Åpenbaringsboken 12:5
Og hun fødte et Drengebarn, som skulde regjere alle Folkeslag med et Jernspiir; og hendes Barn blev bortrykket til Gud og hans Throne.
Og hun fødte et Drengebarn, som skulde regjere alle Folkeslag med et Jernspiir; og hendes Barn blev bortrykket til Gud og hans Throne.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12 Derfor fryder eder, I Himle, og I, som boe i dem! Vee dem, som beboe Jorden og Havet; thi Djævelen er nedsteget til eder. Han haver stor Vrede, fordi han veed, at han (kun) haver en liden Tid.
13 Og der Dragen saae at den var styrtet til Jorden, forfulgte den Qvinden, som havde født Drengebarnet.
14 Og den store Ørns tvende Vinger bleve givne til Qvinden, at hun skulde flyve til Ørkenen, til sit Sted, der hvor hun faaer sin Føde en Tid og Tider og en halv Tid, borte fra Slangens Ansigt.
15 Og Slangen skjød af sin Mund efter Qvinden Vand som en Strøm, for at bortskylle hende med Strømmen.
16 Og Jorden kom Qvinden til Hjælp, og Jorden oplod sin Mund og opslugte Strømmen, som Dragen havde skudt af sin Mund.
17 Og Dragen forbittredes paa Qvinden og gik bort for at føre Krig mod de Øvrige af hendes Æt, dem, som bevare Guds Befalinger og have Jesu Christi Vidnesbyrd.
6 Og Qvinden flyede i Ørkenen, hvor hun haver et Sted, beredt af Gud, at de der skulle ernære hende tusinde to hundrede og tredsindstyve Dage.
7 Og der blev en Strid i Himmelen: Michael og hans Engle strede mod Dragen, og Dragen stred, og dens Engle.
1 Og et stort Tegn blev seet i Himmelen: En Qvinde, beklædt med Solen, og Maanen under hendes Fødder, og paa hendes Hoved en Krone af tolv Stjerner;
2 og hun var frugtsommelig og raabte i Barnsnød, og havde haarde Fødselssmerter.
3 Og et andet Tegn blev seet i Himmelen, og see, der var en stor ildrød Drage, som havde syv Hoveder og ti Horn, og paa sine Hoveder syv Kroner.
4 Og dens Stjert drog Trediedelen af Himmelens Stjerner og kastede dem paa Jorden. Og Dragen stod for Qvinden, som skulde føde, for at, naar hun havde født sit Barn, den da kunde opsluge det.
14 Og Hærene i Himmelen fulgte ham paa hvide Heste, iførte hvidt og reent kosteligt Linklæde.
15 Og af hans Mund udgik et skarpt Sværd, at han med det skulde slaae Hedningerne; og han skal regjere dem med et Jernspiir, og han skal træde Guds, den Almægtiges, strenge Vredes Viins Persekar.
16 Og han haver et Navn skrevet paa Klædebonnet og paa sin Lænd: Kongers Konge og Herrers Herre.
7 Hun fødte, førend hun var i Fødselsnød; førend Smerten kom paa hende, da blev hun forløst med et Drengebarn.
3 Og han førte mig i Aanden hen i Ørkenen; og jeg saae en Qvinde, som sad paa et skarlagenfarvet Dyr, fuldt med Bespottelsens Navne, som havde syv Hoveder og ti Horn.
4 Og Qvinden var kledt i Purpur og Skarlagen, og bedækket med Guld og med Ædelstene og Perler; hun havde et Guldbæger i sin Haand, fuldt af Vederstyggeligheder og hendes Horeries Ureenhed.
5 Og paa hendes Pande var skrevet et Navn: Hemmelighed; Babylon den store, en Moder til Skjøgerne og Vederstyggelighederne paa Jorden.
6 Og jeg saae Qvinden drukken af de Helliges Blod og af Jesu Vidners Blod; og jeg forundrede mig, der jeg saae hende, med en stor Forundring.
7 Og Engelen sagde til mig: Hvi forundrede du dig? Jeg vil sige dig den Qvindes Hemmelighed, og Dyrets, som bærer hende, hvilket haver de syv Hoveder og de ti Horn.
3 Og han skal staae og føde (sin Hjord) i Herrens Kraft, i Herrens sin Guds Navns Høihed, og de skulle blive ved, thi nu skal han være stor indtil Jordens Ender.
9 Og den store Drage blev nedstyrtet; den gamle Slange, som kaldes Djævelen og Satanas, som forfører det ganske Jorderige, blev nedstyrtet paa Jorden, og hans Engle bleve nedstyrtede med ham.
10 Og jeg hørte en høi Røst i Himmelen, som sagde: Nu er Saligheden og Kraften og Riget blevet vor Guds, og Magten hans Salvedes; thi nedstyrtet er vore Brødres Anklager, som anklagede dem for vor Gud Dag og Nat.
18 Og Qvinden, som du saae, er den store Stad, som haver Herredømme over Jordens Konger.
7 Og der blev givet det at føre Krig mod de Hellige og at overvinde dem; og der blev givet det Magt over hver Stamme og hvert Tungemaal og hvert Folk.
2 Og han greb Dragen, den gamle Slange, som er Djævelen og Satanas, og bandt ham for tusinde Aar,
27 og han skal regjere dem med et Jernspiir; ligesom Leerkar skulle de sønderknuses, som og jeg annammede (det) af min Fader;
28 og jeg vil give ham Morgenstjernen.
31 Og see, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
32 Han skal blive stor og kaldes den Høiestes Søn, og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders, Throne.
1 Og jeg saae et Dyr stige op af Havet, som havde syv Hoveder og ti Horn, og paa sine Horn ti Kroner og paa sine Hoveder Bespottelsens Navn.
2 Og Dyret, som jeg saae, var ligt en Parder, og dets Fødder som en Bjørns, og dets Mund som en Løves Mund; og Dragen gav det sin Kraft og sin Throne og stor Magt.
15 Og han sagde til mig: De Vande, som du saae, der hvor Skjøgen sidder, ere Folk og Skarer og Slægter og Tungemaal.
1 Og paa den samme Tid skal Michael, den store Fyrste, staae, den, som staaer for dit Folks Børn, og der skal være en Trængsels Tid, som aldrig haver været, fra Folk blev, indtil den Tid, og paa den samme Tid skal dit Folk undkomme, hver den, som findes skreven i Bogen.
19 Og jeg saae Dyret og Kongerne paa Jorden, og deres Hære forsamlede, at føre Krig imod den, som sad paa Hesten, og imod hans Hær.
21 Qvinden, naar hun føder, haver Bedrøvelse, fordi hendes Time er kommen; men naar hun haver født Barnet, kommer hun ikke mere den Trængsel ihu for Glæde over, at et Menneske er født til Verden.
15 Og den syvende Engel basunede, og der hørtes stærke Røster i Himmelen, som sagde: Verdens Riger ere blevne vor Herres og hans Salvedes, og han skal regjere i al Evighed.
11 Og jeg saae et andet Dyr stige op af Jorden, og det havde to Horn lige med Lammet, og talede som Dragen.
57 Men Elisabeths Tid fuldkommedes, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.
13 Smerter skulle komme paa ham (som) paa hende, der føder; han er ikke en viis Søn, (thi ellers) havde han ikke staaet (saa lang) en Tid i Børnenes Fødselssted.
4 Og de tilbade Dragen, som havde givet Dyret Magt, og de tilbade Dyret og sagde: Hvo er Dyret lig? hvo kan stride imod det?
17 Men vee de Frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
19 Men vee de Frugtsommelige og dem, som give Die i de Dage!
23 See, en Jomfru skal blive frugtsommelig og føde en Søn, og man skal kalde hans Navn Immanuel, hvilket er udlagt: Gud med os.
2 Og han havde i sin Haand en liden Bog, som var opladt, og han satte sin høire Fod paa Havet, men den venstre paa Jorden.
12 Men hans Øine vare som Ildslue, og der vare mange Kroner paa hans Hoved; han havde et Navn skrevet, hvilket Ingen kjender, uden han selv;
3 Og hun opdrog en af sine Unger, den blev en ung Løve; og han lærte at røve Rov, han aad Mennesker.
4 Og jeg saae Throner, og de satte sig paa dem, og det blev dem givet (at holde) Dom; og (jeg saae) deres Sjæle, som vare halshugne for Jesu Vidnesbyrds og for Guds Ords Skyld, og dem, som ikke havde tilbedet Dyret, ei heller dets Billede, og ikke havde taget Mærket i deres Pande og paa deres Haand; og de bleve levende og regjerede med Christo de tusinde Aar.
57 endog sin Efterbyrd, som er udgangen imellem hendes Fødder, og sine Børn, som hun skal føde; thi hun skal æde dem i Skjul for allehaande Mangel, i Beleiring og i Trang, hvormed din Fjende skal trænge dig inden dine Porte.