Åpenbaringsboken 13:16
Og det gjør, at der gives Alle, baade de Smaae og de Store, baade de Rige og de Fattige, baade de Frie og Trællene, et Mærke i deres høire Haand eller i deres Pande,
Og det gjør, at der gives Alle, baade de Smaae og de Store, baade de Rige og de Fattige, baade de Frie og Trællene, et Mærke i deres høire Haand eller i deres Pande,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17 og at Ingen kan kjøbe eller sælge, uden den, som haver Mærket eller Dyrets Navn eller dets Navns Tal.
18 Her er Viisdom! Hvo, som haver Forstand, beregne Dyrets Tal; thi det er et Menneskes Tal, og dets Tal er sex hundrede tredsindstyve og sex.
1 Og jeg saae et Dyr stige op af Havet, som havde syv Hoveder og ti Horn, og paa sine Horn ti Kroner og paa sine Hoveder Bespottelsens Navn.
2 Og Dyret, som jeg saae, var ligt en Parder, og dets Fødder som en Bjørns, og dets Mund som en Løves Mund; og Dragen gav det sin Kraft og sin Throne og stor Magt.
3 Og jeg saae et af dets Hoveder ligesom saaret til Døden, og dets dødelige Saar blev lægt, og al Jorden forundrede sig (og fulgte) efter Dyret.
4 Og de tilbade Dragen, som havde givet Dyret Magt, og de tilbade Dyret og sagde: Hvo er Dyret lig? hvo kan stride imod det?
5 Og en Mund blev det given til at tale store Ting og Bespottelse, og Magt blev det given til at virke i to og fyrretyve Maaneder.
6 Og det oplod sin Mund til Bespottelse imod Gud, at bespotte hans Navn og hans Paulun og dem, som boe i Himmelen.
7 Og der blev givet det at føre Krig mod de Hellige og at overvinde dem; og der blev givet det Magt over hver Stamme og hvert Tungemaal og hvert Folk.
8 Og de skulle tilbede det, Alle, som boe paa Jorden, hvis Navne ikke, fra Verdens Grundvold blev lagt, ere skrevne i Lammets, det slagtedes, Livsens Bog.
9 Dersom Nogen haver Øren, han høre!
10 Dersom Nogen samler til Fængsel, han gaaer i Fængsel; dersom Nogen dræber med Sværd, ham bør det at dræbes med Sværd. Her er de Helliges Taalmodighed og Tro.
11 Og jeg saae et andet Dyr stige op af Jorden, og det havde to Horn lige med Lammet, og talede som Dragen.
12 Og det øver det første Dyrs hele Magt for dets Aasyn, og gjør, at Jorden og de, som boe derpaa, skulle tilbede det første Dyr, hvis dødelige Saar blev lægt.
13 Og det gjør store Tegn, saa at det endog kommer Ild til at falde ned af Himmelen paa Jorden for Menneskenes Aasyn.
14 Og det forfører dem, som boe paa Jorden, for de Tegns Skyld, hvilke ere givne det at gjøre for Dyrets Aasyn, sigende til dem, som boe paa Jorden, at de skulle gjøre et Billede for det Dyr, som fik det Saar af Sværdet og dog levede.
15 Og det fik Magt til at give Dyrets Billede Aand, saa at Dyrets Billede endog kunde tale og gjøre, at hvilkesomhelst, der ikke vilde tilbede Dyrets Billede, skulde ihjelslaaes.
9 Og den tredie Engel fulgte dem og sagde med høi Røst: Dersom Nogen tilbeder Dyret og dets Billede, og modtager Mærket i sin Pande eller i sin Haand,
10 han drikker og Guds Vredes Viin, som er iskjenket ublandet i hans Fortørnelses Kalk, og han skal pines med Ild og Svovel for de hellige Engles og for Lammets Aasyn.
11 Og deres Pines Røg opstiger i al Evighed; og de have ikke Hvile Dag eller Nat, de, som tilbede Dyret og dets Billede, og hvo, som annammer dets Navns Mærke.
12 Her er de Helliges Taalmodighed, her ere de, som bevare Guds Befalinger og Jesu Tro.
11 Og Dyret, som var og er ikke, er end selv den ottende, og er af de syv, og farer bort til Fordærvelse.
12 Og de ti Horn, som du saae, ere ti Konger, hvilke ikke endnu have annammet Riget, men annamme en Magt som Konger een Time med Dyret.
13 Disse have een Mening, og deres Magt og Myndighed skulle de overgive Dyret.
15 Og han sagde til mig: De Vande, som du saae, der hvor Skjøgen sidder, ere Folk og Skarer og Slægter og Tungemaal.
16 Og de ti Horn, som du saae paa Dyret, disse skulle hade Skjøgen og gjøre hende øde og nøgen, og æde hendes Kjød og opbrænde hende med Ild.
17 Thi Gud haver givet dem i Hjertet at gjøre efter hans Sind, og at have eet Sind, og at give Dyret deres Rige, indtil Guds Ord blive fuldbyrdede.
1 Og jeg hørte en stærk Røst fra Templet, som sagde til de syv Engle: Gaaer hen og udgyder Guds Vredes Skaaler paa Jorden.
2 Og den Første gik hen og udgød sin Skaal paa Jorden; og der blev en ond og fordærvelig Byld paa de Mennesker, som havde Dyrets Mærke, og paa dem, som tilbade dets Billede.
5 Og paa hendes Pande var skrevet et Navn: Hemmelighed; Babylon den store, en Moder til Skjøgerne og Vederstyggelighederne paa Jorden.
18 for at æde Kongers Kjød og Krigshøvdingers Kjød og Stærkes Kjød, og Kjødet af Heste og af dem, som sidde paa dem, og Kjødet af Alle, Frie og Trælle, og Smaae og Store.
19 Og jeg saae Dyret og Kongerne paa Jorden, og deres Hære forsamlede, at føre Krig imod den, som sad paa Hesten, og imod hans Hær.
20 Og Dyret blev grebet og med det den falske Prophet, som havde gjort Tegnene for dets Aasyn, med hvilke han havde forført dem, som toge Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede; disse To bleve levende kastede i Ildsøen, som brænder med Svovel.
14 Thi de ere Djævelens Aander, som gjøre Tegn; og de gaae ud til Jordens, ja hele Jorderiges Konger, at samle dem til Krigen paa Guds, den Almægtiges, hiin store Dag.
3 Skader ikke Jorden, ei heller Havet, ei heller Træerne, indtil vi faae beseglet vor Guds Tjenere i deres Pander.
15 Og af hans Mund udgik et skarpt Sværd, at han med det skulde slaae Hedningerne; og han skal regjere dem med et Jernspiir, og han skal træde Guds, den Almægtiges, strenge Vredes Viins Persekar.
16 Og han haver et Navn skrevet paa Klædebonnet og paa sin Lænd: Kongers Konge og Herrers Herre.
8 Det Dyr, som du saae, haver været og er ikke, og skal opstige af Afgrunden og fare bort til Fordærvelse; og de skulle forundre sig, som boe paa Jorden, de, hvis Navne ikke ere skrevne i Livsens Bog, fra Verdens Grundvold blev lagt, naar de see Dyret, som var og er ikke, enddog det er.
4 Og jeg saae Throner, og de satte sig paa dem, og det blev dem givet (at holde) Dom; og (jeg saae) deres Sjæle, som vare halshugne for Jesu Vidnesbyrds og for Guds Ords Skyld, og dem, som ikke havde tilbedet Dyret, ei heller dets Billede, og ikke havde taget Mærket i deres Pande og paa deres Haand; og de bleve levende og regjerede med Christo de tusinde Aar.
4 Og de skulle see hans Ansigt, og hans Navn skal være i deres Pander.
15 Og Kongerne paa Jorden og de Store og Høvedsmændene over Tusinde og de Rige og de Vældige, og hver Træl og hver Fri skjulte sig i Huler og i Bjergenes Kløfter,
2 Og han havde i sin Haand en liden Bog, som var opladt, og han satte sin høire Fod paa Havet, men den venstre paa Jorden.
3 Og han førte mig i Aanden hen i Ørkenen; og jeg saae en Qvinde, som sad paa et skarlagenfarvet Dyr, fuldt med Bespottelsens Navne, som havde syv Hoveder og ti Horn.
2 Og jeg saae som et Glarhav, blandet med Ild, og dem, som havde vundet Seier over Dyret og over dets Billede og over dets Mærke og over dets Navns Tal, staaende ved Glarhavet og holdende Guds Harper.
1 Og jeg saae i hans høire Haand, som sad paa Thronen, en Bog, beskreven inden og uden, og beseglet med syv Segl.
1 Og jeg saae, og see, Lammet stod paa Bjerget Zion, og med det hundrede fire og fyrretyve Tusinde, som havde dets Faders Navn skrevet i deres Pander.
10 Og han siger til mig: Du skal ikke forsegle denne Bogs Propheties Ord; thi Tiden er nær.
10 Og den femte Engel udgød sin Skaal paa Dyrets Throne; og dets Rige blev formørket, og de tyggede deres Tunger af Pine,
16 Og han forsamlede dem til det Sted, som kaldes paa Ebraisk Harmageddon.
3 Thi af hendes Horeries giftige Viin have alle Folkeslag drukket, og Jordens Konger have bolet med hende, og Jordens Kjøbmænd ere blevne rige af hendes Yppigheds Fylde.