaum; og der han var i Huset, spurgte han dem: Hvad bespurgte I eder indbyrdes om paa Veien?

  • 28 Men Peder begyndte at sige til ham: See, vi have forladt Alting og fulgt dig.

  • 18 Og vi hørte denne Røst komme fra Himmelen, der vi vare med ham paa det hellige Bjerg.

  • 20 Men han sagde til dem: Men I, hvem sige I mig at være? Da svarede Peder og sagde: (Du er) Guds Christus.

  • 45 Men det Ord forstode de ikke, og det var skjult for dem, saa at de begrebe det ikke; og de frygtede for at spørge ham om det samme Ord.

  • 37 Og han tilstedede Ingen at følge med sig, uden Petrus og Jakobus og Johannes, Jakobi Broder.

  • 27 Da svarede Peder og sagde til ham: See, vi have forladt alle Ting og fulgt dig; hvad skulle da vi have?

  • 33 Og han tog Petrus og Jakobus og Johannes til sig, og begyndte at skjælve og svarligen at ængstes.

  • 9 Men de sagde til ham: Hvor vil du, at vi skulle berede det?

  • 15 Men Peder svarede og sagde til ham: Forklar os denne Lignelse.

  • 30 Og da de gik ud derfra, vandrede de igjennem Galilæa; og han vilde ikke, at Nogen skulde vide det.

  • 32 Men de vare paa Veien og gik op til Jerusalem, og Jesus gik foran dem, og de vare forfærdede og fulgte ham frygtende. Og han tog atter de Tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad ham skulde vederfares:

  • 22 Og Peder tog ham til sig, begyndte at irettesætte ham, og sagde: Herre, spar dig selv; dette skee dig ingenlunde!

  • 69%

    32 Og han sagde dette reent ud. Og Peder tog ham til sig og begyndte at irettesætte ham.

    33 Men han vendte sig og saae paa sine Disciple, og irettesatte Peder og sagde: Vig bag mig, Satan! thi du sandser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskens er.

  • 28 Men Peder sagde: See, vi have forladt Alting og fulgt dig.

  • 69%

    29 Og han sagde til dem: Men I, hvem sige I, at jeg er? Da svarede Peder og sagde til ham: Du er Christus.

    30 Og han bød dem strengeligen, at de ei skulde sige Nogen dette om ham.

  • 21 Der Peder saae denne, siger han til Jesum: Herre! men hvad (skal) denne?

  • 60 Men Peder sagde: Menneske! jeg veed ikke, hvad du siger. Og strax, der han endnu talede, goel Hanen.

  • 34 Men han sagde: Peder! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale idag, førend du haver benegtet tre Gange, at du kjender mig.