Arken innføres; David offrer og velsigner

Verse 1

Og de indførte Guds Ark og satte den midt i Paulunet, som David havde udslaget til den, og offrede Brændoffere og Takoffere for Guds Ansigt.

Verse 2

Og der David havde fuldendt at offre Brændofferet og Takofferet, da velsignede han Folket i Herrens Navn.

Verse 3

Og han uddeelte for hver Mand i Israel, baade Mænd og Qvinder, hver et heelt Brød og et godt Stykke (Kjød) og en Flaske (Viin).

Leviterne lovpriser Gud

Verse 4

Og han satte (nogle) af Leviterne for Herrens Ark til Tjenere og til at paaminde og at takke og at love Herren, Israels Gud.

Verse 5

Asaph var den Ypperste, og den Anden efter ham Sacharia; Jeiel og Semiramoth og Jehiel og Mathithja og Eliab og Benaja og Obed-Edom og Jeiel (lode sig høre) med Psalteres Instrumenter og med Harper, og Asaph lod sig høre med Cymbler,

Verse 6

men Benaja og Jehasiel, Præsterne, med Basuner idelig foran Guds Pagtes Ark.

Davids lovsang for Arken

Verse 7

Paa den samme Dag, da gav David først (denne Psalme) til at takke Herren ved Asaphs og hans Brødres Tjeneste:

Verse 8

Takker Herren, paakalder hans Navn, kundgjører hans Gjerninger iblandt Folkene.

Verse 9

Synger for ham, synger Psalmer for ham, taler frit om alle hans underlige Gjerninger.

Verse 10

Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte skal glædes, som søge Herren.

Verse 11

Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt altid.

Verse 12

Kommer hans underlige Gjerninger ihu, som han haver gjort, hans underlige Ting og hans Munds Domme,

Verse 13

Israels, hans Tjeners, Sæd! Jakobs, hans Udvalgtes, Børn!

Verse 14

Han er Herren vor Gud, hans Domme ere i al Verden.

Verse 15

Kommer evindeligen hans Pagt ihu, — det Ord, han haver befalet til tusinde Slægter —

Verse 16

hvilken han gjorde med Abraham, og hans Ed til Isak.

Verse 17

Og han stadfæstede den for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt.

Verse 18

Og han sagde: Dig vil jeg give Canaans Land, eders Arvs Part;

Verse 19

der I vare en liden Hob Folk, ja faa og fremmede i det.

Verse 20

Og de vandrede fra Folk til Folk, og fra et Rige til et andet Folk.

Verse 21

Han lod ingen Mand gjøre dem Vold, og straffede Konger for deres Skyld, (sigende:)

Verse 22

Rører ikke ved mine Salvede, og gjører mine Propheter intet Ondt.

Verse 23

Synger Herren, alt Landet, bebuder Dag fra Dag hans Frelse.

Verse 24

Forteller hans Herlighed iblandt Hedningerne, hans underlige Gjerninger idlandt alle Folkene.

Verse 25

Thi Herren er stor og saare priselig, og han er forfærdelig over alle Guder.

Verse 26

Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen.

Verse 27

Ære og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Glæde er i hans Sted.

Verse 28

Fører til Herren, I Folks Slægter! fører til Herren Ære og Styrke.

Verse 29

Fører til Herren hans Navns Ære, fremfører Skjenk og kommer for hans Ansigt, tilbeder for Herren i hellig Prydelse.

Verse 30

Al Jorden bæve for hans Ansigt, og (Jordens) Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.

Verse 31

Himlene skulle glædes og Jorden frydes, og de skulle sige iblandt Hedningerne: Herren regjerer.

Verse 32

Havet skal bruse og dets Fylde, Marken skal frydes og alt det, som er derpaa.

Verse 33

Da skulle Træerne i Skoven fryde sig for Herrens Ansigt, thi han kommer til at dømme Jorden.

Verse 34

Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed (varer) evindelig;

Verse 35

og siger: Frels os, vor Saligheds Gud! og samle os og udfri os fra Hedningerne til at takke dit hellige Navn, at berømme os i din Lov.

Verse 36

Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! og alt Folket sagde Amen og lovede Herren.

David beskikker tjenere og folket drar hjem

Verse 37

Saa lod han der foran Herrens Pagtes Ark Asaph og hans Brødre til at tjene idelig foran Arken, til (hver) Dags Gjerning paa sin Dag.

Verse 38

Og Obed-Edom og deres Brødre, otte og tredsindstyve, ja Obed-Edom, Jeduthuns Søn, og Hosa, (satte han) til Portnere.

Verse 39

Og Zadok, Præsten, og hans Brødre, Præsterne, (lod han) foran Herrens Tabernakel paa den Høi, som var i Gibeon,

Verse 40

at de idelig skulde gjøre Herren Brændoffere paa Brændofferets Alter, Morgen og Aften, og dertil alt det, som er skrevet i Herrens Lov, som han bød Israel.

Verse 41

Og med dem vare Heman og Jeduthun og de Øvrige af de Udvalgte, som vare nævnede ved Navne, til at takke Herren, fordi hans Miskundhed varer evindelig.

Verse 42

Ja med dem vare Heman og Jeduthun for dem, som lode sig høre med Basuner og Cymbler og med Guds Sangs Instrumenter; men Jeduthuns Sønner vare ved Porten.

Verse 43

Saa drog alt Folket hen, hver til sit Huus, og David vendte om for at velsigne sit Huus.