Paulus så rett på rådet og sa: Brødre, jeg har levd med en god samvittighet for Gud fram til denne dag.

Da saae Paulus stivt paa Raadet og sagde: I Mænd, Brødre! jeg haver med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag.

Men ypperstepresten Ananias befalte de som sto nær, å slå ham på munnen.

Men den Ypperstepræst Ananias befoel dem, som stode hos ham, at slaae ham paa Munden.

Da sa Paulus til ham: Gud skal slå deg, du kalkede vegg! Du sitter der og dømmer meg etter loven, men samtidig bryter du loven når du befaler at jeg skal slås.

Da sagde Paulus til ham: Gud skal slaae dig, du kalkede Væg! baade sidder du og dømmer mig efter Loven, og tillige overtræder du Loven, idet du befaler, at jeg skal slaaes.

De som sto der sa: Skjeller du ut Guds yppersteprest?

Men de, som stode hos, sagde: Skjælder du Guds Ypperstepræst?

Paulus svarte: Brødre, jeg visste ikke at han var ypperstepresten, for det står skrevet: Du skal ikke tale ille om folkets leder.

Og Paulus sagde: Brødre, jeg vidste ikke, at det var den Ypperstepræst; thi der er skrevet: Du skal ikke skjælde dit Folks Øverste.

Paulus skjønte at en del var saddukeere, mens den andre delen var fariseere, så han ropte ut i rådet: Brødre, jeg er fariseer, sønn av en fariseer. Jeg står tiltalt fordi jeg håper på de dødes oppstandelse.

Men da Paulus vidste, at den ene Deel var Sadducæer, men den anden Pharisæer, raabte han i Raadet: I Mænd, Brødre! jeg er en Pharisæer, en Pharisæers Søn; jeg dømmes for Haab og for de Dødes Opstandelse.

Da han hadde sagt dette, oppsto det en strid mellom fariseerne og saddukeerne, og forsamlingen ble splittet.

Men der han dette havde sagt, opkom der Strid imellem Pharisæerne og Sadducæerne, og Forsamlingen blev splidagtig.

Saddukeerne sier nemlig at det ikke finnes noen oppstandelse, og heller ikke engler eller ånder, mens fariseerne anerkjenner begge deler.

Thi Sadducæerne sige, at der er ikke Opstandelse, ei heller Engel, ei heller Aand, men Pharisæerne antage begge Dele.

Det oppsto et stort skrik, og noen skriftlærde fra fariseernes flokk reiste seg og protesterte heftig: Vi finner ingen skyld hos dette mennesket, men dersom en ånd eller en engel har talt med ham, så må vi ikke kjempe mot Gud.

Men der blev et stort Skrig, og de Skriftkloge af Pharisæernes Parti stode op, strede heftigt og sagde: Vi finde intet Ondt hos dette Menneske; men dersom en Aand eller en Engel haver talet med ham, da lader os ikke stride mod Gud.

Da striden ble voldsom, fryktet kommandanten at Paulus skulle bli revet i stykker av dem, så han befalte soldatene å gå ned, gripe ham ut av mengden og føre ham inn i borgen.

Men da Striden blev heftig, frygtede den øverste Høvedsmand, at Paulus skulde sønderslides af dem, og befoel Krigsfolket at gaae ned og rive ham ud fra dem, og at føre ham ind i Fæstningen.

Den natten sto Herren foran ham og sa: Vær frimodig, Paulus! Som du har vitnet om meg i Jerusalem, skal du også vitne i Roma.

Men Natten derefter stod Herren for ham og sagde: Vær frimodig, Paulus! thi ligesom du haver vidnet om mig i Jerusalem, saaledes bør det dig og at vidne i Rom.

Da det ble dag, slo noen av jødene seg sammen og gikk inn under en forbannelse og sa at de verken ville spise eller drikke før de hadde drept Paulus.

Men der det var blevet Dag, sloge nogle af Jøderne sig sammen, og forpligtede sig under Forbandelse og sagde, at de vilde hverken æde, ei heller drikke, inden de havde slaget Paulus ihjel.

Det var mer enn førti som hadde inngått denne sammensvergelsen.

Men de vare flere end Fyrretyve, som havde sammensvoret sig hertil.

De gikk til yppersteprestene og eldste og sa: Vi har sverget oss under en forbannelse for ikke å spise noe før vi har drept Paulus.

Disse gik til de Ypperstepræster og de Ældste og sagde: Vi have under Forbandelse forpligtet os til, ikke at smage Noget, førend vi have slaget Paulus ihjel.

Derfor skal dere sammen med rådet melde til kommandanten at han fører Paulus ned til dere, som om dere vil undersøke saken nærmere. I mellomtiden er vi klare til å drepe ham før han kommer nær.

Saa giver nu den øverste Høvedsmand tilkjende, tilligemed Raadet, at han imorgen fører ham ned til eder, som om I vilde nøiere undersøge hans Sag; men vi ere rede til at ihjelslaae ham, førend han kommer (eder) nær.

Men Paulus sin søstersønn hørte om denne komplottet og gikk inn i borgen og fortalte det til Paulus.

Men Pauli Søstersøn, som hørte dette hemmelige Anslag, kom og gik ind i Fæstningen, og forkyndte Paulus det.

Paulus kalte til seg en av hundreårslederne og sa: Ta denne unge mannen til kommandanten, for han har noe å fortelle ham.

Men Paulus kaldte en af Høvedsmændene over Hundrede til sig og sagde: Før dette unge Menneske hen til den øverste Høvedsmand; thi han haver Noget at forkynde ham.

Han tok ham med seg og førte ham til kommandanten og sa: Fangen Paulus kalte meg til seg og ba meg føre denne unge mannen til deg, for han har noe å si deg.

Da tog denne ham med sig og førte ham til den øverste Høvedsmand, og sagde: Den bundne Paulus kaldte mig og bad mig føre dette unge Menneske til dig, da han haver Noget at sige dig.

Kommandanten tok ham i hånden, gikk til side og spurte: Hva er det du har å fortelle meg?

Men den øverste Høvedsmand tog ham ved Haanden, gik hen til en Side og spurgte: Hvad er det, som du haver at forkynde mig?

Han svarte: Jødene har avtalt å be deg føre Paulus for rådet i morgen, som om de vil forhøre ham nærmere.

Men han sagde: Jøderne have overlagt med hinanden at bede dig, at du skal lade Paulus føre for Raadet imorgen, som om de vilde nøiere forhøre ham.

La deg ikke overtale av dem, for mer enn førti menn blant dem ligger i bakhold for ham. De har sverget seg inn under en forbannelse for hverken å spise eller drikke før de har drept ham, og de er nå klare og venter bare på signal fra deg.

Lad du dig derfor ikke overtale af dem; thi flere end fyrretyve Mænd af dem lure paa ham, hvilke have under Forbandelse forpligtet sig til, hverken at æde, ei heller at drikke, inden de have slaget ham ihjel; og de ere nu rede og forvente Besked fra dig.

Kommandanten lot den unge mannen gå og befalte ham: Ikke si til noen at du har fortalt meg dette.

Da lod den øverste Høvedsmand det unge Menneske gaae og bød ham: Du skal Ingen sige, at du haver givet mig dette tilkjende.

Så kalte han til seg to av hundreårslederne og sa: Hold to hundre soldater klare til å dra til Cæsarea, med sytti ryttere og to hundre bueskyttere, fra klokken tre i natt.

Og han kaldte til sig to af Høvedsmændene over Hundrede og sagde: Holder to hundrede Stridsmænd rede, at de kunne drage til Cæsarea, og halvfjerdsindstyve Ryttere og to hundrede Skytter, fra den tredie Time af Natten;

De skulle ha ridedyr klare til å sette Paulus på og tryggt føre ham til landshøvding Felix.

og de skulle have Lastdyr tilstede at sætte Paulus paa, og føre ham sikkert til Landshøvdingen Felix.

Og han skrev et brev med denne innhold:

Og han skrev et Brev, som havde dette Indhold:

Claudius Lysias hilser den mektige landshøvding Felix!

Claudius Lysias hilser den mægtige Landshøvding Felix!

Denne mannen ble grepet av jødene og var nær ved å bli drept av dem, men jeg kom til med soldatene og reddet ham, da jeg fikk høre at han er romersk borger.

Denne Mand, som var greben af Jøderne og nær ved at ihjelslaaes af dem, ham udfriede jeg, der jeg kom med Krigsfolket og fik at vide, at han er en Romer.

Jeg ville finne ut hva de anklaget ham for, så jeg førte ham til deres råd.

Men der jeg vilde vide Sagen, hvorfor de beskyldte ham, førte jeg ham for deres Raad;

Jeg fant ut at han var anklaget for noen spørsmål om deres lov, men ikke for noe som fortjener dødsstraff eller fengsel.

og jeg fandt da, at han blev beskyldt for nogle Spørgsmaal af deres Lov, men havde ingen Beskyldning (mod sig), som fortjener Død eller Fængsel.

Da jeg fikk vite at det skulle utføres et hemmelig komplott mot mannen, sendte jeg ham straks til deg og beordret anklagerne å fremføre sine anklager mot ham for deg. Farvel!

Men da det blev mig tilkjendegivet, at der skulde udføres et hemmeligt Anslag af Jøderne imod Manden, haver jeg strax sendt ham til dig og befalet Anklagerne at fremføre for dig, hvad de have imod ham. Far vel!

Soldatene tok Paulus som befalt og førte ham om natten til Antipatris.

Da toge Stridsmændene Paulus, eftersom det var dem befalet, og førte ham om Natten til Antipatris.

Neste dag lot de rytterne dra videre med ham, mens de selv vendte tilbake til borgen.

Men anden Dagen lode de Rytterne drage med ham og vendte tilbage til Fæstningen.

Når de kom til Cæsarea, leverte de brevet til landshøvdingen og stilte også Paulus frem for ham.

Der hine kom ind i Cæsarea og havde antvordet Landshøvdingen Brevet, fremstillede de ogsaa Paulus for ham.

Etter å ha lest brevet spurte landshøvdingen hvilken provins han kom fra og forsto at han var fra Kilikia.

Men der Landshøvdingen havde læst Brevet og spurgt, fra hvad Land han var, og havde erfaret, at han var fra Cilicia, sagde han:

Jeg vil høre saken din når også dine anklagere kommer, sa han, og beordret at han skulle holdes i fengsling i Herodes' palass.

Jeg vil forhøre dig, naar ogsaa dine Anklagere komme tilstede. Og han bød ham at forvares i Herodis Palads.