Verse 1
Og David holdt et Raad med Høvedsmændene over Tusinde og over Hundrede og med alle Fyrsterne.
Verse 2
Og David sagde til al Israels Forsamling: Dersom det (synes) godt for eder, og det er af Herren vor Gud, saa lader os allevegne sende til vore Brødre, de Overblevne i alle Israels Lande, og med dem til Præsterne og Leviterne i Stæderne (og) deres Forstæder, at de blive forsamlede til os.
Verse 3
Og lader os føre vor Guds Ark omkring til os; thi vi søgte den ikke i Sauls Dage.
Verse 4
Da sagde den ganske Forsamling, at man skulde gjøre saa; thi den Ting syntes ret at være for alt Folkets Øine.
Verse 5
Saa samlede David al Israel fra Ægyptens Sihor, og indtil man kommer til Hamath, for at føre den Guds Ark fra Kirjath-Jearim.
Verse 6
Og David drog op og al Israel til Baalath, (det er) til Kirjath-Jearim, som hører til Juda, for at hente Gud Herrens Ark op derfra, hans, som sidder paa Cherubim, (og) hvis Navn paakaldes.
Verse 7
Og de førte den Guds Ark paa en ny Vogn af Abinadabs Huus, og Ussa og Ahio førte Vognen.
Verse 8
Og David og al Israel legede for Guds Ansigt af al Magt, baade med Sange og med Harper og med Psaltere og med Trommer og med Cymbler og med Basuner.
Verse 9
Og der de kom indtil Chidons Lade, da udrakte Ussa sin Haand at gribe fat paa Arken, thi Øxnene vege af (Veien).
Verse 10
Da optændtes Herrens Vrede imod Ussa, og han slog ham, fordi han udrakte sin Haand til Arken, og han døde der for Guds Ansigt.
Verse 11
Da blev David ilde tilfreds, fordi Herren havde revet et Rift paa Ussa, og han kaldte det samme Sted Perez-Ussa indtil denne Dag.
Verse 12
Og David frygtede sig for Gud paa den samme Dag og sagde: Hvorledes skal jeg lade den Guds Ark komme til mig?
Verse 13
Og David vilde ikke bortføre Arken til sig i Davids Stad; men han lod den føre hen til Obed-Edoms, den Githiters, Huus.
Verse 14
Og Guds Ark blev hos Obed-Edoms Huus, i hans Huus, i tre Maaneder, og Herren velsignede Obed-Edoms Huus og alt det, han havde.