4 Mosebok 22:13
Da stod Bileam op om Morgenen og sagde til Balaks Fyrster: Gaaer til eders Land; thi Herren vægrer sig ved at tillade mig at gaae med eder.
Da stod Bileam op om Morgenen og sagde til Balaks Fyrster: Gaaer til eders Land; thi Herren vægrer sig ved at tillade mig at gaae med eder.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14 Saa gjorde Moabiternes Fyrster sig rede og kom til Balak; og de sagde: Bileam vægrede sig ved at gaae med os.
15 Da blev Balak endnu ved at sende flere og herligere Fyrster end disse.
16 Og de kom til Bileam, og de sagde til ham: Saa siger Balak, Zippors Søn: Kjære, lad dig ikke forhindres fra at gaae til mig.
17 Thi jeg vil visseligen saare ære dig, og alt det, du siger til mig, vil jeg gjøre; men gak hid, Kjære, forband mig dette Folk.
18 Og Bileam svarede og sagde til Balaks Tjenere: Dersom Balak vilde give mig sit Huus fuldt af Sølv og Guld, kunde jeg (dog) ikke overtræde Herrens min Guds Ord, til at gjøre Lidet eller Stort.
19 Men bliver dog nu her, ogsaa I, inat, saa vil jeg fornemme, hvad Herren vil ydermere tale med mig.
20 Da kom Gud til Bileam om Natten og sagde til ham: Dersom de Mænd ere komne for at kalde dig, da staa op, gak med dem; men dog, det Ord, som jeg vil tale til dig, det skal du gjøre.
21 Da stod Bileam op om Morgenen og sadlede sin Aseninde, og drog med de Moabiters Fyrster.
22 Men Guds Vrede optændtes, fordi han drog hen, og Herrens Engel stillede sig i Veien, at imodstaae ham; men han red paa sin Aseninde, og hans tvende Drenge vare med ham.
5 Og han sendte Bud til Bileam, Beors Søn, til Pethor, som er ved Floden, i hans Folks Børns Land, for at kalde ham, sigende: See, et Folk er udgaaet af Ægypten, see, det skjuler Jordens Kreds, og det ligger tvært over for mig.
6 Og nu Kjære, gak hid, forband mig dette Folk, thi det er mig for mægtigt, maaskee jeg kunde slaae det og uddrive det af Landet; thi jeg veed, at hvem du velsigner, er velsignet, og hvem du forbander, skal være forbandet.
7 Og de Ældste af Moabiterne gik hen med de Ældste af Midianiterne, og Spaamænds Løn var i deres Haand, og de kom til Bileam, og de sagde Balaks Ord til ham.
8 Og han sagde til dem: Bliver her i denne Nat, saa vil jeg sige eder Ord igjen, ligesom Herren vil sige til mig; saa bleve Moabiternes Fyrster hos Bileam.
9 Og Gud kom til Bileam, og han sagde: Hvo ere de Mænd, som ere hos dig?
10 Og Bileam sagde til Gud: Balak, Zippors Søn, Moabiternes Konge, haver sendt til mig (sigende):
11 See, (her er) et Folk, som er udgaaet af Ægypten og skjuler Jordens Kreds; gak nu hid, forband mig det, maaskee jeg kunde stride imod det og uddrive det.
12 Og Gud sagde til Bileam: Du skal ikke gaae med dem; du skal ikke forbande Folket, thi det er velsignet.
34 Da sagde Bileam til Herrens Engel: Jeg haver syndet, men jeg vidste ikke, at du stod lige imod mig paa Veien; og nu, dersom det er ondt for dine Øine, vil jeg vende tilbage igjen
35 Og Herrens Engel sagde til Bileam: Drag med Mændene, men aleneste det Ord, som jeg taler til dig, det skal du tale; saa drog Bileam med Balaks Fyrster.
36 Og Balak hørte, at Bileam kom; og han drog ud imod ham til en Stad i Moab, som var ved Arnons Landemærke, som er ved det yderste Landemærke.
37 Og Balak sagde til Bileam: Sendte jeg ikke alvorligen (Bud) til dig, at lade kalde dig? hvi drog du ikke til mig? mon jeg ikke visseligen skulde kunne ære dig?
38 Og Bileam sagde til Balak: See, jeg er nu kommen til dig; mon jeg aldeles formaaer at tale Noget? det Ord, som Gud vil lægge i min Mund, det vil jeg tale.
39 Saa foer Bileam med Balak, og de kom til Kirjath-Husoth.
40 Og Balak offrede stort Qvæg og smaat Qvæg, og sendte (Bud) efter Bileam og efter de Fyrster, som vare hos ham.
41 Og det skede om Morgenen, da tog Balak Bileam og førte ham op paa Baals Høie; og han saae derfra det Yderste af Folket.
25 Og Bileam stod op, og gik og vendte tilbage til sit Sted; og Balak gik ogsaa sin Vei.
11 Og nu fly du til dit Sted; jeg har sagt: Jeg vil visseligen ære dig, men see, Herren haver forhindret dig fra denne Ære.
12 Og Bileam sagde til Balak: Talede jeg ikke ogsaa til dine Bud, som du sendte til mig, og sagde:
13 Dersom Balak vilde give mig sit Huus fuldt af Sølv og Guld, saa kunde jeg ikke overtræde Herrens Ord, til at gjøre Ondt eller Godt af mit Hjerte; det, som Herren vil tale, det vil jeg tale.
25 Da sagde Balak til Bileam: Du skal hverken aldeles forbande det, ei heller skal du aldeles velsigne det.
26 Og Bileam svarede og sagde til Balak: Haver jeg ei talet til dig, sigende: Alt det, som Herren vil tale, det vil jeg gjøre?
27 Og Balak sagde til Bileam: Kjære, gaa med, jeg vil tage dig (med hen) til et andet Sted; maaskee det maatte være ret for Guds Øine, at du derfra forbander mig det.
5 Da lagde Herren Ord i Bileams Mund og sagde: Vend tilbage til Balak, og saaledes skal du tale.
15 Og han sagde til Balak: Stil dig her ved dit Brændoffer, og jeg vil der møde (Herren).
16 Og Herren mødte Bileam og lagde Ord i hans Mund; og han sagde: Vend tilbage til Balak, og saaledes skal du tale.
17 Og han kom til ham, og see, han stod ved sit Brændoffer, og Moabiternes Fyrster med ham; og Balak sagde til ham: Hvad sagde Herren?
18 Og han tog til sit Sprog og sagde: Staa op, Balak, og hør, bøi dit Øre til mig, Zippors Søn!
3 Og Bileam sagde til Balak: Stil dig ved dit Brændoffer, og jeg vil gaae hen, maaskee Herren visseligen møder mig, og det Ord, som han lader mig see, vil jeg give dig tilkjende; og han gik op paa et høit Sted.
11 Da sagde Balak til Bileam: Hvad gjør du (imod) mig? jeg tog dig (hid) til at forbande mine Fjender, og see, du haver aldeles velsignet (dem).
12 Og han svarede og sagde: Skal jeg ikke tage vare paa at tale det, som Herren lægger i min Mund?
13 Og Balak sagde til ham: Kjære, kom med mig til et andet Sted, fra hvilket du kan see det, (dog) skal du kun see Enden deraf, men du skal ikke see det ganske; og forband mig det derfra.
7 Da tog han til sit Sprog og sagde: Af Syrien haver Balak, Moabiternes Konge, ladet hente mig fra Bjergene mod Østen: Gak hid, forband mig Jakob, og gak hid, vredes paa Israel.
1 Der Bileam saae, at det behagede Herren, at han velsignede Israel, da gik han ikke hen, som de andre Gange, at søge Spaadomme, men han rettede sit Ansigt mod Ørken.
9 Da gjorde Balak, Zippors Søn, Moabs Konge, sig rede og stred mod Israel; og han sendte hen og kaldte ad Bileam, Beors Søn, til at forbande eder.
10 Men jeg vilde ikke høre Bileam; og han velsignede eder aldeles, og jeg reddede eder af hans Haand.
4 for den Sags Skyld, at de ikke forekom eder med Brød og med Vand paa Veien, der I gik ud af Ægypten, og fordi han leiede Bileam, Beors Søn, af Pethor i Mesopotamia, imod dig, til at forbande dig.
5 Men Herren din Gud vilde ikke høre Bileam, og Herren din Gud vendte dig Forbandelsen om til Velsignelse; thi Herren din Gud havde dig kjær.