Verse 1
Et godt navn er bedre å velge enn stor rikdom, og velvilje er bedre enn sølv og gull.
Et (godt) Navn er mere at udvælge end stor Rigdom, Gunst er bedre end Sølv og end Guld.
Verse 2
Rik og fattig møtes; Herren har skapt dem begge.
En Rig og en Arm mødtes; Herren gjorde dem allesammen.
Verse 3
Den kloke ser ulykken og gjemmer seg, men de godtroende går videre og straffes.
En Klog seer Ulykken og skjuler sig, men Vanvittige gaae frem og straffes.
Verse 4
Lønnen for ydmykhet og frykt for Herren er rikdom, ære og liv.
Sagtmodigheds Løn er Herrens Frygt, Rigdom og Ære og Livet.
Verse 5
Torner og feller er på den uredeliges vei, men den som bevarer sin sjel, holder seg langt unna dem.
Torne (og) Snarer ere paa den Forvendtes Vei, (men) den, som bevarer sin Sjæl, skal vige langt fra den.
Verse 6
Lær opp den unge på den rette veien; selv når han blir gammel, vil han ikke vike fra den.
Oplær den Unge efter hans Veis Beskaffenhed; ogsaa naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
Verse 7
Den rike hersker over de fattige, og den som låner, er tjenerskapsmann til den som gir lån.
En Rig hersker over Arme, og den, som tager tillaans, er den Mands Tjener, som udlaaner.
Verse 8
Den som sår urett, høster urettferdighet, og hans strenghet vil få en slutt.
Hvo, som saaer Uret, skal høste Uretfærdighed, og hans Grumheds Riis skal faae Ende.
Verse 9
Den som har et gavmildt øye, vil bli velsignet, for han gir mat til den fattige.
(Den, som haver) et godt Øie, den skal velsignes; thi han gav den Ringe af sit Brød.
Verse 10
Driv bort spotteren, så drar striden bort; kiv og skam vil opphøre.
Uddriv Spotteren, saa gaaer Trætten ud, saa skal Kiv og Forsmædelse aflade.
Verse 11
Den som elsker hjertets renhet og har fine lepper, vil ha kongen som venn.
Den, som elsker Hjertets Reenhed, hvis Læber ere yndige, hans Ven er Kongen.
Verse 12
Herrens øyne bevarer kunnskap, men han forvender de troløses ord.
Herrens Øine bevare Kundskab, og han omkaster den Troløses Ord.
Verse 13
Den late sier: Det er en løve ute, jeg vil bli drept på torget.
En Lad sagde: Der er en Løve derude, jeg maatte dræbes midt paa Gaderne.
Verse 14
Den fremmede kvinnes munn er en dyp grav; den Herren er vred på, skal falle der.
De fremmede (Qvinders) Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, skal falde der(udi).
Verse 15
Tåpelighet er bundet til den unges hjerte, men tuktens ris driver den langt bort fra ham.
Daarlighed er bunden til en Ungs Hjerte; Tugtens Riis skal drive den langt fra ham.
Verse 16
Den som undertrykker en fattig for å bli rik, eller den som gir til en rik, kommer uansett til å mangle.
Hvo, som fortrykker en Ringe for at formere Sit, (og) hvo, som giver en Rig, (den skal) visseligen (komme) til Mangel.
Verse 17
Lytt og hør de vises ord, og legg mitt visdomsord til ditt hjerte.
Bøi dit Øre og hør de Vises Ord, og sæt dit Hjerte til min Kundskab.
Verse 18
For det vil være behagelig om du bevarer dem i ditt indre; de skal holdes fast på dine lepper.
Thi (det skal være) lifligt, dersom du bevarer dem i din Bug, de skulle stadfæstes tilsammen paa dine Læber.
Verse 19
For at din tillit skal være i Herren, har jeg idag gjort deg kjent med dette, så legg merke til det.
Paa det at din Tillid skal være i Herren, haver jeg kundgjort dig det idag, og (mærk) du (det).
Verse 20
Har jeg ikke skrevet til deg utmerkede ord med mange råd og visdom?
Haver jeg ikke skrevet dig ypperlige Ting med (mange) Raad og Forstand?
Verse 21
For å gjøre deg kjent med sannhetens ords pålitelighet, så du kan gi dem som sendte deg sannferdige svar.
at kundgjøre dig Sandheds Tales Vished, at du maa svare dem, som sendte dig, Ord, som ere Sandhed.
Verse 22
Røv ikke fra en fattig fordi han er fattig, og undertrykk ikke en hjelpeløs ved porten.
Røv ikke en Ringe, fordi han er ringe, og knus ikke en Elendig i Porten.
Verse 23
For Herren vil føre deres sak, og ta livene fra de som røver fra dem.
Thi Herren skal udføre deres Sag, og berøve deres Sjæl, som berøve dem.
Verse 24
Ha ikke omgang med en sint mann, og bli ikke venn med en hissig mann.
Hav ikke Selskab med en vredagtig Mand, og kom ikke til en hastig Mand,
Verse 25
Så du ikke lærer hans veier og får en snare for din sjel.
at du ei maaskee skulde lære hans Stier og faae en Snare til din Sjæl.
Verse 26
Vær ikke blant dem som gir hånden i pant, blant dem som stiller sikkerhet for gjeld.
Vær ikke iblandt dem, som slaae Haand (i Haand), iblandt dem, som borge for Gjæld.
Verse 27
Hvis du ikke har noe å betale med, hvorfor skulle han da ta sengen din fra deg?
Dersom du ikke haver at betale med, hvorfor skulde han da tage din Seng bort under dig?
Verse 28
Flytt ikke gamle grensesteiner, som dine forfedre har satt.
Flyt ikke (tilbage) det gamle Landemærke, som dine Fædre have gjort.
Verse 29
Ser du en mann dyktig i sitt arbeid, han vil stå for konger; han vil ikke stå for ubetydelige mennesker.
Seer du en Mand, (som er) snar i sin Gjerning, han skal stilles for Konger, han skal ikke stilles for de Uædle.